Der er kameler at sluge i disse dage. Faktisk kamelflokke på størrelse med en forholdvis formuende beduinhøvdings fineste medgift, hvis jeg skal være helt ærlig. Det er derfor, der har været stille. Jeg fordøjer.
Yderligere fire ugers afholdenhed eller hvad vi nu skal kalde det, når man dagligt indtager enorme mængder amerikanske sitcoms og Doctor Phil i flere afsnit ad gangen for derefter at skylle skidtet ned med en omgang Det lille hus på prærien, er lægeordineret.
Det var en streg i regningen og det bar også bekymringer ind i mit hus, for hvordan var det nu lige, jeg skulle få sagt det her til min leder, for hvor måtte hun være træt af mig og min albue. Jeg kan ikke være sådan floromvunden, pæn eller sirlig, men til gengæld kan jeg være impulsiv og ærlig, så jeg skrev med det samme en besked til hende og fortalte hende ved samme lejlighed, at jeg “vist” trængte til en snak.
Et øjeblik efter kom der svar og et forslag om at mødes denne eftermiddag. Ikke noget med at vente. Med det samme var der handling. Dét er omsorg for medarbejderne og at blive set på den måde gør en verden til forskel. Nu fik jeg lov til at dele mine bekymringer. Jeg fik saglig, ærlig og konstruktiv anerkendelse og indspark. Jeg blev hørt og allerbedst blev jeg mødt.
Jeg har ro i maven igen. Nå ja… og verdens bedste leder, hvis du stadig skulle være i tvivl :-)
25 kommentarer
Tina - omme i London
4. september 2009 at 10:13Stort knus til ((((((((((((((((((dig)))))))))))))) min snut. Om fire uger er du forhaabentlig ovenpaa igen, men saa vil jeg foreslaa du gaar langsomt til vaerks med genopbygningen af hvad du kan.
Liselotte
4. september 2009 at 10:02Jeg er meget heldig og jeg ved det. I dag er der ro i maven og det er ualmindelig dejligt. Weekenden ser pludselig lys og dejlig ud – og så må jeg vel på seriøs afvænning, når albuen forhåbentlig snart vil igen ;-)
anne-mette thomsen
4. september 2009 at 09:56Nu er du jo nok ikke den medarbejder der udnytter systemet og ellers gør dig udtilbens, men er en gevinst for staben og engageret … så det er nok derfor din leder er der promte.
God bedring – men “man” må blive lidt ør i bolden af al det TVkiggeri – trods alt.
Weekendhilsner fra Mette T på Djævleøen.
Rosanna
4. september 2009 at 09:22Nu kan du holde week-end med ro i maven… og albuen. Rigtig god bedring
Hanne C
4. september 2009 at 08:19Det går fremad og det er det vigtigste – og når du er klar igen, så kommer du på en sitcom-detox :-))
Eva
4. september 2009 at 07:17Skønt at den slags ledere findes. Er selv så heldig at have én af slagsen!
God bedring Liselotte – og slip du nu bare de kameler ud i frihed…
Kærligst Eva
Bolette
4. september 2009 at 00:45bedrings tanker herfra … har selv en af samme slags de er virkelig guld når man skranter … en dag ad gangen lissom med alt andet
kh
Ane
3. september 2009 at 23:45Den leder du har forsøger jeg at være hver dag – dejligt at hun tager hånd om dig. Dejligt at hun forsøger at holde dig fast og ved hvad du er værd. jeg har læst med gennem flere år og ved du er det hele værd….
Ane
Fríða
3. september 2009 at 23:35uha! den var svær, det kan jeg godt forstå, særlig for sådan et aktivt menneske som dig. godt at du får forståelse på arbejdet. måske er det en pröve du er sat på, for at lære dig at slappe af og tage den med ro, det har du nemlig måske ikke altid været lige god til. mine bedste önsker og varmeste tanker.
kh.fra Island
Frida
Hanne D.
3. september 2009 at 22:25Tanker om ro i maven og god bedring herfra
diana
3. september 2009 at 21:46Kæreste Liselotte.
Vi venter gerne, hvis vi bare ikke skulle bekymre os om, hvorfor der er h e l t stille – bekymre os i kærlige, men bange tanker for h v o r galt det nu er. Utallige bekymrede, længselsfuldt ventende på nyt, har jeg være på siden her i dag – uden held, og måtte slukøret finde/søge andre græsgange på nettet.
Så tak for nyt om din situation. Giv din leder et stort knus – havde vi flere af hendes slags på de dansk arbejdspladser, var arbejdsglæden meget større mange steder.
Det er altid dejligt at føle sig SET og værdsat, – og det er dog en menneskeret at blive syg – enten på sjæl eller legeme.
Gider du ikke se, hvad TV bringer, kan du gå på: dr.dk/bonanza og gense mange skønne programmer.
Håber du sover godt og fredfyldt i nat. Knus fra Diana
Jette
3. september 2009 at 21:09Ja, måske nok småting set i et større perspektiv, men irriterende nok!
God bedring!
Berit
3. september 2009 at 21:01Og jeg er sikker på at din leder har den beste arbeider også! :-)
God bedring!!
Lotte
3. september 2009 at 20:17Den slags ledere er guld værd!!
Men hvor kunne jeg dog ønske for dig, at albuen snart ville tie og lade dig i fred. Flere gode ønsker om snarlig bedring.
Signe
3. september 2009 at 19:46Du er omgivet af en masse dejlige mennesker. Det er guld værd, og jeg er heller ikke i tvivl om, du er helt klar over det og formår at sætte pris på det. Nyd de næste fire uger, brug dem til noget dejligt, så langt albuen tillader, og så rigtig god bedring med det. :)
kokken
3. september 2009 at 19:28For søren Liselotte ! Dejligt at du har en af de ledere der er alt for få af. Nu fik du ro i maven og der kunne være ting der var værre som du også er inde på. Knus herfra!
Liselotte
3. september 2009 at 19:06Jeg kender en, som har mistet sin bedste ven i dag, så jeg er stoppet med min klagesang, for det er jo i sidste ende småting, jeg slås med :-)
Kari
3. september 2009 at 18:57Den kamelen var nok av det store slaget ja…..
Men du verden så flott at du har en så STOR og MEDMENNESKELIG leder! Det er nok mange som har ønsket det samme.
Lykke til med dagene fremover, og riktig god bedring!
Lisbeth Bula
3. september 2009 at 18:54Det er slike ledere vi trenger! Jammen godt at du har fått en av de som din sjef, det er ikke moro å gå å føle på at man må overlate større byrder til medarbeidere mens man ikke kan gjøre noe selv. Da trenger man til forståelse.
Elin
3. september 2009 at 18:53Godt så! Nu ved du hvor du står (ligger) :-)
Og bemærk: I aften kommer der ‘Halløj på Badehotellet’ på TV Charlie!!
Hvis du kan klare mere TV :-)
God bedring!
Dorit
3. september 2009 at 18:35Jeg er rastløs efter bare to sygedage, så jeg kan kun gætte på hvor svære de kameler er at sluge. God bedring!
KirstenK
3. september 2009 at 18:05Øv for de kameler da…Fortsat god bedring
Helle
3. september 2009 at 18:04Ro på og god bedring !
Hanne C
3. september 2009 at 17:55God bedring til dig:)
Ella
3. september 2009 at 17:46Pyhhh, det var ellers en mundfuld, Liselotte – den var svær at sluge, kan jeg forestille mig. Men du har en god læge, der giver dig den bedste behandling, nemlig ro – og sikke en leder – hvor er det godt, at hun er som hun er. Og at du har hende!
God bedring – og ved du hvad – nyd dagene – du kan ikke andet lige nu, vel ;-)
Vi ses i næste uge – ikke? :-)