En gruppe sten samlet af en stentosse. De tre øverste er sommerferieturens høst, den hvide (nederst til venstre) er fra Vorupør og den grå hulsten (nederst til højre) er fundet på en mark omkring Ertebølle en eftermiddag, hvor der var det mest vidunderlige solskinsvejr. Øverst i billedet ligger min tåring. Den er også en uløselig del af sommeren. Om lidt gemmer jeg den væk og finder den ikke frem igen, før skiftet fra støvler til sandaler, men stenene, de ligger i min vindueskarm og er sommerminder.
6
6 kommentarer
Liselotte
20. september 2009 at 19:52Det må hun da være, Dana, men mest af alt minder hun mig om, at jeg altid har drømt om en stor, vild og kobberfarvet manke – sådan er det ikke, men drømme må man godt :-)
Dana
20. september 2009 at 19:37Den der dame, man kan se i den hvide sten – er hun mon en ravheks med den hårfarve?
Liselotte
18. september 2009 at 10:37Jeg tror, at nogle af os er mere tossede med sten, end andre. Herhjemme er det i hvert fald kun mig, som kan se det fantastiske i at slæbe sten med hjem altid – til gengæld gør jeg det så for os alle tre ;-)
Min tåring er bred og solid, så den generer mig altså, så snart tæerne igen lukkes inde. Den er så absolut en sandalting :-)
Jane
18. september 2009 at 10:26Jeg bruger også min tåring hele året ….
Og sten i vindueskarmen hører jo ligesom til…. vi har også hvide strandsten i sjove former og aftegninger liggende i stuen, baggangen, badeværelset…
Ha’ en go’ dag :o)
Pernille
18. september 2009 at 10:26Er det hulemennesket der kommer op i os, når sten og andre naturfund bliver spændende?. Jeg har også noget med sten. På altanen ligger både skaller og sten fundet, når turen har gået til steder med sådanne fund.
I sommerhuset vi lånte i sommerferien hænger årets fund af hulsten i træerne og pynter. Det er så hyggeligt at komme tilbage og pege på en sten og sige: Den fandt jeg, den dag vi….
Inden sommeren skal pakkes helt væk, kan vi lige nyde de sidste sensommerdage :)
Tine - Den kreative and
18. september 2009 at 09:55Jeg bruger altså min tåring hele året rundt. :-)
Jeg har også nogle sten liggende i vindueskarmen i køkkenet, som jeg samlet op, når vi har været på tur. De minder om nogle gode oplevelser samt stunder.