De fik mig lokket med på tur i går, selvom jeg ikke gad…
Jeg sidder på bagsædet, for jeg har de korteste ben i min familie, når vi ikke tæller Oskar med. Så skal man sidde der, siger de andre to. Jeg er i undertal, så jeg sidder bagi, men så har jeg et gratis martyrkort at spille, for i virkeligheden har jeg ikke det mindste mod placeringen, men jeg kan snart få det til at lyde sådan. He…
Vi skulle ud på Hadsund Landevej. Det er ud i en del af Himmerland, jeg kender, som min egen bukselomme. Det er vejen til Vårst og far. Det er vejen, som er ualmindelig smuk uanset årstid. I går var ingen undtagelse. Sikke smukt der var, da vi fik parkeret bilen.
Bagefter var der papegøjer fra Amazonas. Citrongule og cyanblå var de og med et organ, som omtrent efterlod mig med ringende tinnitus, da vi fortsatte indenfor, hvor der skulle vise sig at være endnu flere fugle…
Vi var ankommet til Ryans tidligere hjem, PLL Volieren, som byder på en imponerende samling fugle. Jeg er ikke klar over, hvor mange forskellige arter der var, men det var tilstrækkeligt til, at det tog det meste af en time, at nå at se dem alle.
Bagefter hilste vi på Kakaduen her og sidenhen blev vi inviteret ind bagved, for at hilse på de små silkeaber, som huserer i privaten. De var stukket af, da vi nåede frem, så tanken var sød, men det eneste Oline og jeg nåede at se, var en fin, lang og busket hale på en af aberne, som sad og larmede ovenpå det bur, den egentlig skulle være i.
Endelig blev det tid til at føre vores oprindelige plan ud i livet. Ryan skulle have en kammerat. Oline og Flemming diskuterede livligt, inden de endelig besluttede sig for, hvilken én af nymferne, Flemming skulle give sig i kast med at fange. Sikke et cirkus, men det lykkedes. En grå hun endte det med – i hvert fald efter bedste overbevisning – men skulle det vise sig, at den udvikler for meget testosteron, kan den byttes. Som om…
De bor nu pænt derude på landet… men Ryan er ikke ubetinget tilfreds med det nye selskab. Akkedog, som man kan gøre i nælderne uden at ville det og den der redekasse, den kan vist godt vente en tid endnu.
4 kommentarer
Liselotte
20. september 2009 at 17:58Susanne, vi er så absolut ude på et skråplan her med arrangeret ægteskab, men der er stadig muligheden for en “bytter”, hvis det går helt galt og det er trods alt bedre udsigt end mange andre, der havner i arrangerede ægteskaber, har ;-)
susanne vestergaard
20. september 2009 at 17:54Mon ikke det bliver et godt forhold…- med tiden!!
“Den man elsker tugter man” …. men arrangerede ægteskaber er jo ikke noget vi sådan har for vane her i dette land……men mon ikke det går an…. det kan vel næppe siges at være fordi han ser til anden side !! – og med så småligt et udvalg så “falder han jo nok til patte” (hø hø) med tiden, ikk’?!
Liselotte
20. september 2009 at 17:01Jeg tror det næsten, Catarina, for han er ikke ovenud begejstret… endnu da :-)
Catarina
20. september 2009 at 15:39Hi hi måske Ryan skulle have været med ved udvælgelsen. :-)
God søndag.