Solen har fundet vej til haven igen. Det gør gavn hos de fleste af mine frugter, så solskinnet er velkomment. Det modner æbler, pærer, hasselnødder og ikke mindst mine kvæder. Endnu er de grønne, men der er hele fem frugter, som nok skal række til ikke omfangsrig, men garanteret god kvædemarmelade. Om nogle uger er de ved at være gule og modne. Jeg glæder mig.
Inden kvæderne ender i gryden, skal de have lov til at ligge i stuen og dufte. Det kan kvæder gøre i evigheder, inden de til sidst kan koges og forvandles til en af mine yndlingsmarmelader. Kvæde til ost smager pragtfuldt. Nogle er vilde med kvædebrød – en sød, tørret kvædemos rullet i perlesukker – men jeg foretrækker kvæderne forvandlet til marmelade eller alternativt chutney.
I år sejrer marmeladen, for jeg er elsker den. Kvæderne er ikke mange, så jeg skal enten supplere og det betyder, at jeg skal være heldig og finde friske på torvet eller alternativt vælge en beskeden portion marmelade til osten.
Det er ingen kunst at lave kvædemarmelade. Frugten er så pektinholdig, at den alene sammen med sukkeret sagtens giver en meget fin og fast marmelade og derfor kaldes den også Alle Marmeladers Moder, men den er ikke sådan at fravriste sin herlighed. Faktisk er den temmelig knibsk og skal overtales temmelig hårdhændet.
Her kommer lige nogle cirkaanvisninger, hvor jeg tager udgangspunkt i omtrent et kilo frugt:
Jeg plejer at skære frugterne i kvarte, hvilket i sig selv kan være noget af en opgave, da frugterne er stenhårde og kræver kræfter. Så fjernes kernehuset og frugterne kommes i en gryde med en smule vand. Damp dem møre. Det kan tage noget, der ligner evigheder. Èn eller to flækkede vanillestænger kan kommes ved imens, hvis du har lyst. Du kan også supplere med noget revet ingefær – det danser smukt sammen med kvæden.
En time kan sagtens gå, inden de endelig er ved at have konsistens, så de kan moses eller alternativt blendes. Når det er gjort, skal de tilbage i gryden og have opkog sammen med økologisk rørsukker i passende mængde – og det er vel omtrent 400 gram, men der må eksperimenteres, for der er stor forskel på kvæderne og deres lyst til at være naturligt søde eller bittert sukkerkrævende. Smag dig frem til din foretrukne kvædemarmelade.
Måske vil du, ligesom jeg, ikke undvære Atamon og så er det nu, du kommer lidt af det i mosen og finder dine rene, skoldede glas frem. Marmeladen fyldes på glas, som lukkes/bindes til med det samme og så er du ellers klar til en vinterostemad med den fineste marmelade af dem alle, kvædemarmeladen. Alle Marmeladers Moder.
24 kommentarer
Mai
11. oktober 2017 at 09:21Dejlige er kvæder. Der er både æble- og pærekvæder. Men er der smagsforskel?
Ole Nielsen
26. oktober 2016 at 15:37Tak for et fint svar!
De ryger i gryden!
Hilsen Ole
Ole Nielsen
26. oktober 2016 at 13:14Har plukket det jeg tror er kvæder, fra en lille busk. De er små og dufter som kvæder. Jeg mener at kvæde er et træ? Er der nogen der ved om man kan bruge dem jeg har plukket eller de evt er uspiselige?
Hilsen Ole
Liselotte
26. oktober 2016 at 15:33Det er sikkert japanske kvæder. De vokser på buske. De kan sagtens anvendes til alverdens ting såsom marmelader, kvædebrød m.m. Prøv at Google opskrifter med kvæder :-)
Lisegrete Blach
14. december 2009 at 00:13Til Majken!
Til næste år kan du prøve at lave en marmelade af kvæder og rabarber (de små lækre og meget røde). Et år fik jeg nemlig nogle figner, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle bruge dem til, men tænkte så på, at figner er søde som jordbær, så jeg brugte samme forhold og fik en lækker marmelade!
P.S. Har først læst denne kvædeside i dag den 14.12.09!
Venlig hilsen
Lisegrete Blach
Henning Rossen
1. november 2009 at 14:16Hej Liselotte.
Jeg stødte på din hjemmeside under søning om kvæder
ved du om de kan fryses…..? og i hvor land tid han de holde sig der
Kvædelig hilsen
Henning
Bett
10. oktober 2009 at 18:44Har fået (æble)kvæder forærende og vil lave marmelade og måske chutney. Lavede kvædemarmelade i 2008 efter en opskrift, der mindede om Liselottes, men med citronsaft og citronskal og vist uden ingefær. Det blev meget aromatisk, fantastisk til ost, men også på franskbrød som marmelade. (Det er dog ikke alle der bryder sig om så kraftigtsmagende marmelade). Marmeladen var også rigtig god til tilsmagning af æblemos til æblekage eller andre æbledesserter – fik dem til at smage mere af æble. I den opskrift jeg brugte stod, at det skulle koge med sukkeret til det blev gyldent – det tog lidt tid, men pludselig skiftede det farve og blev smukt gyldent. Bare et forslag! I en engelsk kogebog af Elisabeth David anbefales at plukke kvæderne lige før de er modne og lade dem eftermodne i et varmt køkken til de er gule. Derefter skal de koges hurtigt, fordi marmeladen ellers bliver kedelig, hvis kvæderne står for længe. Så mine kvæder får lov at stå og dufte dejligt i køkkenet til de er mere gule.
PS Den opskrift jeg brugte sidste år er væk – var ved at lede efter en opskrift, da jeg faldt over Liselottes meget fine side : – )
Liselotte
24. september 2009 at 09:14Tak for din hilsen, Jørgen – og det er bare i gang med den kvædemarmelade. Det vil du ikke fortryde, for den smager altså pragtfuldt :-)
Tak for roserne til siden og til mine billeder. Jeg er uddannet grafiker/reklametegner for mange år siden, så det afspejler sig vel lidt herinde, men fotograf er jeg altså ikke. På det felt er jeg bare en glad amatør, som holder af at tage billeder :-)
Jørgen Brøchner
23. september 2009 at 23:48Hej Liselotte.
I min jagt på “Kvædemarmelade” stødte jeg på din hjemmeside. Du skriver, at du har 5 kvæder. Jeg har rigtig, rigtig mange i år – så mange, at jeg overhovedet ikke kan bruge dem. Jeg har aldrig lavet kvædemarmelade før, så det må prøves.
Hvis du er interesseret, må du meget gerne få en portion UB.
Jeg skøjtede rundt på din hjemmeside, og den er superflot!!!
Som gammel reklamefotograf (Jeg har haft eget reklameatelier fra 1969-2003) er det en stor fornøjelse at se dine billeder. Du virker utrolig kreativ og behersker teknikken rigtig flot!
Du skriver, at du stort set ikke benytter Photoshop, OG HER ANER DU IKKE, HVAD DU GÅR GLIB AF !!! Jeg mener slet ikke, at billederne skal manipuleres, men der er altid detaljer, der kan blive bedre. I min computer har jeg ca. 14.000 billeder, og der er IKKE ET, der ikke er billedbehandlet. Det er en verden helt for sig selv !
Men som sagt har jeg masser af kvæder – og har altid været Canonfan!
De bedste hilsner
Jørgen Brøchner.
Liselotte
23. september 2009 at 16:08unikarina, det er dog en fin arbejdsfordeling, I har fået skabt. Jeg har også min farmors gamle saftkoger. Et herligt redskab :-)
Alma, dine kvæder er sikkert modne lidt før mine, for det er et stykke vej endnu. Det er sikkert en fin idé at fryse dem :-)
Alma Pofffler
23. september 2009 at 15:05Bor i Spanien og plantede et kvædetræ for tre år siden. Iår har jeg høstet mere end 20 flotte kvæder, vægt pr stk ca. 500g. Jeg glæder mig til marmeladen,
Har et eller andet sted på nettet set, at frugterne mørnes hurtigt, hvis de har fået nattefrost, så jeg har sendt nogle stykker i fryseren
unikarina
21. september 2009 at 09:36Min svigerfar har bestilt gele af de skønne paradisæbler, som han leverer senere idag. Jeg synes det er en god arbejdsfordeling, vi har – han høster og plukker bær og frugter – og jeg sørger for at det bliver til saft, marmelade eller gele. Jeg har arvet min mors saftkoger (trutti frutti) – den har kogt saft gennem mere end 40 år. Nu bruger jeg den til saft – samt at filte i!!!
Det er skønt med de skønne “gaver” som naturen giver os…
Liselotte
21. september 2009 at 08:20Pernille, de er også en snert besværlige, men arbejdet værd, synes jeg :-)
Tina, man skal gide… og gør man ikke det, skal man heller ikke :-)
KirstenK, det er lige om lidt, de kan høstes :-)
Kirstenk
21. september 2009 at 07:11Jeg kender heldigvis et godt kvædested – siger ikke hvor – måske jeg snart skulle høste, inden andre får den samme gode ide… det er ikke i naboens have!
Tina - omme i London
20. september 2009 at 23:57Altsaa jeg droemmer om en dag at blive saa huslig at jeg “bare lige” laver lidt syltetoej. Jeg tror gud hjaelpe mig jeg fylder 100 inden det sker. Jeg kan ikke engang koge aeblemos, til trods for det er en af mine livretter!
Pernille
20. september 2009 at 21:24Jeg har faktisk aldrig smagt kvæde, endsige set en. Men min grønne the med kvæde er yndlingen og tror jeg aldrig den holder op med at være :)
Liselotte
20. september 2009 at 20:50Sylvia, det er en kvæde – og den ligner ganske rigtigt en pære, men er noget helt andet :-)
Helle K, dem falder vi alt for sjældent over, men den japanske variant er ind imellem til at finde, fordi den er anbragt for den smukke, ildrøde blomsts skyld :-)
Helle K.
20. september 2009 at 20:40Det minder mig lige om, at jeg smage kvædemarmelade som barn – men jeg falder vist ikke over den slags frugt i Arden – ikke engang i naboens have ;)
Sylvia
20. september 2009 at 20:38…hva er en kvede? Er det den du har avbildet? Det ligner en pære!!
Liselotte
20. september 2009 at 20:19Jeg har lige lavet alletiders Figenchutney, Majken. Måske det var noget?
Mine kvæder bliver helt sikkert forvandlet til marmelade. Man må jo vælge med omhu, når høsten er så minimal ;-)
Majken
20. september 2009 at 20:12Har forresten også lige lavet kvædesnaps: 5-6 kvæder overhældt med 1 flaske vodka + 5-6 spsk sukker. Skal trække i et års tid og det smager helt fabelagtigt. Det kan du jo prøve i år med dine 5-6 frugter, frem for at sylte i så små mængder.
Majken
20. september 2009 at 20:09Ejjj, – du er jo fantastisk! Jeg har lige i dag høstet en møgfuld kvæder og har ledt stolpe op og ned efter en opskrift på marmelade… og her er den jo! Takker voldsomt. Jeg har også høstet rødbeder, æbler og figner. Rødbederne er allerede syltet, æblerne lavet til æbleflæsk, men fignerne ved jeg ikke helt, hvad jeg skal gøre ved. Nu har vi spist friske figner til dessert, men jeg kunne godt tænke mig at konservere dem på en eller anden måde, – ved bare ikke helt i hvad? Cognac? Rom? Sukkerlage? Måske du har et lækkert bud, – måske også noget alternativt til syltningen…
Liselotte
20. september 2009 at 20:04Vibse, du skal lede hos en velassorteret grønthandel, på et grønttorv eller i naboens have ;-)
Kvæder både dufter og smager (tilberedt) vidunderligt :-)
Vibse
20. september 2009 at 19:58Det har jeg aldrig prøvet…hverken at lave eller at spise, men du taler så pænt om kvæden at jeg garanteret godt kunne tænke mig at prøve. Må på kvædejagt. Hvor mon jeg skal lede…?