11

Vildrede

I går genoptog jeg et sæt øvelser for tennisalbue, som har været sat i bero, fordi jeg var ved at oparbejde nye og andre belastningsskader omkring blandt andet mit håndled. I dag har jeg SÅ ondt i albuen igen, at morgenen er brugt til at tude i raseri over, at dette her virker fuldstændigt meningsløst på mig.

Skal jeg lave øvelser eller skal jeg ikke lave øvelser? Jeg er i vildrede og jeg har besluttet, at jeg giver albuen den ro, den så tydeligvis har brug for, mens jeg venter på, at det bliver mandag og tid for speciallæge. Lidt udstrækning og så ikke mere… for ellers tuder jeg konstant hele vejen frem til mandag og hvem gider det? Ikke jeg!

Estragononvasion

Mens jeg raser, invaderer Estragonen min have… og det er i orden med mig, men om lidt bliver den onduleret. Den ved det bare ikke endnu.

PS – I morgen har jeg været røgfri i SEKS UGER. Yaaaaay… der er nu alligevel nok at glædes over :-)

Du vil sikkert også kunne lide