Dagens pligter er overstået og det bekommer fruen vel, for da jeg stod og endelig var færdig med alle de ting, jeg skulle nå – det hele var foregået i øsende regnvejr – og ville ringe efter privatchaufføren, døde telefonen…
Så hankede jeg op i alle pakkenellikerne og travede den lange, tunge og ikke mindst våde vej ned i den anden ende af byen, hvor jeg normalt residerer for øjeblikket, for der er telefon og tørvejr. Her ventede jeg så på Kenneth i varmt og godt selskab. Da jeg ville synge en sang, som tak for husly, syntes de ikke, at jeg skulle bruge kræfter på det. De er så betænksomme. Så tog jeg hjem i stedet.
Nu er der pakket ud, jeg er ved at være tør igen og forude venter lidt hygge ved køkkenbordet. Det er vist lige til at klare… og i morgen, der skal de få takkesangen, skal de :-)
11 kommentarer
Haust
20. november 2009 at 11:09For eit koseleg bord å benke seg rundt! Det ser lunt og triveleg ut! :)
Helle K.
18. november 2009 at 21:17Hygge – og sikke nogle søde svampe :)
Nå så DU synger også med dit næb? ;)
Ella
18. november 2009 at 17:54I morgen, Liselotte, skal de andre synge for dig – der bliver også hygge om bordet når du skal fejres, kender jeg dem ret :-)
Lene
18. november 2009 at 16:57Hygge og varme oser ud af det billede. En god morgen sang fortjener du :-)
Sister Bonde
18. november 2009 at 16:27Tillykke med i morgen Liselotte, ønsker dig en skøn dag. Har jo selvvalgt elektronisk sabbat om torsdagen, så derfor får du en lille bitte hilsen dagen før.
Vejret må og kan kun blive bedre til i morgen, og mon ikke der er flere der bryder ud i sang – til din ære.
Anne Dyrholm Stange
18. november 2009 at 15:56Det regner bare alt for vildt!
Og det er lige før, at det sorte hus letter fra heden, alt bliver kastet omkring af vinden.
Godt at vi ikke behøver at bevæge os ret langt væk fra brændeovn og sofahygge.
Selvom bordet i køkkenet i Gug nu trækker, altså selskabet omkring det…
unikarina
18. november 2009 at 15:15Hvor er dine kolleger betænksomme, at de synes, at du skal spare på stemmebåndet. Tænk sig hvis du sang for meget, og stemmen forsvandt. Hvem skulle så hjælpe med at tage telefonerne????
Claus
18. november 2009 at 15:07Har du overvejet at slå dig sammen med frelsens hær – de tjener vist penge på ikke at synge ;-)
et cetera
18. november 2009 at 14:46– og verdens hyggeligste køkkenbord – det er bare dét dér … :-)
Tante T
18. november 2009 at 14:26Som om regnvejr ikke er straf nok, – du synger også! Ti hi… Friskt gjort.
Men jeg advarer: Syng ikke for mig, jeg synger bare med!
Hvad er vi ude i, sådan genre-mæssigt? ;-)
Tove
18. november 2009 at 14:23Åh, hvor jeg kender det med sangen. Mine børn græder når jeg synger –det er nok af glæde! Specielt i bilen græder de hvis jeg begynder……
Det lyder ellers godt inde i mit hovede…..