17

Det tynde øl

Jeg kom med, som det tynde øl. Sydpå. Ind mod Århus, men vi endte i Risskov. Afhoppere, inden det blev alvor…

Der sad jeg så på en stille villavej mellem ældre damer med både permanent og blåt hår, mens jeg iagttog deres kamp om fortorvet efter indkøbene i Netto. En vildfaren og vredladen puddel gjorde mig selskab for en stund og afløstes så af en ualmindelig pæn, ung mand med rød cykel, mens jeg for åben bildør nød de sidste sider af Mit liv som hund. Jeg ventede pænt og velopdragent på, at det blev min tur, mens jeg nød middagsheden. Ja, du læste rigtigt. Der var da vildt lummert. Sommertop og bare tæer. Højre fod hang ud af bildøren, så fortorvets kølighed kunne forplante sig helt ind i maven. Jeg elsker sensommeren.

Så blev det min tur…

IKEA

Bagefter var der kaos, for det er ikke helt nemt at slippe ud af byen og ind på motorvejen for øjeblikket. Det lykkedes. Resten af turen var stort set begivenhedsløs medmindre man tæller min elegante snorken med, da jeg tog en lur mellem Hobro og Støvring. Jeg sover fortrinligt på et passagersæde. Siger chaufføren.

Holdt!

På toppen af Indkildevej, hvor man passerer motorvejen, er der broarbejde. Kø. At vente, så det gjorde vi. Jeg fotograferede ud af sideruden, fordi jeg er tosset. Bagefter var der en kop kaffe og nu er der sofaen og mit nyindkøbte laptopsofabord, som med assistance fra en anselig bunke af puder efterlader mig i en stilling, hvor fra jeg ikke er i stand til at flygte. Til gengæld er albuen stille. Noget for noget.

Godt man ind imellem får lov til at agere tyndt øl. Og jeg er færdig med Mit liv som hund. For anden gang, fordi den gør lidt klogere hver gang.

Du vil sikkert også kunne lide