Oktobers kontrafej er blåt som blæk. Hvis man altså når det, inden farven er væk…
– jeg synes pludselig, at dagene er blevet alt for korte. Det kan jeg ikke bryde mig meget om, for man må holde sig til dér sidst på eftermiddagen, hvor solen pludselig synker i knæ og himlen et kort øjeblik farves kongeblå af blæk og lapis. Åh, så smukt det dog er. Og så kort.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
13 kommentarer
Liselotte
28. oktober 2009 at 19:22Nå… det var altså sødt, Helle -og I overlevede jo heldigvis begge to de sene afhentninger :-)
Helle
28. oktober 2009 at 18:24“Det blåner…” – Åhhh, det minder mig om for mange, mange år siden, da ældsteprinsessen var børnehavebarn og mor her havde et vikariat langt, langt væk. Og derfor hentede jeg hende, som det aller sidste barn i børnehaven, så sent at det allerede var blevet mørkt …
Og der sad min lille skat, alene sammen med én enkelt pædagog og barnet synes det var så trist at være sidste barn (morens samvittighed var sort som kul), men hun trøstede sig selv og sagde;
“Min mor henter mig, når det bliver blåt”.
Liselotte
28. oktober 2009 at 08:08Dagene er bare blevet væk med ét lille skub til viserne på uret :-(
Man skal godt nok lige vænne sig, synes jeg, men det gør vi jo heldigvis også :-)
Maria Jensen
27. oktober 2009 at 23:24Smuk himmel,skal man være lidt fantasifuld er det blækblå mørke sendt som varsel på kong vinters ankomst :)
sigrid
27. oktober 2009 at 22:53Den blå time er nydeleg…
Men dagane virkar kortare no..
Kvar årstid har sin sjarm ;-)
INGA JENSEN
27. oktober 2009 at 21:19HEJ LISELOTTE.
JA, VEL ER DET PLUDSELIG MØRKT, – MEN TRÆERNE ER SOM “GULD”, – SMUKT, SMUKT.
GODE TANKER TIL DIG OG DINE.
INGA
Gitte J
27. oktober 2009 at 20:51Ja, det er vildt som dagen bare er væk efter vi har vendt klokken igen. Inden man får set sig om er der mørkt. Fortsat god tirsdag til dig.
Liselotte
27. oktober 2009 at 18:40Vel er det så, Tina! :-(
Tina - omme i London
27. oktober 2009 at 18:31Ja, for hulen, hvor det gaar staerkt! Jeg kiggede lige ud lige nu og det er moerkt som natten!
Liselotte
27. oktober 2009 at 18:24Tante T, kig ud i morgen lige omkring klokken 17, så skal du bare se løjer, lapis og alt det andet, som også gør oktober smuk :-)
Tante T
27. oktober 2009 at 18:13I september ser jeg blå, blå himmel. Og så! Du får mine øjne op for en helt ny farveskala her i oktober, – jeg har endnu ikke “set” blæk-skalaen!!
Her går jeg og er blind for alt andet end de betagende træer klædt i den gul-røde-farveskala.
Tak ;-)
Liselotte
27. oktober 2009 at 18:06Et tilfælde, Laila… men ja for pokker, som blækket flyder på oktoberaftener :-)
Laila Beck
27. oktober 2009 at 18:02Hold da op, du er hurtig.
Lige som jeg har forladt kommentarrummet, har du et nyt indlaeg klar.
Du har ret, sikke en blaektegning.