Årh mand, hvor jeg bare elsker Niels for at presse en smule. I dag klarede jeg det hele uden min ellers tro følgesvend, den gamle, langtidsholdbare bedøvelse. Det gik, gjorde det. Ondt gjorde det også. Lidt, men ikke mere, end det var til at holde ud. Jeg summer ikke. Jeg er ikke skæv i hele ansigtet. Jeg er bare sådan halvhøj og frisk, fordi det gik så nemt. Han er så dygtig. På mange måder.
Jeg HADER at gå til tandlæge. Det er et gammelt traume, som i dén grad har ødelagt fornøjelsen ved at tildele mig selv egenomsorg, for det er hvad et tandlægebesøg er. Egenomsorg. Jeg hader, hader, HADER det, men Niels gør det altså til en fin oplevelse på trods af min idé om, at det omtrent er noget af det værste her i verden. Han giver sig god tid og han forklarer undervejs. Han lytter og han lader mig bestemme farten. Han er dygtig og det er lige før – kun lige før – jeg glæder mig til vores næste aftale.
Helt ærligt… jeg kommer aldrig til at glæde mig til de besøg, men Niels, han er nu alligevel en af min hverdags helte.
15 kommentarer
Liselotte
27. august 2009 at 17:41Donald, det var rigtig godt, at det gik. Jeg tror, at vi allesammen har hver vores hverdags helte. Mennesker, som gør det svære lidt lettere for os. Det er godt, at de findes :-)
Donald
27. august 2009 at 14:06Det var godt at høre at det gik :-) Hverdagens helte – det er godt sagt.
Liselotte
27. august 2009 at 08:35Jeg tænker bare, at det er hamrende vigtigt at sige højt, at det her altså ikke er yndlingsbeskæftigelsen. Enten tager tandlægen så hensyn til det… eller også skal man finde et andet sted at lægge sine penge, for selvfølgelig skal man kunne komme til tandlægen, uden at være helt fra koncepterne. Det er vigtigt.
Jeg bliver aldrig nogensinde glad for det, men jeg er glad for min tandlæge :-)
Gitte Fabrin Olsen
26. august 2009 at 23:55UH, hvor jeg kender din historie, jeg undgik tandlæger i næsten 10 år(fy, Gitte)og endte selvfølgelig med at være nød til det. Her blev jeg mødt af en tandlæge der for at berolige mig sang julesange for mig…og nu ca 3 år efter er jeg meget mere rolig og ikke nær så bange
Hilsen Gitte
Randi Glensbo
26. august 2009 at 22:20Jeg har haft det lige modsat. Jeg har været panisk ræd for at få bedøvelse hos tandlægen. Jeg har altid valgt det fra, fordi jeg syntes at det bare måtte være rædsomt at blive stukket i tandkødet. Men for et par år siden skulle jeg ha’ en tand rodbehandlet, og min tandlæge sagde, at bedøvelse simpelt hen var nødvendig. Og ja – det viste sig jo, at det der lille stik overhovedet ikke var noget at snakke om.
Sifka
26. august 2009 at 21:16Jeg har den sødeste og bedste tandlæge, og alligevel skal jeg tale hårdt til mig selv for at komme afsted. Jeg er virkelig en kylling, men ‘min’ Mads kan man ikke klandre for noget.
Bliver de gode pauser længere? Altså med albuen:)
My
26. august 2009 at 20:36Nå for søren vi har samme tandlæge… Er på linie helt tilfreds med stedet og personerne på stedet, men Niels er sgu en hård nyser med mine tænder – og jeg er bare 3 år, når jeg kommer til tandlægen (sådan ca.)
Shabby Marianne
26. august 2009 at 20:16Niels lyder som min tandlæge Per – jeg lider også at tandlægeskræk – og han forstår at ordne så meget som muligt at få mig til at slappe så meget af som det lader sig gøre, men alligevel så ser jeg aldrig frem til besøgene….
JJH
26. august 2009 at 16:54Hvor er det dog godt, at du har så god en tandlæge. Jeg har også haft en, der hed Niels. Ham var jeg meget glad for, men livet blev for meget for ham, så han forlod det. Efter hans død har jeg prøvet forskellige tandlæger, men ingen har endnu kunnet leve op til Niels.
Elin
26. august 2009 at 15:56Efter engang at have siddet i tre kvarter med en såkaldt ‘elevator’ skruet sammen om en genstridig kindtand der bare skulle ud, har jeg heller ikke milde minder om tandlægebesøg.
Men Jørgen, min tandlæge, han er ellers af de bedste! Det betyder meget om man føler sig i gode hænder, og det fornemmer jeg at du gør :-)
unikarina
26. august 2009 at 15:11Jeg har været heldig fra starten af mine tandlægebesøg hos tandlæge Finn som 3-årig. Jeg elskede at komme til tandlæge som barn – var lidt sur over jeg ikke fik sølvtænder og det hele var alt for hurtig overstået. Jeg ligefrem glædede mig til at komme til tandlæge – mon en lille hemmelig forelskelse i Finn med brune øjne hjalp lidt på det? Jeg har været nødt til at skifte Finn ud, da jeg flyttede til en anden del af landet – men de gode oplevelser fra Finn har gjort at det stadig er okay at gå til tandlæge.
Jeg synes det er dejligt at høre at du har en super god tandlæge, som møder dig og din angst. Jeg synes det er super sejt gået i dag – for jeg kender godt angsten, blot i en anden sammenhæng.
Kari
26. august 2009 at 14:30Bra jobbet!
Trine
26. august 2009 at 14:17Ham Niels kunne jeg vist godt bruge! Jeg skal til at finde en ny tandlæge, og jeg gruer over, hvem der skal pine mig og min kære mund. Desværre er Niels og Gug alt for langt væk :-(
Men flot klaret – helt uden lammelse og savl – Den oplevelse har jeg stadig til gode…altså efter en reparation hos tandlægen ;-D
Sonnie
26. august 2009 at 13:59Godt du klarede det uden at få summende, irriterende læber :o)
yt
26. august 2009 at 13:49Puha, nej ;)
Ikke just den bedste aftale der kan stå i kalenderen.
Et af de få besøg der er dejligt at få overstået i en vis fart ;O
Yt