10

Udemærket, udemærket…

Fredagsglæde

Dagen i går forsvandt i det rene hygge.

Eva kom forbi med Bluebells fra sin engelske have og pludselig var dagen gået og Eva fik travlt med at nå de sidste ting, inden hun igen måtte videre i et stramt program, som garanteret kendetegner de fleste udenlandsdanskeres besøg hjemme. Heldigvis tog hun sig tiden til at slå sig ned ved mit spisebord og ikke så snart var det sket, før snakken flød i en lind strøm. Nu er Eva sikkert godt på vej mod Fanø, men jeg har smukke, røde Gladiolus til at minde mig om hende.

PS – I dag har jeg været røgfri i otte uger og næsten smertefri i fem dage. Hvis jeg selv skal sige det, går det faktisk helt okay :-)

Du vil sikkert også kunne lide