Tiden ikke bare går, men render af sted, når man er i godt selskab. Sådan har det også været i dag, hvor rammen har været Aalborg Kongres & Kultur Center, som lagde lokaler til messerne ANTIK og design 2009 og Gør din bolig bedre 2009. Begge messer samlet under ét tag er praktisk, for så er det da muligt at nå godt og vel rundt om både det moderne og det antikke.
Faktisk skulle det vise sig, at ANTIK og design var der, hvor vi brugte absolut længst tid på at fordybe os i både nyt og gammelt. Boligforbedringer i form af efterisolering, nyt tag eller udendørs vildmarksbad med indlagt champagne er ikke noget, nogen af os står og tripper for at komme i gang med. Lidt godt var der nu alligevel at hente i “boligopgraderingsafdelingen” blandt tagplader, brændeovne og møbelstoffer, så det var slet ikke helt skævt. Vi endte bare med at finde så mange interessante ting i den anden ende af Aalborghallen, som den stadig hedder i mit hoved, at vi helt fortabte os i smykker, glas og legetøj fra svundne tider.
En af standene i den “gamle” afdeling stod Susanne på. Susanne er indehaver af Who found Otto og hendes talent for at skabe finurlige, sjove opstillinger og i det hele taget ramme en stil, som vandt genklang både her og der gjorde, at vi i lang tid stod og beundrede, mens vi fik en snak om de smukke ting, som er hentet i blandt andet Ungarn og Rumænien.
Jeg forelskede mig hjælpeløst i den gule slagbænk nedenfor…
Virkelig forelskede mig… men jeg nåede selv til erkendelse af, at den ikke ville få den plads, et sådan møbel fortjener, på min matrikel. Den skal stå et sted, hvor den får lov til at dominere og være alene om at blive beundret. I en andens køkken, stue eller store entre, men hold da op, som jeg stadig synes, at den bænk er vidunderlig.
Når det er sagt, så var Susanne ikke på messen for at sælge sine ting til private, men for at gøre opmærksom på sig selv og hele konceptet med at tilbyde helt unikke ting som eksempelvis butiksinteriør. Jeg ved godt, hvor jeg ville finde tingene til min lille drømmebutik… og der kunne godt være en syregul slagbænk imellem.
Flaskerne ovenfor er en af mine passioner og jeg har allerede nogle stykker, men den slags kan man slet ikke have for mange af, så jagten er gået ind efter en fin og inspirerende halv time i Susannes selskab og skal jeg så lige have fundet noget syregult blank maling i en fart? Jeg tror det.
9 kommentarer
Liselotte
10. november 2009 at 16:03Akkedog, som jeg forelskede mig. Så meget, at den bænk optrådte i nattens drømme, men nej… den er simpelthen ikke stor nok, så den skal glemmes! :-)
Zehn
10. november 2009 at 08:44Jeg kan godt forstå du forelskede dig i slagbænken. Jeg forelskede mig i en tilsvarende sidste år, blot i en knaldende rød kulør og var så heldig at have køkkenet til det. Men ja, den slags møbler kræver lidt….men hvor er jeg dog glad for den…
et cetera
9. november 2009 at 09:17Det var nemlig en dejlig stand – med en dejlig indehaver og talrige smukke ting – og så var det en øjenåbner i forhold til syregult :-)
Liselotte
9. november 2009 at 07:59Lene, jeg havde gerne ageret udsendt rapporter :-)
Ella, jeg vidste bare, at jeg kunne regne med dig, selvom abrikosolien var rålækker og også føltes rigtig dejlig på huden. Jeg blev vist bare lidt nærig :-)
Kirsten, du bliver bare altid snydt! ;-)
Kirsten
8. november 2009 at 23:11Hvor sjovt… Jeg havde kigget udstillerlisten fra messen tidligere i dag (kunne ikke komme derud – øv osse! Hvorfor er det lige alt det sjove sker de dage jeg er på arbejde?), og lige præcis “Who found Otto” fangede mit øje. Med dét navn måtte der være basis for sjov og finurligheder :-)
Ella
8. november 2009 at 22:58Hvis du kom hjem uden fristelser ville jeg sgu da også tro at du var blevet syg, Liselotte – mandelolie uden en masse dyr indpakning holder hele vejen. Abrikoskerner er gode til ansigtpeeling, men som olie ved jeg ikke. Men jeg elsker at spise abrikoser :-)
Lene
8. november 2009 at 20:35Det lyder som en dag af den rigtige slags :-) Og jeg skulle have tænkt på at der var brændeovne, så kunne du jo have været min udsendte reporter ;-)
Liselotte
8. november 2009 at 19:28Jamen jeg siger dig, Ella… at der var fristelser allevegne… og jeg lod mig friste. Jeg er en tølper og nem at lokke i fordærv, men jeg afholdt mig alligevel fra at investere i hudabsorberende, lækkert indpakket abrikoskerneolie, fordi jeg huskede, at du siger, at mandelolie fra helsekosten er det bedste. Se engang, det var da fornuftigt, ikke? ;-)
Ella
8. november 2009 at 19:25Det lyder som om at I har haft en fuldkommen fantastisk eftermiddag – og at det var et slarraffenland at besøge :-)