Åh, så godt det var

Hold da op, som det var godt at møde ind et sted, hvor man var ventet og endda nåede at føle, at man også arbejdede. Ganske vist meget lidt, men det er i grunden lige meget, for det handler for mig om, at jeg er på vej og foretager mig noget, som er indledningen på alt det, som fremover skal være mit arbejdsliv. Det føles rigtigt godt.

Kolleger, grin og fagrelateret snak har gjort, at jeg forlod Niels Ebbesens Gade glad og opløftet. Udenfor skinnede solen og vores nabohus inde omkring Frederiks Torv er så smukt. Da jeg kiggede mig tilbage over skulderen, mødte synet af den blå himmel, solen og manden, som steg ud på altanen for at betragte verden, mig og jeg kunne pludselig mærke, at det gør en verden til forskel for mig, at jeg igen er i gang.

Jeg tog turen gennem rækkerne af parkerede biler, inden jeg nåede hjørnet af Kayerødsgade. Jeg havde ringet efter min chauffør, men jeg kender ham godt nok til at vide, at jeg kunne nå langt, inden han indfandt sig, så jeg ville under ingen omstændigheder spilde tiden på at stå stille og vente. Så meget hellere påbegynde hjemturen og snuse til efteråret undervejs.

Nede på hjørnet af Kayerødsgade og Thomas Boss Gade så det ud til at være planlagt…

Husets facade og træerne matchede, så man skulle tro, at det var mere end en tilfældighed, hvad jeg nu alligevel tror det er. Det er sjældent at opleve, at byplanlæggerne er så detaljeorienterede i min by, men smukt er det i hvert fald.

Jeg skulle videre, så jeg fortsatte min færd og passerede undervejs de smukke, orange-gule træer foran skolen, der engang husede masser af tvangsindskrevne folkeskoleelever, men nu tilbyder kurser og foredrag i et helt andet regi. Ikke fordi vi har et voldsomt nedadgående børnetal i byen, men fordi der skal spares, ligesom der skal i resten af Danmark.

Jeg nåede kun lige ned til hjørnet, så ankom chaufføren. Jeg plejer at nå længere. Måske har jeg været alt for optaget af alt og ingenting i dag, men fordybelse kræver tid og efterårsløv fortjener opmærksomhed.

Nu sidder jeg her ved spisebordet med dagens bedste kop kaffe. Frisk, skummet mælk og friskmalede bønner forvandles sammen med den gode, franske sukker til eksplosioner af velvære og jeg er glad… glad… glad, for den første arbejdsdag er gået godt og det var bare så dejligt endelig at være tilbage.