28

At kunne bare et eller andet…

Med én hånd

Vejret i dag levner ikke rigtigt plads til anvendelse af tørresnoren. Indenfor er vist et mere realistisk bud, men så er det også lige før jeg selv kan. Med venstre. Op i tumbleren og af sted. Op- og nedtagning af vasketøj har andre måttet klare de sidste uger. De ender vel med at have styr på det, tænker jeg. De får i hvert fald øvet.

Jeg savner at kunne gøre bare noget. Jeg savner at bruge tegnsprog, at bage, at sy, at strikke, at hækle, at rydde op, at støvsuge, at tørre støv af, ja selv at gøre rent er jeg begyndt at savne og så er vi virkelig ude på et overdrev, men sådan er det, når man ingenting kan. Jeg savner at køre bil. Kunne jeg det, kunne jeg aldrig nogensinde komme til at kede mig, men jeg kunne sikkert plage livet af mine omgivelser. Nu prøver jeg ikke at gøre det.

Jeg savner at finde ro lige her, hvor jeg er nu, men det er umuligt, når man venter på bedring og ved, at der forude venter frihed og muligheder. Jeg ved i hvert fald ikke andet lige nu, så jeg venter… og venter…

Godt jeg er så tålmodigt et menneske… *hooost*

– men jeg ryger stadig ikke – og i dag har jeg været røgfri i fire uger. Jeg synes, det er sejt. Fandeme!

Du vil sikkert også kunne lide