19

Mismatch

Centrum

Nogen gange er jeg alt for sløv og langsom til at komme i omdrejninger. Jeg har ingen små børn, som sørger for, at jeg er tidligt oppe og i gang. Jeg har en teenager, som sover til langt ud på eftermiddagen, hvis jeg ikke vækker hende inden. Jeg har en mand, som holder forfærdeligt meget af vores dyne og jeg selv? Jeg elsker bare at være langsom lørdag formiddag.

Jeg er ikke sådan én, som kommer op og i omdrejninger. Jeg er ikke sådan én, som når på torvet fra morgenstunden. Jeg er ikke sådan én, som når at ose i byens butikker på en lørdag. Jeg ville gerne være det og jeg er sådan set tidligt nok oppe til at gøre alvor af idéen, men så kommer der lige en kop kaffe i vejen. Måske skal jeg lige sætte en vask over og så er der også lidt støv, der skal flyttes og en hund, der skal nifle og i øvrigt er det også koldt tidligt om morgenen og pokker skulle stå i at fryse under bruseren én af de få dage om ugen, hvor man ikke behøver gøre det så tidligt og…

Når jeg endelig er ved at være klar til for alvor at tage hul på lørdagen, er forretningerne tæt på at lukke, for i Aalborg er det stadig ikke noget særsyn, at butikker lukker dørene klokken 13. Ikke alle, men mange. Tilstrækkeligt mange til, at jeg ikke gider gøre alvor af trangen til at ose.

Man kan vel altid finde en vask, der skal sættes over…

Du vil sikkert også kunne lide