Stóra Dímun – foto lånt fra Wikipedia
En af Færøerne hedder Stóra Dímun og akkurat ligesom resten af Færøerne drager den. Mig altså. Desværre ikke resten af familien i samme grad, for så havde vi været deroppe, men jeg er vist den eneste, som frygteligt gerne ville besøge øerne. Jeg drømmer til gengæld stadig og det må man gerne.
I stedet for at rejse langt, lader jeg lidt af Færøerne komme til mig og er gået i gang med et Stóra Dímun, som er et smukt, stort sjal efter færøsk tradition. Opskriften er med i bogen Folk Shawls af Cheryl Oberle og jeg har været forelsket længe. Det er kæmpestort, men det kan ligge på spisebordet, så jeg ikke belaster arme/skuldre, når jeg strikker en maske eller to og så er det hele ret, ret og ret. Ingen belastning af tennisalbuen, fordi maskerne bare kan glide af pinden. Snedig er jeg… og langsom, for det er ikke mange masker ad gangen, jeg tør strikke. Hellere lidt end slet ikke.
Sjalet ligger oppe på spisebordet og venter, men jeg er lige kommet ind af døren efter tolkemøde og ærlig talt så trænger jeg vist mere til mad i maven og så en aften på langs, for i morgen er det jo atter en arbejdsdag. Jo, det er nemlig lige hvad der er. Jeg glæder mig :-)
34 kommentarer
Peer
23. oktober 2009 at 20:09Hej
For nogle år siden var jeg en uge på Færøerne … med kun to timers regn.
Og lige siden har jeg drømt om at komme derop igen.
Det blir’ i juni næste år.
Få nu resten af din familie overtalt til at følge med dig derop … I får en
oplevelse for livet.
God tur Peer
Sidse
22. oktober 2009 at 23:28Enig!
Liselotte
22. oktober 2009 at 22:48Sidse, de dersens pegefingre, de er bare så dumme nogen gange. Så gør de noget helt andet, end man synes de skal ;-)
Min erfaring er, at nogle fysioterapeuters standardudlevering af et udstræknings- og styrkeprogram bare langt fra er nok – og i virkeligheden har gjort mere skade end gavn hos mig, men jeg tror til gengæld også, at det er meget forskelligt, hvad vi “tennisalbueramte” kan hjælpes med. Nogle har gode erfaringer med ét, andre med noget andet. Det der virker, er det, man skal dyrke :-)
Kirstenk, det skal nok lykkes… ;-)
Pernille, der er ikke lige basis for projekter af den art. Fidusen her er, at strikketøjet kan ligge på bordet foran mig, så jeg næsten ikke skal foretage mig noget undervejs :-)
pernille
22. oktober 2009 at 21:32hvis du trænger til et lille “delprojekt” så har Red Barnet en kampagne igang med huer til nyfødte. Faktisk kan en lille hue redde små børns liv de steder i Afrika, hvor det kan blive rigtig koldt om natten. Og der er en oplagt mulighed for at få brugt de rester, der hober sig op. Se mere på http://www.redbarnet.dk :-)
Kirstenk
22. oktober 2009 at 18:17Dejligt sjal der…Og mht Færøerne er vi i samme drømmebåd, skal nok få ham overtalt en dag…
Sidse
22. oktober 2009 at 17:58Godt, smiler, for den finger kan godt komme i klemme.
Desværre er det sådan hos mange fysser, at man får er progarm, men ingen massage, og som du også nævner. og jeg er jo nok det sorte får, da jeg ikke arbejder på den måde. Massage og bindevævsmassage og akupunktur og laser, er de ting jeg primært ved virker. jeg har aldrg haft ordentlig held med øvelsesprogram og udspændning alene, da det bl.a. er en kemisk reaktion, der er med til at forværre en smerte arm og albue. Så man skal ikke spise sig af med det andet.
Liselotte
22. oktober 2009 at 16:25Sidse, jeg opfattede det slet ikke som en løftet pegefinger :-)
Jeg tænkte bare, at det er rart med en uddybning, for hos fysioterapeuten får du jo netop et program med udstrækning og styrketræning, men albuen SKRIGER, at den ikke er klar til de julelege, men egentlig bare vil have ro til at hele i eget tempo og ikke vil provokeres med slid i ømt og sart væv :-)
Sidse
22. oktober 2009 at 16:20Kære Liselotte. Jeg spurgte ikke hvor langt du er kommet i forløbet, inden jeg kom med en tankeløs opfordring. Om udsændning. Men jeg er helt overbevist om, at den retning du følger er god, fordi den virker. Og jeg var ikke klog nok, til lige at stikke en finger i jorden, og spørge..Men det allerbedste nuværende, er at du mærker efter, om det er godt eller skidt for din albue. Og det er vejen frem. Og det er grunden til at du er kommet hertil. Bare godt gået og ingen løftde pegefingre fra mig. ;-)
Liselotte
22. oktober 2009 at 16:10Sidse, jeg holder pauser – faktisk dagslange pauser. Jeg laver ikke udspænding, fordi erfaringen er, at de provokerer sart væv og derfor giver stærke smerter. Jeg giver albuen ro, lytter til den og sørger for, at den får effektiv behandling hos speciallæge – helt efter foreskrifterne og i tråd med hvad kollega med samme lidelse oplever/erfarer virker for hende også.
Udspænding er effektivt i hverdagen og jeg har brugt det dagligt gennem mange år, fordi mit job er, som det er. Med en tennisalbue skal den disciplin IKKE dyrkes herhjemme og “sjovt” nok har min kollega akkurat samme oplevelse. Vi nøjes med de LANGE inaktive pauser, hvor armene bare får ro :-)
Sidse
22. oktober 2009 at 16:01Nu laver du dine udspændninger… Og for guds skyld…PAUSERNE…
Liselotte
22. oktober 2009 at 15:21Åh, som jeg godt kunne tænke mig at komme derop. Virkelig! Gid jeg vidste, hvordan jeg skulle overbevise resten af familien om det helt fantastiske i en sommerferie på Færøerne… ;-)
Jeg nyder at motionere strikkepindene omend det er moderat – det er bare rigtigt dejligt :-)
birthe
22. oktober 2009 at 14:36svar til Sidse…. ja i Tyskland…prøv at google den, der er masser af link dertil..
karen
22. oktober 2009 at 13:26Jeg leste i dag at norske fjorder er kåret til verdens flotteste reisedestinasjon av National Geografic- Traveler. Som norsk burde jeg vel være enig – men jeg er faktisk ikke sikker. Jeg var på Færøyene for 22 år siden. Jeg tror det er den mektigste og flotteste natur jeg noensinne har opplevd. Du skal dra dit.
Og du kan tro jeg er glad for å se at du strikker igjen! :-)
Hanne
22. oktober 2009 at 12:56Bare kom afsted, husk foråret er bedste årstid med en masse små lam og grønne pletter
Anne Dyrholm Stange
22. oktober 2009 at 10:08Lækkerlækker – både ø og sjal.
Ha’ en dejlig arbejdsdag…
Kris
22. oktober 2009 at 10:04Kære LiseLotte!
Hvor er jeg glad på dine vegne, over at du igen er blevet i stand til at strikke.
Pas nu på!
Jeg forstår så fuldt dine drømme om de grønne øer. Jeg håber også en dag, at jeg får muligheden for at besøge dem.
Ha’ en dejlig dag!
et cetera
22. oktober 2009 at 08:58Sjalet ser utroligt dejligt (og kæmpestort) ud. Det samme gør øen – på billedet … jeg er jo på “syd-over”-holdet ;-)
Liselotte
22. oktober 2009 at 08:10Drømme er der nok af og jeg synes, at vi sagtens kunne bruge meget mere tid på at rejse nordpå i stedet for sydpå… og så alligevel… for jeg ville savne ugerne med varme og konstant sol, hvis jeg måtte undvære og man kan jo, som bekendt, ikke det hele ;-)
Sjalet bliver vidunderligt, er jeg sikker på :-)
Regitze
22. oktober 2009 at 06:08jeg kravlede op ad Store Dimon og besøgte kongsbonden og hans familie i ’72. det der gjorde mest indtryk, var historierne om de familiemedlemmer, der i sin tid var røget ned, når de skulle ud og tisse i tåget vejr.
Færøerne er fantastiske.
Lone
22. oktober 2009 at 02:14Du må overtale familien til en tur til Færøerne, det kan virkelig anbefales. Har selv boet der og rejser stadig derop mindst en gang om året, kan slet ikke få nok af de smukke øer.
Fríða
21. oktober 2009 at 23:38det sjal er bare så dejligt, og endnu dejligere er at du kan strikke igen. og Færöerne er helt sikkert en visit værde, har selv været der flere gange og det er et vidunderligt sted.
kh.fra Island
Frida
Lisbeth Bula
21. oktober 2009 at 23:18Så flott at du kan strikke igen! Og det blir et fint sjal om det så bare går i under halvparten av ditt sedvanlige strikketempo.
Sifka
21. oktober 2009 at 23:06Vi napper da så’n’t 10 minutters helikopterbesøg engang ved lejlighed;) Bagefter må man vel igang med noget garnrov af en eller anden karakter.
Sjalet bliver misundelsesværdigt. Bestemt!
Sidse
21. oktober 2009 at 22:53Det lyder som et godt hint ..Helgoland. Tyskland?
marianne bentzen
21. oktober 2009 at 22:35Velkommen tilbage til arbejdsliv og strikketøj – det sjal ser godt nok hyggeligt ud.
Kh Marianne
birthe
21. oktober 2009 at 22:24et sted der er mere overkommeligt, er Helgoland. Ligner meget store dimun, den er 1,6 km den ene vej og 600 m den anden. Jeg var der i sommer og blev fuldkommen forelsket…. mærkeligt at man kan blive forelsket i et sted man kun har været så kort. Kan virkelig anbefales.
Rosanna
21. oktober 2009 at 21:53SÅ er du igang igen, både med arbejde OG strik hvor er det dejligt for dig!
Sidse
21. oktober 2009 at 21:49Altså, da jeg boede i Grønland, vidste jeg, at jeg skal til Færærene , og Island…engang. Jeg kan vist kun tage dertil med båd, men jeg er sikker på at det vil leve op til dine forventninger.
fru vesterskov
21. oktober 2009 at 21:17Det sjal ser rigtig dejligt ud og selv om det kun bliver til en maske i ny og næ, tror jeg nu nok at det skal nå at varme dine skuldre i vinter.
Jeg giver dig ret. Det er også en ø jeg kunne få lyst til at nærmere på.
helma
21. oktober 2009 at 21:14Jeg forstår din begejstring for Færøsjalerne – kender du Olivia Joensen´s bog “215 sjalsmønstre” ? Med midterkile og skulderindtagninger, får sjalerne en dejlig pasform. Man kan hoppe englehop og slå vejrmøller, uden det ryger ned omkring rumpen … eller næsten så´n måske :-)
Nina
21. oktober 2009 at 20:54Udsigten til Stora Dimun var belønningen for den smukkeste vandretur da vi var på Færøerne sidste sommer. I mit næste liv vil jeg være færøsk får – der er aldeles vidunderligt og storslået. Jeg håber du en dag får den overtalt. Og tillykke med strikke-præstationen!
Dorit
21. oktober 2009 at 20:47Tak for linket til bogen! Og dejligt at du kan strikke igen! Og jeg synes absolut at du skulle komme på besøg heroppe. Vi må hellere arrangere en uld/strikkefestival og lokke en masse nordiske bloggere med :)
Liselotte
21. oktober 2009 at 20:40Mille, jeg tror det ender fantastisk, det sjal… når det altså engang bliver færdigt :-)
Mille
21. oktober 2009 at 20:37den er rigtig flot den ö! Og sjalet blir sikkert perfekt at ha om skuldrene der!