Jeg satser stort og putter tæerne i vattæppet på bænken ved vinduet. Lige udenfor vinduet har Heidi og jeg i weekenden placeret en fuglefoderautomat og mejserne er flittige til at komme forbi og fouragere. Det føles som om de sidder lige ved siden af, når jeg sidder lige her på den anden side af ruden og iagttager dem, mens jeg drikker dejlig, skoldhed te og spiser årets første brunkager og pebernødder.
Maven er ved at være venlig stemt igen og jeg er svært tilfreds, for det betyder, at jeg godt gider gemme mig omme på bænken, som kræver lidt snilde, hvis man ønsker at slippe fri. Her er ualmindelig hyggeligt på sådan en solbeskinnet eftermiddag i november.
Jeg strikker forsigtigt og langsomt på Katinka. Det er hyggeligt arbejde, som passer til radioen i baggrunden og Oline hjemme ved bordet om et øjeblik. Jo, det ender jo alligevel med at være en rigtig dejlig dag :-)
5 kommentarer
Helle K.
25. november 2009 at 07:42Det lyder herre-sygt ;)
TinaLiel
24. november 2009 at 22:26Godt at du har det bedre! Det lyder rigtig hyggeligt med fuglestuderen småkager og strikketøj. Vanterne er rigtig søde!
Lisbeth Bula
24. november 2009 at 17:06Det gjelder å være akkurat passe syk ti ikke å gå på jobb, men frisk nok til å slippe å ligge til sengs. Da kalles det ikke sykemelding, men strikkemelding har jeg lært på det norske strikkeforumet Hobbyboden :-) Likevel; god bedring!
Stine
24. november 2009 at 15:38Glæd dig. Jeg var test strikket på vanterne, og hyggede mig virkelig med at strikke dem. God fornøjelse med både hyggen og fuglene.
Sidse
24. november 2009 at 15:25En dejlig situation, det nu har udviklet sig til. Og smukke farver.