Sikre tegn

Vi var vågne, men lå bare under den lune dyne og så dagens første nyheder, inden vi skulle op og i gang med dagen. Min albue holder meget af en langsom start, så jeg lavede de første øvelser, mens vejrudsigten tonede frem og dynens varme stadig omsluttede de tæer, som er begyndt at fryse om morgenen. Snakken flød stille gennem rummet, mens det gik op for mig, at dette her var et af de her stille øjeblikke, hvor alt er harmoni og lykkefølelsen bobler i maven. Sikke en gave at få sådan en tirsdag morgen.

Lige som Oline vinkede farvel, begyndte det at dryppe udenfor. Ikke voldsomt, men stille og hyggeligt. Jeg elsker regnvejr og tanken om, at eftermiddagen skal tilbringes i Hannes dejlige selskab. Det bliver vist en god dag.