Stóra Dímun er min bedste ven

Efterårskulden er kommet til byen og jeg skal love for, at jeg kan fryse ind imellem. Heldigvis er mine sjaler talrige og flittigt brugt, så der er ingen undskyldning for ikke at holde varmen hverken ude- eller indendøre. Det er bare et spørgsmål om at hente et sjal, sno det godt og tæt om skuldrene og nyde den varme, som lynhurtigt forplanter sig til hele kroppen.

Stóra Dímun har længe været en drøm. Ikke bare en drøm, men mere sådan et projekt, som skulle planlægges.

Albuen har helt naturligt lagt stopklods ud i livets overhalingsbane, men det har dog kun været de sidste måneder. Inden drømte jeg også, så det er ikke albuens skyld, at jeg ikke har fået gjort noget ved det før nu. Vel mere tanken om de 450 masker hver eneste omgang bestod af i de første mange runder af sjalet, men nu skulle det være, fordi det var et af de projekter, som kunne ligge på spisebordet og udelukkende krævede retriller efter retriller. Noget albuen ikke protesterer over, hvis jeg vel at mærke gør det i fornuftigt tempo (LANGSOMT) og med behørig hensyntagen til de pauser, der skal tages INDEN de er nødvendige.

Det hele er lykkedes. Sjalet er færdigt, kæmpestort – det rækker vel til en storfamilie fra Sicilien, når det er foldet ud – og er utroligt lækkert. Det er blevet akkurat, som jeg havde håbet. Strikket i dobbelt Supersoft er det kun til at knuselske, efter det er blevet vasket og nu er blødt, let og lækkert.

Jeg ELSKER det – og jeg elsker det også, fordi det tog sin tid, men endte med at blive et smukt bevis på, at jeg ikke behøver opgive strikningen, når bare det foregår med hensyntagen til albuen.

Jeg kommer aldrig til at strikke, som jeg gjorde tidligere, men jeg kommer til at strikke. Jeg er helt tilfreds med den handel og så holder jeg for øvrigt strikkepause lige nu, mens jeg overvejer, hvad de sparsomme strikketimer skal bruges til næste gang. Det er sikkert sundt nok.

Design: Stóra Dímun fra bogen Folk Shawls.

Garn: Supersoft, strikket med dobbelt tråd.

Anvendt: 484 gram.

Farve: En kombination af Oatmeal & Nougat

Pinde: 5 – naturligvis mine elskede KnitPicks.

Ny teknik: Ingen.

Bemærkninger: Jeg har strikket i dobbelt garn og har fået et KÆMPESTORT sjal ud af det, akkurat som jeg havde forestillet mig. Jeg tror, at sjalet er tæt på at måle tre meter fra spids til spids. Jeg elsker, at sjalet snildt kan snoes om kroppen og bindes bagpå, som et gammeldags kællingesjal, men det er også så stort, så det er en nødvendighed, for ikke at trække snip-spor efter mig, når jeg går. Åh, måske overdriver jeg lidt, men ikke meget. Gad albuerne uendeligt, strikkede jeg endnu et i koksgrå. Uha, som det også kunne blive godt.