Mens de sidste lys brændte ud blev jeg simpelthen så vred over, at jeg betaler licens. Hvad pokker betaler jeg for? Genudsendelse på genudsendelse.
I aften topper de galskabsspiralen med en genudsendelse af gårsdagens fredagsfilm. War of The Worlds for anden aften i træk!
Nej, nu be’r jeg Dem, fru Heilbunt! Jeg har dælme sjældent følt mig mere til grin… men én i husholdningen er lykkelig, for hun så den ikke i går, fordi hun snuppede en biograftur i stedet. Det skulle jeg vist også have gjort.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
19 kommentarer
Anne f
15. november 2009 at 22:29Den med licensen kan jeg tilslutte mig, Liselotte. Selv trak jeg den med medielicensen, så længe det lod sig gøre, da jeg ikke har ejet et TV appereat de sidste 26 år. Ser heller ikke udsendelser på “maskinen” Nu ser jeg så i avisen at Plummer, vil have licensen sat op. Rent tyveri, set her fra Nordfyn.
Liselotte
15. november 2009 at 17:50Ind imellem kan jeg undre mig, men måske er det noget, som har stået på længe. Jeg er først blevet opmærksom på det nu og synes virkelig, at det står grelt til. Jeg ser tv med en konstant følelse af déjà vu og det kan da ikke passe… ;-)
Fr. Møller
15. november 2009 at 17:41Ork, bare vent. På onsdag genudsender de dækningen af tirsdagens kommunalvalg :-)
Laila
15. november 2009 at 14:25Man burde kunne betale efter det man ønsker at bruge, bare min mening. Som er enormt træt af at betale licens, bare fordi der er nogen der har indført det som lov, at har man et tv,så betaler man også licens. Jeg køber og ser mest serier, de er super at strikke til :) Når jeg en sjælden gang slår over på tv´et, bliver jeg tit skuffet. Og der var da lidt dejavu over det, da jeg både fredag og lørdag lige ville se hvad der kom på de få kanaler vi kan modtage.
Sus
15. november 2009 at 13:52Du sætter ord på det jeg ofte tænker i forbindelse med tv programmet. Genudsendelse på genudsendelse. Og hvad enten man ser lidt eller meget tv så skal pengene jo betales…. Føler bestemt ikke at jeg får nok for pengene men er bestemt heller ikke klar til at skille mig af med kassen – og selv om jeg var klar så kender jeg to knægte i husstanden som ville brokke sig ;-)
Uffe
15. november 2009 at 13:26Ja, der er alt for mange genudsendelser på DR, selv om genudsendelser også kan have deres berettigelse. Jeg er sikker på, at det heller ikke er med glæde, at DR genudsender så meget, som de gør, men de økonomiske betingelser (som DR ikke fastlægger, og som tyder på, at licensen er for lille, eller at der burde findes en anden finansieringsform) gør det åbenbart nødvendigt. Ville store huller i sendefladen være at foretrække frem for genudsendelser? Ikke efter min mening.
Winnie
15. november 2009 at 13:13Tænkte først: Nårh.. de har ikke fået ændret programmet fra fredag – indtil det gik op for mig at de sørmer sendte den samme film IGEN!! Mindes ikke at have oplevet det før med samme film to dage i træk – under al kritik. Nå men så er det godt at man kan trække sig tilbage til sin computer og nettet :-)
Julia
15. november 2009 at 13:10du har (endnu en gang) ret
Lotte
15. november 2009 at 13:07Ja det ER virkelig for ringe. Og dem af os, f.eks. mig, der valgte at gå i sort skærm, og stadig er i sort skærm, kan så tilsvarende IKKE tage den nye HD-kanal via nettet.
Men før eller siden må monopolet falde der er for mange bommerter inde over.
YT. Det kan du allerede. DCON mfl. tilbyder den feature.
Helle K.
15. november 2009 at 12:19Der er så mange genudsendelser, at man kunne optage en aftens program, og så se den hvergang der skulle tændes for TV’et ;)
Ved du om kan kan købe – nu har jeg glemt hvad de hedder – dine lysestager i Aalborg? Eller har du købt dem på nettet?
yt
15. november 2009 at 10:57Ja, jeg sad også og skumlede over det.
Hvornår mon man kan begynde at lege film over nettet ;)
Yt.
Liselotte
15. november 2009 at 10:48Jeg ser faktisk vældig lidt tv, så når jeg klager over genudsendelser, må det altså være jævnligt forekommende :-(
Septemberliv
15. november 2009 at 09:14Nu så jeg ikke TV i går aftes, men med en 3-årig i huset og en ny børnekanal – Ramasjang – skulle der da være massere af programmer at tage af, men allerede nu genudsender de og søndag morgens program liger næsten det, vi så lørdag morgen.
Gårsdagens program faldt ikke i hans smag, så dagens program gør det heller ikke.
Burde vi ikke betale mindre i licens for hver genudsendelse der bliver vist?
Nok ikke, for så bliver det vist gratis…
God søndag!
Sonnie
15. november 2009 at 08:23Ja, man føler sig godt til grin, når man aften efter aften ser genudsendelser. Det toppede fuldstændigt for mig, da de ca. 14. dage efter de havde sendt “koret” genudsendte det. Det er sørme også spændende at se en konkurrence igen, når man ved hvem der vinder.
Der må ikke være meget udfordring i at være tilrettelægger af programmer på TV. Du skal bare kunne trykke “kopier” og “sæt ind” :o)
God søndag.
Hannah
15. november 2009 at 01:28Har også opgivet tv. Ser kun lidt nyheder på nettet og sværger ellers til podcastet radio, ugeaviser og bøger,
Kirstenk
15. november 2009 at 00:34Godt jeg næsten aldrig se fjernsyn…men jeg kender godt problematikken, der lyder af og til højlydt knurren og brokken fra tv stolen…
Nadia
15. november 2009 at 00:19Jeg synes det sker meget ofte efterhånden, at de genudsender den samme film. Hvis ikke på samme kanal så kort efter på de øvrige kanaler. Det hele taget synes jeg det er ret sjældent der er godt & kvalitets tv. Føler mine penge frosser ud af vinduet fordi der er tvangs licens.
Liselotte
14. november 2009 at 23:52Kari, det er nemlig rigtigt godt… men om et øjeblik trækker dynen mig indenbords, kan jeg mærke :-)
kari
14. november 2009 at 23:48Så godt at vi har pcen når tven ikke samarbeider – eller som i mitt tilfelle: Når en annen har tatt kontrollen over fjernkontrollen….