Vejret i dag levner ikke rigtigt plads til anvendelse af tørresnoren. Indenfor er vist et mere realistisk bud, men så er det også lige før jeg selv kan. Med venstre. Op i tumbleren og af sted. Op- og nedtagning af vasketøj har andre måttet klare de sidste uger. De ender vel med at have styr på det, tænker jeg. De får i hvert fald øvet.
Jeg savner at kunne gøre bare noget. Jeg savner at bruge tegnsprog, at bage, at sy, at strikke, at hækle, at rydde op, at støvsuge, at tørre støv af, ja selv at gøre rent er jeg begyndt at savne og så er vi virkelig ude på et overdrev, men sådan er det, når man ingenting kan. Jeg savner at køre bil. Kunne jeg det, kunne jeg aldrig nogensinde komme til at kede mig, men jeg kunne sikkert plage livet af mine omgivelser. Nu prøver jeg ikke at gøre det.
Jeg savner at finde ro lige her, hvor jeg er nu, men det er umuligt, når man venter på bedring og ved, at der forude venter frihed og muligheder. Jeg ved i hvert fald ikke andet lige nu, så jeg venter… og venter…
Godt jeg er så tålmodigt et menneske… *hooost*
– men jeg ryger stadig ikke – og i dag har jeg været røgfri i fire uger. Jeg synes, det er sejt. Fandeme!
28 kommentarer
Liselotte
29. august 2009 at 07:40Jo, jo… det går jo faktisk fornuftigt, selvom jeg ind imellem savner det og aldrig nogensinde bliver en af dem, som fornægter det dejlige ved at ryge. Jeg vil bare ikke mere.
Wow… 560 cigaretter, som ikke er røget i mit kredsløb. Pludselig blev det meget konkret, men jo, jeg røg cirka 20 om dagen, så det passer. Over femhundrede! Wow igen…
Ella
28. august 2009 at 22:49Uhhhh, hvor er jeg stolt af dig, du er så sej! :-)
TorbenBoP.
28. august 2009 at 22:01Fandeme!!! :-D
Elisabeth
28. august 2009 at 21:35Hurra Liselotte.
Så flink du er!!!
Mvh Elisabeth
Marianne L.
28. august 2009 at 21:08Det er supersejt- 4 uger uden røg er så godt gået. Hvis man havde vidst hvad man skulle gå igennem for at holde op var man nok aldrig begyndt;)- men bagklogskab kan vi jo ikke rigtig bruge til noget fornufftigt, vel? ( 4 uger uden røg= 560 cigaretter der ikke er blevet røget(hvis du altså røg 20 om dagen) totalt sejt :o).
P.s. Jeg har ikke røget 3000 cigaretter i de sidste 5 mdr. Vildt!
Fr. Møller
28. august 2009 at 19:22Du kan også bare understå dig, så lejer jeg nogen til at tæve dig ;-) Selv er jeg nemlig for doven.
Liselotte
28. august 2009 at 17:52Jeg har faktisk sjældent ondt af mig selv. Omtrent aldrig. Faktisk heller ikke nu, for det er vel mere en frustration, end det er ked-af-det-hed og så er det alligevel en bekymring for fremtiden, som er svær at håndtere, men sådan ER det bare lige nu – og uanset hvor meget jeg kravler op og ned af døre og stolper, så er der kun ét at gøre og det er at vente, så det gør jeg. Mens jeg læser… og… sådan… :-)
Fru Møller, jeg misunder dig den cigaret, men jeg NÆGTER altså at starte igen :-)
Sidse
28. august 2009 at 17:44Der ligger en invitation til at komme med små dryp om de ting du skriver. Og du provokerer mig en smule, faktisk meget.. samtidig med at jeg synes du er både klog, underholdende og sjov.. og interessant. Jeg skal jo lige holde øje med hvad du nu finder på af spøjse tiltag. Jeg kender dig jo slet ikke.
Jeg har mest lyst til at skrive: ” Kære Liselotte..Nu må du stoppe din spiral af selvlidende skriverier og klagesang. Det er ingen gavn, heller ikke for dig selv. Nu sætter du dig hen i dit ynglingshjørne og tager udfordringen op. For her er der måske noget du har brug for at lære. Du ved nok selv hvad det er, der er sværest ved det, at skulle være inaktiv og uden frihed til at reagerer og handle. Nu er det din opgave at forenes med dette. Og forliges med dette.
Jeg har selv været der hvor jeg ikke kunne noget som helst. Jeg var rædelselsfuld at lytte til.
Godt du ikke ryger …smukt…meget smukt og klap på kinden..( her er ingen ironi eller sarkasme, det er jeg ikke god til.”
Bliv ved med det, men bevæg dig væk fra det her hul, og lyt til kloge forfattere og læse noget litteratur. Gå lidt pilgrim og find udfordringen og arbejd med den, hvor svær den end er. Arm og skulder er bare symptomer, men udfordringen ligger i dig selv.
Et stort venindeknus. Og et venligt men bestemt kick!
Betina
28. august 2009 at 17:41Du er sej! 4 uger uden røg og en arm der driller, jeg ville ha’ “trøstet” mig selv for lææænge siden. Godt gået…… Rigtig god weekend :-)
Fr. Møller
28. august 2009 at 17:27Det er rigtig godt gået, Fr. Weller!
– Sagde hun – og tog et nydelsesfuldt hiv af sin smøg ;-). Jeg vil ikke udelukke, at jeg en dag holder op. Men jeg tror det faktisk ikke. Livet er for kort til askese.
pernille
28. august 2009 at 16:53Flot at være røgfri så længe … fra nu af bliver det lettere og lettere!
Hvad med at øve dig i at male med tæerne? Læs en god bog … lav knæbøjninger, dans mavedans (KUN med maven), saml små dimser op med tæerne, lav ansigtsgymnastik og rul med øjnene, se film, stram balderne, husk knibeøvelser … og snak med alle du kender, lad munden løbe :-)
et cetera
28. august 2009 at 16:48Du har en stålsat karakter – kort og godt!
– og jeg kan også bare så godt forstå, at du er grundigt træt af den fortsatte inaktivitet og de stækkede vinger – og at længslen efter helt almindelig “kedelig” hverdag trænger sig på.
– meeen tænker jeg så snusfornuftig her, det er nu nok også meget godt at du længes – for den kommer igen, hverdagen :-)
kirstenpauli
28. august 2009 at 16:46you make a lot of people happy with your writing.. as i said before, i love reading your blog in the morning wth my coffe… you have such a beautiful way with words..
so happy for you, that you are still smoke free.. GOOD FOR YOU…
Liselotte
28. august 2009 at 13:40Tak for alle de dejlige kommentarer. Det er sejt… på mere end én måde, at lade være med at ryge. Ind imellem har jeg frygteligt ondt af mig selv og vil gerne trøsteryge, men dælme nej om jeg gør det. Ikke tale om. En måned, det er da for sejt og noget af en sejr for mig og det skal ikke ødelægges af et øjebliks trang til trøst :-)
Om jeg ikke læser? Jamen jeg laver jo ikke andet… og jeg elsker det, men selv det kan altså blive for inaktivt for en som mig :-)
Irene Aagaard
28. august 2009 at 13:35Åh Liselotte – jeg føler virkelig med dig! Har jo selv prøvet efter min sidste operation slet ingen ting at kunne. Alle sagde til mig : Så får du vel læst en hel masse bøger, Irene! Men nej – det var lige præcis det eneste jeg kunne, og det eneste jeg ikke gad :-) Jeg ville bare alt det, jeg ikke kunne, og har sikkert ikke været særlig nem at omgåes :-) Men du kan roligt pudse glorien, fordi du nu har været røgfri i en måned. Det er bare flot! Jeg ved jo også, hvor svært det er at holde op med at ryge.
Krydser fingre for at din arm snart bliver bedre!
Irene
28. august 2009 at 13:21Rigtig godt gået, røgfri en hel måned er sejt…
Det med at familien må klare det huslige er sikkert meget sundt for dem, så nyd det så længe det varer….
Læser du ikke bøger, Liselotte?
Susling
28. august 2009 at 12:54Man kan læse, Lise Lotte! Dét kan man da næsten uanset hvad…
Hanne
28. august 2009 at 12:37Fire uker som røykfri – o jubel!
Kari
28. august 2009 at 12:26Bra jobbet! Tror mange ville ha lurt seg selv til å trøste seg med sigarettene når hverdagen ikke har vært som normal….. Men du er sterk og seigt, så dette klarer du! Jeg er da mere bekymret for din albu? Finnes det ikke noe som kan gjøres med den? Når de har landet på månen, så skulle jo det å fikse en syk albu være en enkel sak. Skulle i alle fall ønske det for din del…..
God helg til deg fra Kari*
Helle Nielsen
28. august 2009 at 11:34Sådan Liselotte. Du er supersej at du stadig holder dig fra smøgerne. Og nu må den albue da snart begynde at arte sig lidt bedre. Det er sgu´ trist når man ligefrem begynder at savne rengøringen……
Men bare vent, lige om lidt er du klar igen, og så er jeg sikker på at familien vil elske at du kan både bage, strikke, hækle OG klare de huslige sysler igen..
God weekend til dig
Hilsen Helle (som godt kunne bruge lidt regn her på sjælland)
Louise
28. august 2009 at 11:10Det synes jeg fandeme også!
Du er bare sej! Godt det hele kommer tilbage :) Tænk så travlt du så får, dejlig travlt.
Jeg ønsker god bedring og god weekend.
Vh Louise
Ps Har du set, der er foredrag med Marianne Isager på Brønderslev bibliotek d. 10/9?
Billet til den nette sum af kr. 60,-
Lisbeth
28. august 2009 at 11:09Hej Liselotte.
Hvor jeg føler med dig.
Jeg ved ikke om du kan bruge dette til noget, men jeg bruger den i mange situationer,
Jeg er ikke på nogen måder “Hellig”
Sindsro bønnen.
Gud (sådan som du ser ham, den eller det)
Giv mig sindsro
Til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre
Mod til at ændre de ting jeg kan
og
Visdom til at se forskellen.
God bedring og god weekend.
Annette Lundgaard Nielsen
28. august 2009 at 11:04Hej Liselotte
Det er en interessant blog, du har. Sikke en energi! Det er altid spændende at følge med i dine skriverier og de dejlige fotos.
Jeg føler med dig og forstår til fulde din utålmodighed. Jeg er sat ud af spillet med brækkede ribben. Min tålmodighed er sat på prøve.
Jeg er så heldig at kunne strikke lidt. Desværre opdager jeg, at jeg ikke længere strikker så pænt og jævnt, som jeg ellers altid har gjort. Nu kommer så spørgsmålet, som jeg håber, jeg må ulejlige en erfaren dame som dig med: Kan det mon tænkes, at garnet spiller en rolle. Jeg strikker af Alpaca af mærket Drops på rundpind nr 3 for at få strikkefastheden rigtig. Min fornemmelse er, at hvis jeg tog en finere pind, ville mit arebejde blive mere jævnt.
Tina - omme i London
28. august 2009 at 10:56Flot flot flot med den roegfri tilvaerelse og god bedring til den elendige albue. Har du overvejet at faa den amputeret?
Sole
28. august 2009 at 10:53TILLYKKE med det, du har god grund til at klappe dig selv på ryggen…. tænk hvor nemt det ville ha’ været at “falde i vandet” lige præcis nu, hvor du ikke kan så meget andet!!! Og god bedring, krydser fingre for, at det bli’r snart!!
Lisbeth Bula
28. august 2009 at 10:45Men så er det da også helt utrolig at det er gått fire uker uten røyk! Jeg forstår godt at det er vondt å finne ro når man ikke kan foreta seg stort. Og regner begrenser jo også noe. Ingen stjernekonstellasjoner arbeider for deg akkurat nå (heter det ikke det a?), men så ser jeg for meg at du kommer til å ta det igjen bare det blir bedre! Hva slags prognoser gir de profesjonelle deg?
Lone i marsken
28. august 2009 at 10:42Du kan da i hvert fald opvise en enorm viljestyrke! Flot at rygestoppet holder – det ville ellers være nemt at falde i i den situation du er i nu. Men tro mig – der kommer en dag hvor du ikke savner det mere. (sagde en tidligere ryger – både min mand og jeg er holdt op med at ryge, men vi bestemte os for at ville være tolerante, så i vores hus må der stadig ryges!)
Catarina
28. august 2009 at 10:34Det er vildt sejt Liselotte. Keep up the spirit.
Uha som jeg føler med dig, jeg ville ski blive vanvittig hvis jeg skulle lave ingenting. Jeg er ikke født med en tålmodighed der rækker særligt langt. ;-)
God weekend trods alt. :-)