En restordre er endelig kommet i hus og efter lang og utålmodig venten, er der endelig landet en pakke hjemme hos mig. To nøgler Paca Peds i farverne Mermaids go walking og Carribean Chocolate, tre nøgler Jojoland Melody og et enkelt nøgle af den gode Zauberball. Endelig. Endelig, langt om længe. Klar til at blive forvandlet til smukke, lette vintertekstiler.
Hvor er retfærdigheden lige i det?
Alt godt kommer til den, som venter… eller noget. Fandens!
24 kommentarer
Stine
8. september 2009 at 22:17Det var nøglerne (Jojolands Melody) der lige drillede i går. Nu er de verificeret og smidt i foretrukne ;) Tak for inspiration og fortsat god bedring.
Liselotte
8. september 2009 at 09:18Tina, tak for dit input. Jeg er nødt til at tage én ting ad gangen og derfor starter jeg også først nu på behandlingsforløbet ovenfor. Inden skulle de andre behandlinger lige have lov til at virke. Tålmodighed er en dyd, men jeg tager dit forslag med, så tusinde tak for det :-)
Tina
8. september 2009 at 09:07Hej Liselotte. Jeg har ikke skrevet før, men faktisk været med på en lurer ret længe :-). Syntes lige jeg ville høre, om du har prøvet behandling af en Osteopat? Jeg har selv haft problemer med en dum albue i over et år og er med ganske få behandlinger blevet helt frisk igen. Det kan kun anbefales!
Liselotte
8. september 2009 at 08:32Jeg kan ikke huske, hvad garnbutikken hed og pakken, inklusive navn på butikken, er smidt ud i går. De runde nøgler er Jojolands Melody og de endnu ikke opvundne garnsmukkerier er Paca Peds og så er der det sjove Zauberball, men alt kan Googles, så det er ikke svært at finde ude i verden :-)
Arm/albue har det bedre, men det er jo sådan, at så snart jeg bliver smertefri, glemmer jeg, at albuen INTET tåler og kommer måske til at løfte et krus kaffe eller lade den deltage lidt for meget i det små og det er desværre tilstrækkeligt til, at jeg omtrent er tilbage ved udgangspunktet. Den er ekstremt følsom lige nu, så der er kun ro, ro og atter ro at give den.
Jeg starter i et nyt behandlingsforløb på mandag. Akupunktur, måske en blokade og ellers de daglige øvelser, som jeg allerede nu har, som en integreret del af hverdagen :-)
Helle K.
8. september 2009 at 08:15Bli’r det overhovedet ikke bedre?
Det er sgu’ da ikke til at holde ud.
Farmors
7. september 2009 at 23:58Tenk om du kunne vært så snill å legge ved en link til garnbutikken!?
Håper at armen din skal bli like brått frisk som den ble syk!!
Sidse
7. september 2009 at 23:56beam me up scotty!!
Sidse
7. september 2009 at 23:52Hvor meget behandling får du? Og hvor længe har det stået på ialt, fra første symptom?
Det er voldsomt udfordrende.
Annika
7. september 2009 at 18:52Ibland är det gott nog att bara titta och känna på garnet! Zauberball garnet är så härligt, en ljuvlig boll av färger!
God bättring!
Jannike
7. september 2009 at 17:11For noen vakre farger – og for en nesestyver skjebnen gir deg ved å sende deg garnet nå.. Men for noen fantastiske mønstre du nå får tid til å lage i ditt vakre hode!!! Lykke til med helsa og planlegging
Tina - omme i London
7. september 2009 at 16:37Det er da godt nok tortur saa man kan maerke det! Nej, hvor strengt!
Xhantippe
7. september 2009 at 15:59Så mye lekkert garn! Munnen løper jo helt i vann…
Signe
7. september 2009 at 14:43Ej, jeg synes helt ærligt godt, du må råbe ‘RØV!’ ind imellem. Du behøver ikke være en stor pige hele tiden ;) Var gået grassat nu, hvis det havde været mig.. God bedring. NU.
grete
7. september 2009 at 14:01Hei.)
så vakkert garn,du er en estetiker med bilder,det er godt å se dine tablå.
lykke til med tilfriskningen av dine armer…jeg vet det tar tid desverre,vær bare tålmodig.
klem
fru vesterskov
7. september 2009 at 13:21lækkert garn, jeg beundrer du trods alt viser det frem, det må næsten gøre ekstra ondt at få sådan en pakke og så ikke kan bruge den øv øv. Håber armen snart makkeretter igen.
Catarina
7. september 2009 at 13:15De ser lækre ud de garnnøgler – og i dine kyndige hænder er jeg sikker på de nok skal forvandles til noget smukt. Når du engang igen kan bruge din arm.
God bedring Liselotte, håber det efterhånden går den rigtige vej. :-)
Rosanna
7. september 2009 at 13:14Arrrggghh! Hvor TRÆLS og hvor jeg føler med dig! Så meget skønt garn og så har du sådan en elendig møg-albue. Masser af god bedring til dig herfra
Smukt garn… især det blå
Stine
7. september 2009 at 13:12Jeg føler med dig – nu må det da snart vende!
Hvilket mærke er det røde og de to blå/turkise/petrol farvede nøgler fra? Jeg savler helt og drømmer om strikkeferie!
Eva
7. september 2009 at 13:09For pokker hvor må det være hårdt, når du nu er vant til at have noget i hænderne størstedelen af tiden. Film, bøger, blade, kryds & tværs osv. er bare ikke det samme som strikkepinde, hæklenål og garn. Uh, hvor jeg altså håber for dig, at du snart er fit for fight.
For os (jeg tror nemlig du er én af dem) hvor tålmodighed ikke er den mest fremherskende dyd, må det dælme være hårdt. Jeg krydser fingre for gode arme hurtigst muligt og sender alt det tålmodighedskarma jeg kan undvære.
Forresten noget fantastisk lækkert garn. Sikke farver…!! :-)
Liselotte
7. september 2009 at 12:52Nina, den ventetid er vildt opreklameret – og åh, hvor jeg er træt af den :-)
Frida, jeg prøver at være ordentlig omkring det her og det betyder blandt andet, at jeg tøjler temperamentet, for ind imellem bliver jeg sørme godt indebrændt, hvis jeg skal være helt ærlig… *suk*
Anne, hvor ville jeg give meget for at vide, hvornår nok er nok og jeg har ventet tilstrækkeligt længe :-)
Pernille, det er dejligt og lækkert garn altsammen :-)
Pernille
7. september 2009 at 12:13Nej, jeg bliver helt ked af ikke at kunne røre… :)
Anne
7. september 2009 at 12:05Jeg forstår dig inderligt godt. Jeg er nu på syvende uge lagt ned af piskesmælds-bøvl. Manner, jeg er træt af hovedpine, og jeg trænger til at kunne koncentrere mig ordentligt igen. Det værste er, at man ikke ved, hvornår man er færdig med at vente. Hvis jeg kunne, ville jeg kravle op på taget og råbe RØV! :-)
Har du ikke en strikkemaskine, du kan betjene med den raske arm?
Fríða
7. september 2009 at 12:03stakkels, stakkels Liselotte! kan ikke andet end beundre din tålmodighed, tror jeg selv ville været blevet helt og aldeles ulidelig efter alt det du har været igennem.
kh.fra Island
Frida
Nina
7. september 2009 at 11:29Jeg er da helt vild med den Zauberball! Må flux på den amerikanske indkøbsseddel. Kan godt forstå du er ved at være temmelig træt af den der opreklamerede ventetid….