- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
14 kommentarer
Grøn Mor Rødt Hjerte
13. november 2009 at 15:05Jeg overvejer snart at springe ud af puppestadiet og få både kørekort og bil. Efter 36 år uden…
kagekonen
13. november 2009 at 08:03Åh hvor jeg kan følge dig. Der er nu noget ved det manuelle gear ;) og friheden ved at være selvkørende er svær at undvære, når først den er blevet en del af hverdagen. Jeg er sikker på at du nok skal få Spideren på gaden igen, – trøst dig med at det alligevel ikke er årstiden for kørsel i den slags lækre åbne sager. Sagde hende der har mere end svært ved at få stillet motorcyklen til vinteropbevaring, – for det kunne jo være…
Liselotte
12. november 2009 at 23:04Tina, det er jo dét :-)
Tina - omme i London
12. november 2009 at 22:28Liselotte – det er et spoergsmaal om at faa en der er rap nok! ;)
Liselotte
12. november 2009 at 16:47Automatgear… jo, det kan ende med en nødvendighed… og så er det sådan, men jeg kan altså godt lide, at det er mig, der bestemmer ;-)
Anita
12. november 2009 at 14:06Nej, hvor er den fin, den lille bil!
Sisse
12. november 2009 at 12:22Ja, det var også min tanke; du må da have en bil med automatgear. På længere sigt vil det vel også være fint at undgå unødig slitage – spare armene der hvor man kan.
Go’ dag. Hilsen Sisse
Hannah
12. november 2009 at 11:21Ditto her, vi har også haft en citroen med automatgear i to år nu. Det fungerer fint, og man kan spise is, mens man kører, og lange lommetørklæder og kiks om på bagsædet. Jeg var skeptisk og synes stadig strengt taget ikke det er en livsnødvendighed, men jeg har heller ikke dårlig arm. Kenneth finder da altid alle mulige biler i Tyskland, så må det da være en smal sag at finde en?
INGA JENSEN
12. november 2009 at 10:46HEJ LISELOTTE.
HVOR ER DET ALTSÅ BARE “SURT” MED DEN ALBUE, – HVAD MED EN BIL MED AUTOMATGEAR, – KUNNE DET MÅSKE BRUGES I DENNE TID?
HAV DET GRODT, – TRODS ALT.
MANGE HILSENER
INGA.
Tina - omme i London
12. november 2009 at 10:38Naeste gang du skifter bil, hvilket vel ikke er om alt for laenge… :) saa kunne du evt faa en med automatgear. :)
Lene
12. november 2009 at 10:33Jeg forstår dig. Det giver en uafhængighed og frihed.
Og jeg ærgrer mig over, at jeg har så travlt, for jeg ville elske at være chauffør for dig :-)
Helle K.
12. november 2009 at 09:31Du og Spider – I klæ’r hinanden, så jeg kan godt forstå, at du drømmer en den dag … eller bare at kunne køre når du vil og hvor du vil :)
Randi Glensbo
12. november 2009 at 08:43Jeg kan godt forstå, at du savner at køre selv. Det er svært at give afkald på den frihed og uafhængighed, der ligger i det. I hvert fald er det godt, at det kun er for en begrænset periode.
et cetera
12. november 2009 at 08:29Jeg forstår godt, at du føler dig fastlåst – at vide, at man kan snuppe bilen hvorhen og hvornår man har lyst, giver en ganske særlig frihed. Det er en ringe trøst, men du har privatchauffør i mig, så ofte jeg bare kan – det er garanteret … og så håber jeg på en tur i Spider’en, når tiden kommer ;-)