Min bagerist er væk. Det er den slags, der sker, i mit uordentlige køkken.Vi er sultne og en hurtig afkøling er essentiel, synes vi. To kurve, med bunden i vejret placeret i skyggen med rigelig blæst om ørerne, kan vel gøre det.
En klassiker venter forude. Grovbrød bagt i form, fordi dejen bare SKAL være rigelig våd, for at give brød, som ikke minder mest af alt om en stiv hirsegrød. Vi håber, det er lykkes. Om lidt ved vi det. Uhm… og der er Picobello, Gorgonzola og honningsyltede nødder. Vi ER klar!
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
5 kommentarer
Liselotte
12. september 2009 at 19:30Helle K, det var sørme et dejligt brød – og det endte så sent med den ostemad, at den vist blev forvandlet fra eftermiddagskaffelækkeri til noget, der ligner dagens hovedmåltid. Godt det er grovbrød, som ligger længe i maven ;-)
Helle K.
12. september 2009 at 19:08Mundvandet løber i stride strømme :)
Liselotte
12. september 2009 at 17:56Jeg vender ikke ryggen til, for så er brødet måske væk, Louise og vil vi alligevel ikke risikere. Det første af dem smagte nemlig dejligt, skal jeg sige dig ;-)
Louise
12. september 2009 at 17:41Øhh, er det vende?!
Louise
12. september 2009 at 17:41Hvor lækkert.
Pas på med at venne ryggen til – måske kom jeg forbi :)