13

Tirsdagshygge

Jeg udvidede gæstebudet

Frokostens gæsteliste blev udvidet en tand, da jeg nåede at ringe til både Ella og et cetera. Førstnævnte var ikke til at fange hjemme, men der var gevinst i nabobyen og et cetera er altid frisk og syntes også, at en improviseret frokost var en skøn idé. Så blev vi tre om bordet. Tre med masser af ord på hjertet og gode historier i ærmet.

Vi er nået vidt omkring, men jeg føler mig altid beriget, når de kvinder forlader mit bord. Jeg er blevet en lille smule klogere, meget gladere og ikke mindst en snert eftertænksom. Det sidste har jeg så godt af. At tygge drøv. Jeg elsker det.

Bagved gemmer sig guld...

Inden de forlod mig for denne gang, nåede vi at starte fjernlager. Tulipaner & Tomater er nu flyttet ind på matriklen, omend det kun er for en kort, men alt for fristende stund. Om nogle uger – nærmere bestemt den 26. september – skal Hanne holde Eftersommersalg i Nørresundby, så lige nu er nogle af de smukke ting placeret sikkert bag lås og slå på Tjørnevang. Jeg har f.eks. set en lilla Pala-vase…

Hvis du vil reservere dagen, så kommer fakta her:

26. september 2009 holder


tulipantomat


Eftersommersalg

– i Askebakkens fælleshus kl. 13-17

Uldalsvej 2E · 9400 Nørresundby

Du vil sikkert også kunne lide