Billeder afslører meget mere, end vi ofte er opmærksomme på. Vi har fokus på den ene ting, vi synes skal være i centrum, men der er altid alt det udenom, som også bliver interessant, hvis man er tilstrækkelig nysgerrig. Det er jeg. Jeg nærstuderer, gætter og fantaserer, når jeg får muligheden for et hemmeligt og diskret kig ind bagom. Selv de simpleste billeder afslører rigtigt meget.
På billedet ovenfor er der faktisk også rigtigt meget at blive klog på. Hvis jeg nu fortæller dig, at det er et af mine hjørner, kan du omtrent gætte og konkludere…
- at jeg formentlig ejer og skriver med en Mont Blanc fyldepen, for der står en flaske original blæk i baggrunden. Man køber nok kun den originale og temmelig kostbare blæk, hvis man virkelig anser det for en livskvalitet, at være tro mod sin fyldepen og ergo må jeg vel være sådan én, som enten ukritisk hylder svundne tider og derfor gider besværet med at fylde blæk på, når man for næsten ingen penge kan købe en god tusch nede i boghandlen på hjørnet, eller jeg er en person, som sætter pris på netop det udtryk en håndskrift får, når den skrives med en gammeldags fyldepen.
- at jeg til gengæld for at være villig til at betale en halv bondegård for det rigtige blæk til fyldepennen ikke har været særlig ekstravagant, da jeg skulle have en mp3-afspiller. Der ligger en lille, billig Zen Stone i forgrunden. Hvis du er rigtig skarp, ved du allerede nu, at jeg er pc-bruger. En Mac ville have udløst en iPod, så mon ikke vi skal satse på, at der står en pc med et styresystem fra Microsoft på min pind? Jeg tror det.
- at jeg enten er sparsommelig eller fan af den klassiske blyant. Hvis jeg skriver med Mont Blanc og køber originalt blæk til den, er det sikkert også et helt bevidst valg, at der står gammeldags blyanter og så i det antal. Måske kan jeg lide at skrive med sådan en blyant? Med min profession in mente, anvendes blyanterne måske også til skitser. Det er nemt at rette i en blyantskitse. Der er flere mulige forklaringer.
- at jeg er sådan én, som skriver lapper. Mange lapper. Der ligger en solid stabel Post-it, som forlængst er taget i brug. De ligger lige ved siden af blyanterne og er klar. Måske sidder de også hele vejen rundt i kanten af min computerskærm eller alternativt overalt i min kalender. Måske begge steder. Du kan ikke vide det, men du kan gætte.
- at jeg er lidt af et rodehoved, men et rimeligt organiseret et af slagsen. Jeg samler rodet i sirlige bunker. I virkeligheden har en mp3-afspiller jo ikke noget at gøre i samlingen af kontorartikler, ligesom en glasfugl ikke har noget at gøre i samlingen af blyanter, men de er havnet der. Det tyder på en rimelig, men ikke overdrevet ordensans, hvor der er plads til kreative forklaringer på hvorfor tingene havner, hvor de gør.
- at jeg har et betalingskort. I baggrunden ligger et af slagsen. Jeg anvender det måske til at handle på nettet, men jeg har en lidt sløset omgang med det, for det ligger bare på bordet og er ikke lagt tilbage på sin plads. Måske er der en fornuftig forklaring…
Ser du mere på billeder, end det indehaveren mener at præsentere for dig? Jeg gør…
18 kommentarer
Perigueux af Slagt en hellig ko
1. august 2014 at 08:29[…] og smukt dekorerede hus lå den smukkeste butik. Mont Blanc holder til i lokalet og jeg har jo en stærk kærlighed til de schweiziske skriveredskaber, så selvfølgelig måtte jeg lige kigge. Man kan hurtigt forelske sig, men jeg har allerede både […]
Liselotte
6. september 2009 at 21:23Jette, jeg har altid holdt meget af den lille leg – og jeg genkender Annes trang til at kigge ind bagved. Jeg har også samlet på små sedler engang for mange år siden. De lå i et lille skrin, som stod på hjørnet af min reol i den lille lejlighed på Nørrebro. Gad vide hvor de havnede, da jeg pakkede ned for at flytte…?
Jette h
6. september 2009 at 19:03Meget rammmende betragtninger. I dag er der netop en artikkel i “Nordjyske” om Anne Eskildsen, der har en speciel interesse i Found eller Finds. (grundlagt af Davy Rothbart i 2001).
Det er indkøbssedler, boner, små notes, som hun finder og så fantaserer/tænker om, hvad der ligger bag. Bl. a: Lille sort kaviar og Ota Solgryn… noget af et måltid, ikke.. :)
Samfundsforsker Johannes Andersen kommer med et bud på, at det med at kigge billeder og “aflure” er et forsøg på at finde noget ægte i en hverdag med realityprogrammer og politisk spin…
Se mere på http://www.founddk.blogspot.com
Liselotte
5. september 2009 at 16:28Det er bare ikke særlig rart at være så nem at gennemskue, men ikke desto mindre er der meget stor sandsynlighed for, at man gætter rigtigt med langt størstedelen af de gæt man har, hvis man har en rimelig fornemmelse for mennesker og deres forskellige levevis, når man kigger på deres omgivelser.
Mit rod er vist absolut ikke mere spændende end andres er. I har slet ikke set, når jeg virkelig roder. Dette her er da sirligt ;-)
Rosanna
5. september 2009 at 15:54Rigtig sjov pointe! Alt det, som man ubevist lægger mærke til og som er med til at danne et indtryk af hvem, der mon bor dér…
Men jeg synes nu, at der ser ret pænt ud. Du er god til at rode, pænt og ordenligt… ikke lige som mig. Dit “rod” er mere kreativt, inspirerende, interessant rod, som man har lyst til at sætte sig ned ved. Mit rod er rodet, forvirrende og inviterer bestemt ikke til hyggestunder!
Hav en god week-end i det skønne rod
Sissel M.
5. september 2009 at 15:48Jeg ser du har et laminert bokmerke, gjetter jeg. Og at du derfor leser MANGE bøker på en gang, for du har ikke funnet den boken som er ditt bokmerke verdig – derfor ligger det der, klart og venter på BOKEN.
Jeg ser du bruker sorte kuglepenner også – gjetter på at du bruker de for å forsterke skissene du lager med blyant. Jeg VET jo at du er grafisk designer.
Anita
5. september 2009 at 13:57Jeg kigger som oftest kun nysgerrigt, når jeg præsenteres for et billede med en meget rummelig baggrund. Altså den slags billeder, hvor noget af et rum præsenteres, foruden selve fokuspunktet. Jeg elsker at se, hvordan folk bor.
Mht. gætterier omkring hvordan folk er (sådan plus/minus), så er jeg meget varsom med at folde mig ud i alskens gisninger pga. et billede. Det kan snyde så det driver, ved jeg, så det er jeg forlængst holdt op med, men jeg nyder at se små detaljer alligevel. Helt sikkert :-)
Vibse
5. september 2009 at 13:45Det er nemlig rigtig sjovt at kigge efter bonusinfo i billeder. Når det gælder familiebilleder er det også sjovt at gætte hvem der stod bag kameraet, og hvordan de fotograferede interagerer med fotograf og hinanden.
Til dit lille foto vil jeg også gætte at du er en kvinde – nåja, det vidste jeg jo godt – men billedet viser en kvinde som kan li’ “fine” ting (glasfuglen) og måske også godt kan li’ at pynte sig. Desuden er det vigtigt for hende at udtrykke hvem hun er gennem de ting hun har, alting er gennemtænkt og absolut ikke tilfældigt i billedet :)
Sidse
5. september 2009 at 11:43Elsker det ordnede rodede. Og den rodede ordenede.
Rart med en chef som giver plads og rum.
Dejligt med indevejr og regn. Duften af sammenkogt vand og duften af kaffe. Med mælk.
Mokken
5. september 2009 at 11:19Hæ…. jeg kigger også baggrundsdetaljer, når jeg surfer billeder derude – og af selvsamme grund kigger jeg som reglen lige kritisk på dem, jeg selv lægger ud, for er der nu én eller anden ting med, som jeg egentlig ikke vil have eksponeret?
:o)
et cetera
5. september 2009 at 11:16Selv om du i dette tilfælde bruger dig selv som deduktionsmateriale og derved, i sagens natur, ikke gætter, men faktisk ved hvad du taler om, så er modellen jo umiddelbart anvendelig på et hvilket som helst billede af samme slags. Det er ren Sherlock Holmes – og har man bare et lillebitte nysgerrigt ben i kroppen – mindst ligeså spændende :-)
Lisbeth Bula
5. september 2009 at 11:05Mulig jeg legger min egen personlighet bak følgende tolkning; men er du en sånn som meg: Ett bord er aldri helt nok samme hvor stort det ene bordet er. Synes nemlig det ser ut som to bord inntil hverandre. ;-)
Liselotte
5. september 2009 at 10:39Hov Kamma, du gemte dig ude bagved i maskinhuset, men ja, der er meget at gætte på, lære og konkludere, hvis man kigger lidt dybere ind i billeder :-)
Liselotte
5. september 2009 at 10:36Claus, du er bare hurtig på aftrækkeren – og ja, resten ved en trofast læser sikkert :-)
Liselotte
5. september 2009 at 10:35Anne-Marie, jeg genbruger, når det passer sig, for jeg er vist ikke særligt god til det, så den ros skal jeg ikke have ;-)
Min arbejdsplads er ikke særligt ergonomisk indrettet, men den er indrettet, så jeg kan flekse mellem forskellige sidde- og arbejdsstillinger – og så har jeg teknisk udstyr, som aflaster og varierer :-)
Claus
5. september 2009 at 10:33Får lyst til at synge ‘Jeg er så glad for mit ZyXEL’ den sang vi meget i de gode gamle fidonet-dage hvor vi kom ‘hurtigt langt omkirng’ med 19.200 baud… (ja, knap 20 kilobit)
Alt det anden ved en trofast læser vel næsten i forvejen, men lidenskaben for gode gammeldags blyanter har vi ihvertfald til fælles…
Anne-Marie
5. september 2009 at 10:17Sjov pointe, det der med bonusinfo i fotos! Jeg aner også, at du måske går ind for kreativt genbrug…ser ud som om du har genanvendt en pink, rund gaveæske, ved at bruge både den og dens låg til opbevaring. Og så har du nok en, på en eller anden måde, ergonomisk indrettet arbejdsplads, med bordplader i flere niveauer…..
Kamma og Ko
5. september 2009 at 10:07Ja, det er nemlig rigtig interessant :-)