Fra speciallægen er der ikke langt ned til kontoret, så efter endt behandling gik jeg ned gennem Algade til jeg nåede Peder Barkes Gade. Jeg smuttede ned ad gaden, mens jeg nød den helt specielle stemning, der er blandt de små, velbevarede byhuse. Lige her, hvor man svinger om hjørnet, ligger også Vor Frue Kirke og ligesom i de omkringliggende gader er fortiden nærværende og det er ikke svært at forestille sig, hvordan livet engang har set ud.
Jeg har lige læst Ammen af Kirsten Ruth Bjerre Mikkelsen. Den omhandler Apoteker Sebastian Troelsen og frue, som boede i Aalborg i slutningen af 1700-tallet. Det er ikke svært at fremmane billederne fra bogen, når man vandrer gennem nogle af Aalborgs ældste gader, synes jeg. Måske har jeg bare en livlig fantasi, men den har god underholdningsværdi, mens jeg finder vej ned til Pederstræde.
Pederstræde fører mig lige lukt over i Niels Ebbesens Gade, hvor vores kontor ligger. Faktisk lige skråt overfor strædet, for at være helt præcis. Det stræde, som engang var et sving på Peder Barkes Gade, men fik nyt navn, da man valgte at rette Peder Barkes Gade ud og lade den føre helt ned til Danmarksgade. I stedet for at være del af en gade, endte det altså som et stræde. Det er nu slet ikke så dumt endda, for det er et fint lille hjørne af Aalborg, der gemmer sig herinde.
Det er dejligt at hilse på nogle af mine kolleger. Det er dejligt, at der er nogen, som spørger til albuen. Det er dejligt at kunne fortælle og dele. Det er i det hele taget bare dejligt at være der og se dem alle igen.
Bagefter er det hjem, mens jeg fordøjer speciallægens vurdering af den forgående uges post-akupunkturoplevelser. Det er positivt. Tre smertefri dage efter endt behandling er ikke bare godt. Det er flot, får jeg at vide. Der er god effekt. Jeg skal bare lade optimismen og glæden få plads. Godt så… og så tager den slags, den tid, den slags tager. Det var også salutten. Som om jeg ikke ved det allerede…
Nå ja, det er da godt. I det store hele. Og det er jo det store hele, som tæller. Og nej, jeg smitter ikke.
19 kommentarer
Liselotte
25. september 2009 at 09:34Lilli, du skal være hjertelig velkommen herinde :-)
Lilli
24. september 2009 at 15:08Så hyggeligt at bli med på en lille omvandring:) Som fraflyttet fra Aalborg/Nørresundby synes jeg det er ekstra hyggeligt. Tror jeg må følge din blog for at mimre en gang imellem :) Hilsen fra Norges land
Liselotte
22. september 2009 at 12:21Der er hyggeligt i det indre Aalborg. Jeg er nu vild med byen :-)
Ja, det er magisk at mærke, at behandlingerne hos speciallægen faktisk har en effekt. Det gør mig meget glad :-)
grete
22. september 2009 at 12:10Savner Danmark:)
Titom
22. september 2009 at 10:35Nydelige bilder. God bedring til deg og din albue.
Mrs Cakeaholic
22. september 2009 at 08:53Smukke billeder af søde huse og hyggelige gader…
Pernille
21. september 2009 at 20:39Tak for rundvisningen. Det er så lækkert, der stadig findes pletter som disse.
Godt at høre det går fremad og fortsat god bedring :)
Kirstenk
21. september 2009 at 20:32Godt med forsigtig optimisme…fortsat god bedring
ella
21. september 2009 at 20:30what a wonderful place to live………..just discovered your blog and can read it now with the assistance of google translate…………love your photos, crochet and knitting…..what a talented lady you are!
min syster och jag
21. september 2009 at 19:58Vilken mysig promenad! Ibland måste man stanna upp och njuta av det som finns runt omkring oss, här och nu.
/Hanna
Sidse
21. september 2009 at 19:32Skønt for dig!
ME
21. september 2009 at 19:14Tusind tak for anbefalingen af bogen – lyder lige som en bog jeg skal læse.
Jeg elsker også at gå i de gader dine billeder viser.
Fríða
21. september 2009 at 19:04dejligt at læse at der er fremgang, pöj pöj fortsat!
kh.fra Island
Frida
Kirsten
21. september 2009 at 19:03;-)
Helle K.
21. september 2009 at 18:47Det var positivt – tillykke med den melding :)
Sonnie
21. september 2009 at 17:57Jo, du smitter – med dine gode betragtninger på livet og dit livsglade humør.
Godt at høre om fremgang med albuen
Sifka
21. september 2009 at 17:44Fedt med noget fremgang:)
Kirstin
21. september 2009 at 17:42Thanks for this lovely post! My husband and I were in Aalborg almost exactly a year ago while I did research at Det Danske Udvandrerarkiv. We spent many hours wandering the old streets of the city enjoying the beautiful shops and colours of the fall. Your post makes us want to come back very much. Aalborg is a beautiful city!
et cetera
21. september 2009 at 17:42Åh, hvor det (i det store hele) lyder godt … :-)