Hold da op, som jeg kan rode. Altså… men det er jo bare lige fordi… og den der symaskine, den er fandeme dum, for den vil ikke, som jeg vil. Eller også er det er det armen, eller… og så opgiver jeg, men rydder ikke op… og finder ting andre steder i huset, som egentlig skal lægges på plads hernede, men lige kan placeres på bordet indtil… og så var der også lige den der stak tørklæder, som skal lægges på plads, men de kan vel lige ligge her og vente, for jeg finder garanteret nogle flere på min vej gennem huset… og sådan tager den ene dag den anden…
Om lidt rydder jeg altså op. Ellers bliver jeg væk.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
17 kommentarer
Lone
12. december 2009 at 22:55Fra en Aalborgpige til en anden.
Det har været en sand fornøjelse at sidde her en lørdag aften og se alle dine flotte billeder.. Du er en fantastisk fotograf.. Det kommer fra en som selv elsker at tage billeder, men stadig har en masse at lære. Ikke mindst i Blog sammenhæng. Der er da ikke noget som driller mere…
Tak fordi du deler din med vi andre, jeg nyder det..
Lone
Tina - omme i London
17. september 2009 at 00:32Arrghhhh… den mani lider jeg ogsaa af. Det er simpelthen knaldhamrendes irriterende. Jeg er egentlig meget ordens, men det der med de bunker paa bordene tror jeg aldrig jeg overvinder. Gad vide om ikke man kan faa et kursus i det?
Liselotte
16. september 2009 at 21:09Rosanna, det er nemlig akkurat som ukrudt… og strikket er et tudsegammelt Baktus strikket i noget Opal Hundertwasser sidste år, hvis jeg husker korrekt. Jeg elsker det lille tørklæde :-)
Hanne, hvor kommer alt det “sand” mon fra? ;-)
Hanne C
16. september 2009 at 19:46Det kunne ikke have været mit skrivebord – det ser meget værre ud, og selv om jeg rydder op, sander det lynhurtigt til igen :-)
Rosanna
16. september 2009 at 19:20hihihi… jeg kender det ALT ALT for godt!… det rod vokser frem alle steder fra. Det er som ukrudt, der IKKE er til at holde nede.
Men det er noget fedt strik, du har liggende dér.
Liselotte
16. september 2009 at 19:09Nå ja… jeg synes jo, at der var frygteligt rodet – og nu er der orden igen og det passer mig faktisk svært godt, men om et øjeblik, så… og så starter jeg forfra med oprydningen ;-)
Omkring bøger, så sluger jeg mange og skal lige nu til at stifte bekendtskab med Kirsten Ruth Bjerre Mikkelsen, som skriver historiske romaner. Jeg glæder mig. Måske kunne hun glæde flere :-)
Mette
16. september 2009 at 18:00Her er virkelig noget jeg har forstand på. Jeg siger altid, at den der laver meget og har gang i mange ting – roder også meget. Det er helt naturligt. Min mand er så ikke altid enig. Han kommer ud af en perfekt pertentlig oprydningsfamilie. Men sig mig Liselotte, hvordan kan det være at dit rod er så lækkert? For jeg må sige, at så pænt som dit, det bliver mit rod i hvert fald aldrig. Tag dit pæne foto, smid tingene på gulvet. Drys lidt hundehår over og bland med et par skolebøger og en glemt sko, så kan det med lidt god vilje sammenlignes med mit. :-)
Mette
16. september 2009 at 17:15Kære Liselotte.
Det kunne lige så godt ha’ været mit skrivebord, du havde taget et billede af :) på nær, jeg ejer, ironisk nok, en overlocker, men ikke en symaskine…..jeg øjnede straks dine bøger – og nu har jeg være inde og læse lidt om dig (det er min anden dag på din side, men ikke sidste – det er jeg helt sikker på), det slår mig, at du og jeg har meget til fælles. Liselotte; jeg har brug for nogle drøn gode bøger, helst af slagsen der ikke kan slippes – kan du anbefale nogle? hvilke bøger er dine favoritter? Jeg har brug for inspiration! Er senest gået i gang med Breve fra Afrika af Karen Blixen, men må tilstå: Jeg KEDER mig!
Tanker -Mette
Ella
16. september 2009 at 17:00Jeg kender dig, du finder vej gennem skidtet, fordi du fordrer rene linjer ;-)
jette k
16. september 2009 at 15:46Herregud, det ligner jo fuldstændigt min stue! I dag skulle jeg rydde op her, men det er blevet til sørgeligt lidt. Jeg har ærlig talt fået lavet mere rod. Men nu sætter jeg den symaskine på bordet og syr. Så kan jeg rydde op bagefter. HA!
Sidse
16. september 2009 at 15:24Orj…der er vist noget jeg har misset. Jeg har været i gang siden, jeg selv kunne begynde at anerkende, at jeg rodede…Og jeg bliver sikkert ved, selvom jeg har en lovning til mig selv, om at det kan jeg godt gøre bedre. Men det er som om at mit overjeg tror, at det er rodet, jeg skal gøre “bedre”. Hmmmm…Så MÅ jeg være kreativ..
Man skulle måske have en livline, der kunne hjælpe en igennem? Rodet?..
Pia
16. september 2009 at 14:36Havde en lærer på seminariet som sagde, at kreative mennesker RODER, sådan er det bare ;-)
Hilsener Pia fra Ringe
Liselotte
16. september 2009 at 14:17Ha ha ha… jamen, jeg kan garantere… det VAR virkelig rod, men nu er der orden igen og jeg ånder frit ;-)
et cetera
16. september 2009 at 14:14Jeg synes ikke det ligner rod – der er for mange skønne ting imellem :-D
Liselotte
16. september 2009 at 14:13Helle K, kald det lige kunstnerisk igen… *suk* ;-)
unikarina, det er SÅ dejligt, når det er overstået og man igen kan overskue verden :-)
unikarina
16. september 2009 at 14:10jeg har også været i gang med at rydde op… men hold da op hvor det roder inden man er færdig. Jeg holder en pause – sidder med ryggen til stakkene og håber på de selv finder et nyt sted!!!
Helle K.
16. september 2009 at 13:10Kunstnerisk rod :)