Tordagsfristelser

I dag var lang. Så lang, at jeg var ved at græde, da vi tørt kunne konstatere, at al energi var brugt, kinderne røde og frisurerne i mild uorden OG klokken KUN elleve. Faktisk endte dagen to timer længere, end den skulle have været, men man forlader ikke en skude, som navigerer med en smerteplaget og derfor sammenbidt kaptajn ved roret. Jeg blev og sammen fik vi gjort kål på dagens opgaver. Bagefter var vi svært tilfredse med os. Det havde vi grund til at være.

Så gik jeg ud i verden. Albuerne skreg, men jeg ignorerede dem og trak ned gennem Danmarksgade og skråede over Boulevarden. Jeg ville ned i Sankelmarksgade, hvor den tossede tapetbutik ligger. Det er Slaraffenland og helt ærligt, så trængte min sjæl til farver og opmuntring og så er det ikke noget skidt sted at tage hen. Se selv…

Alene gadevarerne signalerer, at der ikke er kedeligt indenfor…

Min chauffør fik besked på, at han kunne hente mig derinde. Basta. Og så gik jeg i lag med – *SUK* – de allerdejligste, maveboblefremkaldende og farverige fristelser, som findes i massivt antal i Mandrup-Poulsen Tapeter Aps. Fint skal det være og fint er det. Festligt, fornøjeligt og farverigt og jeg slæbte ud derfra, da min chauffør endelig ankom.

Nu er der bare endnu finere herhjemme, end der var før. Rødt, orange, flere fluesvampe og blødt til sofaen i varme, julede farver. Jo tak, de forstår at friste over evne derinde.

Bagefter blev der handlet. Clementiner og flæskesteg. Clementinerne er perfekte, stegen står og dufter vidunderligt i ovnen og mig? Jeg sidder og sidder, for jeg orker ærlig talt ikke andet. Nå jo, jeg orker at spise gammeldags flæskesteg om lidt. Dét orker jeg!