Umiskendeligt

Der er ingen vej udenom. På plænen bliver antallet af faldne, trætte blade forøget dag for dag. Modne bær lokker fuglene til haven igen og denne gang er det ikke for at forøge familien, men måske mere for at proviantere, inden de stikker af til syden. Jeg skal også snart proviantere. Tunge klaser af modne brombær lokker nederst i haven. Hasselnødderne er klar om et øjeblik. Æblerne ligeså. Peberroden frister med sine strunke, saftige blade og jeg ved jo, at lige under overfladen gemmer sig en smagseksplosion, som nok kan kalde en tåre eller to frem i øjenkrogen.

Friskrevet peberrod til en pariserbøf… Fik jeg lige en idé der? Jeg tror det næsten.

Morgenen er blevet fugtig. Kontrasten er slående. For ikke længe siden kunne man træde ud i tørt græs og nyde, at sommeren var her. Nu er der fare for rynkede, kolde tæer, hvis man vover sig derud, men vejret er nu stadig smukt et øjeblik endnu. Jeg kan se skyerne komme fra vest, men endnu er der blå himmel og den nydes.

Søndagen er helt uden planer. Sådan holder jeg af ugens sidste dag. Der er plads til spontanitet eller ingenting.