Jamen, jeg gider virkelig godt…

Efteråret banker på, men der er fortsat fantastisk vejr i Nordjylland. Sol, blå himmel og fornemmelse af mild sensommer kan dog ikke kamouflere, at det er tid for at tage mine Jalapenos indenfor, hvis jeg skal gøre mig håb om, at de skal modne. Nu står de på køkkengulvet, for planten er ikke beskeden af størrelse og jeg bor i et gammelt bondehus, som har vindueskarme, som sagtens kan samle døde fluer, men nægter at opbevare noget større end en tændstikæske. Der står den vel egentlig meget godt.

I dag var planen, at vi skulle fejre æblet med en guidet tur gennem Frugthaven i Store Brøndum ved Skørping. Vi skulle dufte, smage og sanse os gennem efterårets guld, det gode æble, men ind imellem kommer livet og spænder ben. Oline har stadig en bunke lektier, som skal laves og jeg har fortsat ansættelse som moralsk støtte og opbakning, så det bliver vist ikke, men hyggeligt havde det været og i det solskin…

– og havde alting været anderledes og søndagen uendelig, var vi allerede nu ankommet til Herregården Hessel, hvor de i dag har arrangeret et fantastisk program, som står i fårets tegn. Det gad jeg godt…

– men jeg gider også godt supplere Oline. Okkedog, som jeg gider.