Nu er jeg jo sygemeldt og tvangsaktiveret. Ja, det er jeg altså nødt til at skrive, for det er sandheden. Jeg ville aldrig nogensinde selv komme i tanke om at melde mig til en omgang afspænding, som foregår i kolde, lydgennemtrængelige lokaler på en af Aalborgs mest trafikerede gader. Jeg er heller ikke der i mit liv, hvor jeg synes, at jeg er motiveret for eller i underskud med en omgang kostvejledning, men ikke desto mindre er jeg sygemeldt og derfor tvangsindlagt. Altså lige indtil telefonen ringer med denne besked…
Ja, det er inde fra Aktive – hurtigere tilbage. Jeg ringer bare for at sige, at undervisningen på torsdag er aflyst, for underviseren er blevet syg.
Må hun godt det og må der grines nu?
35 kommentarer
Fr. Møller
14. oktober 2009 at 13:14Der må absolut grines – højt og længe. Systemet er fuldkommen grotesk og absolut ikke til for de sygmeldtes skyld – mere for “aktørernes”. Da jeg selv var langtidssygemeldt med en alvorlig depression, skulle kostvejledning sørme nok ha’ hjulpet da!!
Liselotte
14. oktober 2009 at 11:35Alice, jeg bryder mig heller ikke om at blive “bundet”. Slet ikke… :-(
Bodil, der må nemlig godt grines af det absurde i situationen – og resten er jeg også helt enig med dig i… :-)
Bodil
14. oktober 2009 at 10:16Der må godt grines over det absurde i situationen, jeg deler absolut din form for humor – og samtidig ryster jeg på hovedet over det vanvittige i at sygemeldte personer skal tvinges til afspænding, kostvejledning og hvad man ellers kan finde på for at “aktivere” dem..
Alice
14. oktober 2009 at 09:51Den postkasse giver mig kvælningsfornemmelse uden selv at have været på sådan et kursus. Jeg bryder mig ikke om fratagelsen af frihed – føj!
Skægt indlæg iøvrigt:)
Liselotte
13. oktober 2009 at 22:47Annepålandet, i de tilfælde du beskriver, er det formentlig rigtig godt at blive mødt af mennesker, som står klar til at hjælpe. Så er der fornuft og sammenhæng. Jeg har svært ved at finde en mening med det tilbud, jeg er tvunget ind i.
En sund latter er altid god :-)
Annepålandet
13. oktober 2009 at 21:54Hm, interessant debatt dette. Jeg var lenge en av dem som ble sendt hit og dit i systemet for kostveiledning og aktivering og kursing etc etc. Og jeg traff utrolig mange tragiske menneskeskjebner, som slett ikke var interessert i eller i stand til å ta vare på seg selv så de ble friske igjen. Deprimerende!
Uansett så er det jo sunt med en god latter – i all uskyldighet!
Liselotte
13. oktober 2009 at 21:27Hannah, jeg takker for tilliden :-)
Der er mennesker, som fritages for at deltage i aktiveringen. Hvad det kræver, ved jeg ærlig talt ikke, for det er vi ikke blevet informeret om. Hvorfor mon i grunden ikke?
madam m, vi husker lige at sætte krydset det helt rigtige sted også næste gang :-)
madam m
13. oktober 2009 at 20:22Jeg har absolut ikke grund til at sige dig imod, Liselotte :-)
Hvis det var dig og mig der skulle bestemme, så…….
Hvis man vil vide noget om holdninger menneskesyn mv. i relation til nutidig lovgivning, så kan det være en god ide at studere diverse udsagn fra tænketanken Cepos……
http://www.cepos.dk
Hannah
13. oktober 2009 at 20:21Hvor må det bare være usselt at drive et firma som “Aktive – hurtigere tilbage”, som lever af at være en svampevækst lukket inde i en lille fugtig fold mellem systemets sure tæer…
Hvad gør man med dem, som vitterlig ikke kan komme af huse? Har en læge sagt god for, at deltagelsen i disse aktiverende aktiviteter ikke forværrer din tilstand?
Hannah
13. oktober 2009 at 20:17Herligt Liselotte, hvor du bare formulerer din kritik præcist og skarpt og øjenåbnende. Du bør deltage i politik! Og det MENER jeg! Du har så meget livserfaring og kan med stor troværdighed repræsentere folk, der ellers sjældent får en stemme.
Liselotte
13. oktober 2009 at 20:03madam m, jeg véd jo godt, at de kommunale medarbejdere ikke er de, som har bestemt, at det skal være sådan. Jeg véd også godt, at der ER undersøgelser, som dokumenterer, at der er syge, som isolerer sig og proportionalt med sygemeldingens varighed fjerner sig længere og længere fra en tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Jeg anfægter faktisk overhovedet ikke den oprindelige bevæggrund som sådan. Den er både relevant og god, efter min mening :-)
Jeg bliver utryg og nærer begyndende mistillid, når kommunen postulerer, at de udelukkende gør dette her, for at hjælpe mig/os tilbage til arbejdsmarkedet, men samtidig ikke levner plads til individuelle hensyn, relevante tilbud og et ligeværd og en gensidig respekt, som sagtens bærer en uddybning og en forklaring omkring den ændrede lovgivning. Man bliver altså ikke pludselig forvandlet til mindre begavet ignorant af at blive sygemeldt i en periode af sit liv, men jeg forledes til at tro, at det er sådan kommunen opfatter os, når de ikke er medspillere i et samarbejde, som skal basere sig på blandt andet min tillid til, at disse medarbejdere vil mig det bedste. Det er et rigtigt skidt udgangspunkt de har etableret, efter min mening, så vi er meget enige om, at de burde være langt mere åbne omkring den ændrende lovgivning og de deraf afledte krav om aktiverede sygemeldte, som basis for at opretholde en fornuftig økonomi i kommunen.
madam m
13. oktober 2009 at 19:45Jeps, der findes flere undersøgelser, der understøtter udsagnet om at “det er godt at komme hjemmefra”. Det findes også undersøgelser, der viser, at jo hurtigere folk vender tilbage til jobbet, jo mindre er chancen for at man bliver fyret ved førstkommende fyringsrunde på arbejdspladsen.
Men med hensyn til det med at komme hjemmefra, så er undersøgelserne sjældent skrevet så de gælder for alle sygdomsgrupper…..
Eksempelvis kan man jo tage en snak med borgeren, og få en fornemmelse af, om der er borgere der isolerer sig under sygdom. Eller om en borger er aktiv omkring sin egen helbredelse, eks. går til læge. Og ja, der findes sygemeldte som ikke har været i kontakt med lægeverdenen!
Det er så een forklaring. Men den dur jo ikke helt p.t. hvor lovgivningen er ændret. Nu skal så mange så muligt aktiveres.
Og det synes jeg personligt, at de kommunale skal informere borgerne om.
Det handler jo om at melde klart ud til borgeren:
“Sygedagpengelovgivningen er ændret, og det er nu kommunens politik er p.t. at du skal deltage i dette kursusforløb”
Når kursusdeltagerne så undrer sig, så må underviserne komme med en nærmere forklaring omkring lovgivning m.v.
Iøvrigt er jeg nødt til at indskyde, at de kommunale medarbejdere ingen indflydelse har på det her – ud over selvfølge at prøve at forklare hvordan tingene hænger sammen.
Skal der klages, så er det til den kommunale politiske ledelse eller Christiansborg.
Lone
13. oktober 2009 at 19:31Griner heller ikke af den syge kostvejleder, men synes bare det hele er total humor. hæhæ
Liselotte
13. oktober 2009 at 19:31Karen, det er jo absurd… og ja, det er en samling virkelighedsfjerne politikeres forestilling om, at sygemeldte nok slet ikke er syge, som resulterer i arrangementer som dette her.
Tante T altså… nu trækker det også her og jeg tåler altså ikke træk :-)
Tante T
13. oktober 2009 at 19:25Flovmand her, det var absolut ikke min hensigt at såre én bestemt! Undskyld.
Jeg griner af SYSTEMET, og stopper nu fordi jeg igen kan mærke en begyndende trækning i opadgående retning i den ene mundvig…
karen
13. oktober 2009 at 19:24Omtrent like absurd som når jeg får følgende beskjed:
“Fru Hansen har avbestilt timen i dag. Hun er blitt syk”
(Jeg er lege. ;-) og jeg har stor sympati både med fru Hansen, den syke kostveilederen og med deg!)
Intensjonen bak prosjektet hurtigere tilbake er sikkert god – men utformingen er åpenbart ikke i samsvar med virkeligheten. Snarere med virkelighetsfjerne byråkraters paranoide forestillinger. Min erfaring er at sykmeldte er syke og i de aller fleste tilfeller skal bruke sin energi på individuelt tilpasset behandling og tilhelingsprosess.
Liselotte
13. oktober 2009 at 18:40madam m, jeg er glad for dit input også, fordi du bekræfter mig i, at der må grines. Det ER jo absurd og aldeles ikke personrettet chikane, men udelukkende anledningen til et godt, sundt grin og ikke andet, håber jeg :-)
Det eneste vi er blevet forklaret omkring årsagen til, at vi skal deltage i dette her forløb er, at “…det er altså dokumenteret, at det er godt for jer at komme ud. Det er godt at komme lidt ud hjemmefra…”.
Hvad mon de angiver som årsagen i andre kommuner…
Liselotte
13. oktober 2009 at 18:29Sanne, det er SÅ godt med en, der råber vagt i gevær og jeg er nødt til at gøre opmærksom på, at jeg aldeles ikke ønsker at gøre grin med en syg medarbejder, men ønsker hende alt det bedste og en snarlig bedring. Det handler ikke om hende, men om det absurde i situationen.
Jeg finder det grotesk morsomt, at det her sker i netop dette regi, hvor jeg ikke kan tillade mig at være syg, men får et lille kryds ved “fremmødt” hver gang jeg er tilsagt – og er jeg syg, hvornår er jeg så tilstrækkeligt syg til at kunne blive hjemme uden at blive trukket i sygedagpengene? Jeg er ked af, hvis det fremstår som om jeg ikke ønsker det bedste for den medarbejder, for naturligvis gør jeg det. Jeg har absolut ikke grund til andet, men situationen er absurd.
Jeg ved til gengæld ikke, om jeg er enig i din: “…og fordi hun er offentlig ansat, er hun jo ikke lig med Aalborg Kommune”.
Det er nok en helt anden diskussion, som hører til et andet sted, men jeg mener faktisk, at man repræsenterer og dermed accepterer de værdier og det menneskesyn arbejdspladsen har – for harmonerer de ikke med ens egne, bør man enten forsøge at ændre dem eller alternativt flytte sig. Firkantet og måske ikke helt realistisk, men det er vel sådan i yderste konsekvens?
Jeg er grundigt træt af de kommunalt ansatte medarbejdere, som gang på gang giver udtryk for, at de også synes, at deres handlemuligheder efterhånden er så begrænsede, at de ikke længere mener at kunne tilbyde en værdig og ordentlig sagsbehandling og så i samme åndedrag forventer, at den svage part – eksempelvis mig – skal finde kræfterne til at klage. Kræfterne er der ikke. Det er jo præcis derfor jeg sidder, hvor jeg sidder.
Enten så véd jeg, at de forsøger at ændre det, de ikke mener er i orden eller også mener jeg faktisk, at jeg kan konkludere, at de tier og dermed samtykker og så ER de lig med eksempelvis Aalborg Kommune, er de ikke?
betty
13. oktober 2009 at 18:25Der er gang i nogen billige grin – selvfølgelig kan en offentlig ansat også blive syg.
Som jeg skrev i min blog i går, så skulle alle sygehusansatte være top dygtige, altid glade, altid tålmodige og aldrig lave en eneste lille fejl. Men sådan er mennesker ikke, om de er privat eller offentlig ansatte, så kan alle lave fejl og blive syge.
Nogen udfører deres arbejde, nogen er så uheldige at blive syge, nogen er så heldige, at de kan få sygedagpenge, og de fleste af os prøver på et eller andet tidspunkt i livet alle roller
madam m
13. oktober 2009 at 18:24Selvfølgelig må der GRINES! Hvordan pokker skulle du ellers kunne komme igennem den omgang…..
Og ja, – det er tilladt at grine af offentlig ansatte, – vi er sgu’ ikke fredede af den grund.
Chikane er vist ovre i en helt anden boldgade, ikk?
Fortsat go’ da’ og god kursus. Øhh, må jeg mon sige det til en sygemeldt?´
Jeg er lidt nysgerrig. Du ved, jeg sidder jo også på den anden side af skrivebordet…..
Er der nogen på kurset, der har gjort rede for, hvorfor du og andre sidder på dette kursus?
Helle K.
13. oktober 2009 at 17:58Fnis :)
Sanne
13. oktober 2009 at 17:52Hej Liselotte
Jeg har en tid (ca. ½ år) læst med på din blog. Er født i Aalborg og opvokset i Gug, og synes dine dejlige indlæg bringer mig tættere på “hjem”, nu hvor jeg i en årrække har boet andre steder.
Jeg synes det er fantastisk inspirerende at læse med på dine indlæg, se dine smukke billeder m.m. Tak for at dele med alle vi andre.
Men i dag bliver jeg sgu lidt harm!
Jeg har stor forståelse for din frustration over kommunens aktivering, at det er spild af din gode tid og kommunens ressourcer.
Men jeg bliver stødt når du og dine medkommentatører gør grin med en sygdomsramt medarbejder. I aner intet om hendes situation; og fordi hun er offentlig ansat, er hun jo ikke lig med Aalborg Kommune. Det er højst sansynligt ikke hende der har bestemt dit forløb. Jeg synes kommentarerne bliver perfide. Det er typisk kvinde-fnidder. Og hvis kvinden læser med, er det jo chikane af en offentlig ansat.
Bliv i din egen frustration og ønsk kommunens medarbejder god bedring!
Du kan evt. checke http://www.taenkfoerduraaber.dk
Mange hilsner
Bambi72
13. oktober 2009 at 17:39Pragtfuldt med den slags hverdags grin….
Om ikke andet har hun været til grin i det meste af det danske land…. For tror at du har læsere der repræsenterer det meste af landet *GGGG*
Maria Jensen
13. oktober 2009 at 17:36grin til Du har ondt maven:)
Det er tilladt.
hav en skøn dag
et cetera
13. oktober 2009 at 17:20Dét er sjovt! Hold k … det er sjovt – eller også er det det stik modsatte … Gad vide om Eugène Ionesco har haft en finger med i det absurde teater, som kommunen åbenbart er i gang med at opføre …
Sifka
13. oktober 2009 at 17:12Åh, den stakkel. Kan hun ikke også være syg på fredag, eller er der noget andet på programmet?
Tante T
13. oktober 2009 at 16:56Enig Liselotte, der er for mange ubekendte her! Hmm… er det tilfældigt at hendes sygdom falder i uge 42/efterårsferien?
Nej, hun er garanteret MEGET syg, siden hun allerede nu kan vide at hun er syg på torsdag. Vi burde møde op med en buket…
Gitte
13. oktober 2009 at 16:52Hvor tragikomisk :-) Kan godt lide din ærlighed omkring din aktivering. Jeg er helt enig og jeg synes, det er fuldstændig grotesk at bruge ressourcer på at sende dig på disse kurser. Måske hun engang skal på sit eget kursus …
Fie
13. oktober 2009 at 16:49Vi må hellere få hende i aktivering med det samme. Hun kunne jo passende møde op som elev på torsdag.
Pernille
13. oktober 2009 at 16:47LOL :D
Pernille
13. oktober 2009 at 16:46LOL
Lotte
13. oktober 2009 at 16:41…og hvordan kan hun vide hun er syg på torsdag? HAR HAR HAR
Lone
13. oktober 2009 at 16:36Skal hun så ikke møde i et eller andet projekt? altså som elev?
Liselotte
13. oktober 2009 at 16:25Jam’n Tante T… tror du, at de er nødt til at aktivere hende nu? Og siden hvornår er sygdom blevet en gyldig undskyldning for ikke at møde op? Er hun mon RIGTIGT syg, eller pjækker hun bare? Jeg synes, at der er alt for mange ubekendte her… ;-)
Tante T
13. oktober 2009 at 16:23Skrald-latter og lår-klask herfra ;-)