Hver eneste dag, flere gange om dagen, åbner jeg døren ind til spisekammeret og får, som det første, øje på de tre pakker cigaretter, som blev sat derind den 30. juli lige omkring midnat. Èn af pakkerne er åben. Fra den pakke tog jeg min sidste cigaret den aften, for godt tre uger siden. Jeg ved ikke, om jeg på daværende tidspunkt troede, at det var sådan, men jeg håbede i hvert fald.
Det har ikke været særlig svært. Helt ærligt, det har det altså ikke. Med Champix som tro væbner og stabil følgesvend, er det gået meget lettere, end jeg havde turdet håbe på. Det fysiske behov eksisterer ikke og resten er motivation og vilje og begge dele har jeg masser af.
Jeg troede aldrig, at jeg skulle stoppe med at ryge. Jeg elskede at ryge. Jeg var for øvrigt også rigtig træt af alle de frygteligt hellige mennesker, som havde travlt med at fortælle mig, at jeg, hvis jeg ville mit eget bedste, skulle stoppe med at ryge. Faktisk er jeg sådan skruet sammen, at jeg så bliver Rasmus Modsat og næsten i trods kan fortsætte med at ryge, selvom jeg udmærket ved, at det er en rigtig elendig investering med ringe afkast, når jeg ser på mit fysiske regnskab og medindregner de gener, jeg er gjort af.
Jeg er ikke dum hele tiden. Jeg har mine lyse øjeblikke. I ét af dem tog jeg beslutningen om at stoppe. Den er nemlig rigtig for mig.
Jeg har været røgfri i mere end tre uger og ind imellem har jeg følt mig mere end almindeligt udfordret med trang til trøst. Jeg har haft trangen til en cigaret. Den psykiske trang, men når det sker, husker jeg mig selv på, at jeg ikke længere ryger. Det plejer at være tilstrækkeligt og temmelig uvirkeligt, men det er sådan dét er. Jeg håber det holder, for det er altså fantastisk og gør mig svært glad :-)
PS – Nogle ville hade at mødes med cigaretterne flere gange om dagen. På mig virker de som motivation og jo, jeg har stadig stort set samtlige bivirkninger ved Champix, men gevinsten ved indtaget er så stor, at jeg holder ud de sidste uger også og ja, det er sandt, at man pludselig oplever at smage anderledes og pludselig dufter nyt og mere intenst. Meget, meget spøjs oplevelse.
46 kommentarer
Liselotte
27. august 2009 at 08:36Læge, der er nok at være glad for :-)
Maria, jeg vil simpelthen heller ikke skulle starte forfra med at stoppe, så det SKAL lykkes – og jeg tror på det :-)
Maria
26. august 2009 at 21:24Jeg holdte med at ryge for 1½ år siden og det var meget lettere end jeg troede. Jeg elskede også at ryge og ville nok også gøre det stadig hvis det ikke var for den besked jeg fik da jeg skulle have fornyet p-piller: “Jeg kan ik give dig nye piller medmindre du stopper med at ryge” og med udsigten til lortebleer bare en lille smule langt ude i horisonten så gik der 2 mdr fra snak til handling og siden da har jeg været røgfri. Brugte kun noget de første 3 dage og ellers har den stået på stædighed siden der…. eftersom jeg er så doven til ikke at gide starte forfra med at stoppe… Længe leve dovenskaben… nogen gange kan det altså godt betale sig ;) og superflot du holder den, selv med 3 pakker i skabet ;D Well done, klap dig selv på skulderen osv ;)
læge
26. august 2009 at 21:06Jeg er nyuddannet læge og vil gerne minde dig om alle de sygdomme du siger nej tak til ved at holde op med at ryge! Mange rygere tænker kun på den øgede risiko for kræft i lungerne. Rygere får dog også oftere andre former for kræft, for eksempel i tungen, svalget, munden, spiserøret, og urinvejene. De har også øget risiko for diverse lammelser och talevanskligheder pga blodpropper i hjernen. De dør også tidligere og oftere af blodpropp i hjertet. Dertil kommer risikoen for en langsom og ubehaglig død pga KOL – kronisk obstruktiv lungesygdom. Det starter med at man hoster mere end normalt, får oftere infektioner, og lungernes funktion bliver derefter dårligere och dårligere. Så tillykke med dit nej tak til et kortere liv med lavere livskvalitet.
Liselotte
25. august 2009 at 19:05Tak Mette :-)
Annika, jeg tror også, at jeg altid vil være fristet og kun med viljestyrke kan lade være :-)
Annika
25. august 2009 at 17:52Heja på, du är duktig! Jag har varit rökfri i över tio år nu, men fortfarande när jag cyklar förbi någon som röker så luktar det himmelskt! Jag blir inte röksugen längre, det bara luktar så gott. :-)
Mette
25. august 2009 at 09:40Hvor er det bare stærkt gået! TILLYKKE
Liselotte
25. august 2009 at 08:53Mette T, jeg HAR også været fristet ind imellem, når jeg har haft frygteligt ondt af mig selv, men det er altså alligevel lykkedes at lade være. Det er jeg rigtig glad for :-)
– god tirsdag til dig også og ja, så husker vi lige, at vi ingenting kan ;-)
mette t
25. august 2009 at 08:33Du er sej Liselotte… med de skavanker du ellers bøvler med, ville det være let lige med en lille enkelt smøg… gid min rygrad var lisså rank når det gælder slik og søde sager… stærkt gået! Og go bedring med albuen – “man” håber jo hele tiden at det går med at gøre lidt forskelligt – og glemmer hvor lidt der skal til for at det igen blir slemt…
rigtig god tirsdag fra mette t :o) der selv døjer med en dum lænd
Liselotte
25. august 2009 at 08:17Jeg er faktisk helt sikker på, at de cigaretter minder mig om, at jeg ikke længere ryger. De skal være derinde i skabet – og står der måske stadig om et år, for lidt tosset er jeg :-)
Det er rigtig dejligt at være stoppet. Det allerbedste er, at jeg ved, at de, som elsker mig, glæder sig hver dag over, at det ser ud til at lykkes :-)
Gitte
24. august 2009 at 21:39Hvor er du dygtig, nu er det dig der bestemmer…..efter 2 uger er kroppen fri, derefter sidder det i hovedet.
Jeg tog min sidste 1994, efter 15 år som ryger.
Stort knus til dig.
Gitte
Dell
24. august 2009 at 19:53Foruden medicinsk hjælp er der een ting som er helt nødvendigt for at projektet lykkes, nemlig viljestyrke.
Jeg er selv ex. ryger men har også været festryger i mange år; men nu sker det kun yderst sjældent. Der er jo altid en risiko for at blive hooked igen, og det ønsker jeg bestemt ikke.
Og jeg vil sige som Irene ovenfor, det er lige mine ord.
Irene Bøgsted
24. august 2009 at 19:09Det er lidt sjovt det med at være en exer man vil altid være ryger indeni ligegyldigt hvordan det betragtes. Man kommer aldrig helt fri af tanken/lysten til røg.
Irene
24. august 2009 at 18:49Jeg havde det som dig med min tobak i tasken Liselotte, det var en evig styrkende frister og det hjalp.
Og så vil jeg lige sige at det med at bruge diverse krykker til hjælp er helt fjing-fjong med mig, man skal gøre det man tror vil virke for een. Det væsentlige er resultatet og ikke midlet. Jeg selv tog mig en gammeldags kold tyrker (jeg tror faktisk slet ikke der var alle de hjælpemidler på markedet for de dersens 10-12 år siden?!) men det vil jeg ikke anbefale til nogen, med mindre man er skruet sammen lige som mig …
Og så er der een cigaret jeg bare aldrig tænder, selvom jeg af og til har lyst, men den første den tænder jeg aldrig, for gør jeg det, så er jeg tilbage i askebægerhørmen igen …
Liselotte
24. august 2009 at 18:16Tusinde tak for alle de opmuntrende kommentarer :-)
Jeg vil helt afholde mig fra at mene noget som helst om andres røg eller ikke røg, for jeg ved altså ikke noget værre end mennesker, som mener at vide, hvad der er bedst for alle andre end dem selv. For mig er det godt, rigtigt og dejligt:-)
Jeg ER ryger. Jeg ELSKER at ryge. Jeg falder helt og aldeles i, hvis jeg nogensinde er så tåbelig at tænde en cigaret igen og derfor har det været så utrolig vigtigt for mig, at jeg fik allieret mig med ALT, som kunne hjælpe mig til at lykkes – og derfor vil det fremover være så utrolig vigtigt for mig, at jeg ALDRIG nogensinde tænker tanken “jeg har styr på det” og tænder den famøse første cigaret, for det har jeg med garanti ikke og jeg vil fluks hænge der igen… med største fornøjelse, er jeg bange for ;-)
Jeg er skruet sådan sammen, at jeg bedst kan lade være, hvis jeg konfronteres med de cigaretter. For andre vil det være anderledes, men de skal være der og lokke, så jeg hele tiden bliver stædig og siger nej til dem og jeg ved godt, at jeg ikke har styr på noget som helst. Jeg håber, at jeg ikke ender kæphøj og tror jeg pludselig har fået det :-)
Fríða
24. august 2009 at 17:53du er SÅ sej! til lykke, til lykke endnu engang. min dag kommer nok, forhåbentlig snart.
kh.fra Island
Frida
Sylvia
24. august 2009 at 17:53Du er bare så kjempeflink!!!! (Hadde du ikke også kuttet ut Coca cola?)
Jeg var “hobby”røyker en gang, men ble så syk etter en fest en gang, at jeg ikke orket tanken på en sigarett mer.
Hvis du er sugen, så stikk nesen nedi et askebeger der det er kommet vann nedi sneipene…..uæææ….helt motbydelig!
Ønsker deg fortsatt god bedring med armer og skuldre.
Gitte J
24. august 2009 at 17:52Jeg har aldrig røget, men så har jeg nogle ander laster. Jeg synes det er flot gået. Tillykke :-)
Anja
24. august 2009 at 17:50Det er åbenbart måden… hehe. Stuv din sidste pakke af vejen – én burde jo være nok. Jeg selv havde 8 smøger liggende… og de har ligget der ½ år.. og jeg er stadig røgfri. Nu er det min tur til at være hellig – jeg holdt op uden hjælpemidler.. hvis man kan sige at 2 dages forbrug af tyggegummi (5 stik) er hjælp… :D
Og det er bare om at hænge i. For man får stort set trang til smøger på de mest mærkelige tidspunkter og under de særeste omstændigheder. MEN… det bliver meget, meget nemmere.
Kate
24. august 2009 at 17:48… selvom du er en Rasmus Modsat vil jeg alligevel tillade mig at skrive at du allerede har fået det bedre. Og det har dine nærmeste også – da min husbond stoppede med cigaretterne blev min lugtesans (som ellers er skarp) endnu bedre (til tider næsten for god, host – host. Det er ikke altid lige muntert, he, he)
Godt gået, Liselotte – og fortsæt…
Lene
24. august 2009 at 17:44Rasmus modsat har vi alle inderst inde, og derfor skal vi, der aldrig startede med at ryge, holde vores mund, vi kan forlange hensyntagen til vores luft, og det er det!
Landmanden har stadig to pakker tobak i bilen ;-)
Du er bare sej :-)
Pernille
24. august 2009 at 17:28Du er supersej :)
KirstenK
24. august 2009 at 17:02Klap dig selv på skulderen…med den raske arm, forstås!
PETER
24. august 2009 at 16:38Tillykke med røgfrit :-)
Kat
24. august 2009 at 16:25Hej Rasmus Modsat:)
Hvad fik dig saa til at holde op?
Marina
24. august 2009 at 16:17WAW det er altså bare godt gået Liselotte. Jeg synes det er fantastisk at du er så sikker at de pakker bare kan stå der og minde dig om sejren. Bare jeg var så god til at holde mig fra kagerne og chokoladen…
Jeg har mødt flere der har været meget glade for Champix så det er da vist et rigtigt godt midel.
Helle
24. august 2009 at 15:52Hej Liselotte ! Det kunne jeg ha’ skrevet. Bortset fra, jeg har ca. 25 cigaretter, der ligger, som “redningsplanker”, hvis det skulle ske…., men det gør det IKKE. Jeg er også kun på 2. uge, men føler mig alligevel allerede som ex-ryger. Jeg bruger ikke piller, men plaster, men tror resultatet bliver det samme. TILLYKKE med os, Liselotte.
ps. har du “lugtet” en ryger, fornylig ???? uakk siger jeg bare !!!
Irene
24. august 2009 at 15:48OH YES Mam!!!
Jeg rullede mine egne af Virginia tobak. Jeg havde en halv pakke tobak og en pakke blå Rizla papir liggende i min håndtaske i mindst to år efter jeg havde røget min sidste cigaret. Det var den samme pakke, som jeg havde rullet og røget min sidste smøg fra og den var med over alt som en dejlig lille påmindelse om at JEG var i kontrol!
HEP!
Maria Jensen
24. august 2009 at 15:40STÆRKT! “Jyden hun er stærk og sej” Godt gået!
God bedring med armen!’
knus Maria
Henny
24. august 2009 at 15:32Godt gået. Jeg holdt selv op for 10 år og elleve måneder siden, but who’s counting?
Jeg havde dog ikke cigaretter i huset fra det øjeblik, jeg holdt op.
Kari
24. august 2009 at 14:53Du er dyktig ;-)
Mette Thrysøe
24. august 2009 at 14:40Godt gået! Har selv været der… Røg min sidste cigaret for 6 år 5 mdr. siden. Kan slet ikke idag forestille mig selv som ryger :)
Med dine ben i næsen overvinder du nemt eventuelle kommende kriser :) Til lykke med din nye titel :)
Anna Marie
24. august 2009 at 14:25Du har ret. Det er dejligt at være fri af smøgerne og den stadige frygt for at blive syg af skidtet. Samtidig, jo det er – var – pragtfuldt med en cigaret efter maden, til en kop kaffe og et glas rødvin i gode venners lag. En cigaret var ligeledes god i en snæver vending, hvis bilen pludselig gik i stykker på en øde vej en mørk vinteraften. Alligevel foretrækker jeg status quo, cigaretfri på 9. måned, og oh næsten at kunne lugte som en politihund. Men min mand med hans beskedne forbrug på 3-4 stk. om dagen skal dog ikke undgælde. Dog foregår det på terrassen eller under emhætten.
Kh
Gitte
24. august 2009 at 14:02Hvor er det bare flot!!!!!
Min mand har også 1 pk. cigarette liggende fra da han holdt op ;-) – for ca. 15 år siden. Et “hiv” er vist nok, hvis de endelig blev tændt…… Hvad de jo selvfølgelig ikke gør.
Sanne
24. august 2009 at 13:47Det er sgu da bare SÅ godt gået. Superwoman!!
Anita
24. august 2009 at 13:33YES! Du er sej og det kører som det skal. Det er fandemig flot!
PS. jeg venter på mit eget lyse øjeblik. En dag kommer det nok ;-)
Stina
24. august 2009 at 13:29… Kæft mand hvor er det bare sejt gået… Sikken rygrad.
Jette
24. august 2009 at 13:28Det er SÅ godt klaret, Champix eller ej!! Der skal mere til end dét.
Randi Glensbo
24. august 2009 at 13:12Det er saftsuseme flot! Da jeg holdt op med at ryge for mange år siden, havde jeg også cigaretter i huset. Bare en ti-styks. Ellers ville jeg være gået helt i panik. I starten havde jeg stygge abstinenser, og så skete det et par gange, at jeg lige måtte ryge bare en kvart cigaret. Men det var kun de første par uger. Da der var gået en måned, begyndte jeg for alvor at tro på, at det kunne lykkes – og nu fatter jeg ikke, at jeg engang var så glad for de der smøger.
et cetera
24. august 2009 at 13:09Det er bare så flot, Liselotte – men dog alligevel præcist, som jeg havde forestillet mig, at du ville gøre det :-)
Susling
24. august 2009 at 13:05Sådan havde jeg det også…Jeg var rævestolt af mig selv…Råbte til hele verden, at jeg- nemlig mig – var holdt op. Alt blev bedre…dufte, smag, min energi…mit tandkød…Jeg blev så overmodig, at jeg tog en over all helbredstest…Det kørte bare for mig…jeg var så stolt, så stolt…
Og så faldt jeg i…min reptilhjerne tog pludselig over efter 3 mdr. Tænkte..ah, det skader ikke med en enkelt smøg…jeg har styr på det…
Pas på den fælde…den ligger der og lurer…styr uden om…
Selv er jeg den, der må tage tilløb igen…Men jeg ved det kan lykkes og at det er så godt…at holde op
Christine
24. august 2009 at 12:59Du er for sej…..
Min holdning er ellers, at den bedste måde at holde op med at ryge på er …… aldrig at starte. Ikke så holdbart, al den tid de fleste teenagere starter i trods eller for at være seje, men nok mere et udtryk for, at det er så svært, så svært.
P.S. Jeg er absolut IKKE ryger selv.
Bambi72
24. august 2009 at 12:53Jeg havde det ligeså…. Der gik faktisk 3 år før jeg smed min pakke cigaretter ud…..
Bare det at vide at de var der, tog panikken, for der var jo ingen grund til at gå i panik, for de lå jo inde i skabet og jeg kunne jo vælge at tage en…. Men det gjorde jeg ikke…..
Stort skulderklap til dig….
Frau Putz
24. august 2009 at 12:39U-HA… tror ikke at jeg kunne klare at skulle se på chokolade hver dag (og så lige indenfor rækkevidde) hvis jeg var i gang med et chokolade-stop…
Det er jeg så ikke. På trods af bedre vidende. Jeg tror ikke, at Champix virker på det… :o)
Lotte
24. august 2009 at 12:35Gevinsten ved at kunne smage og lugte bedre må da være lidt af en gave!
Jeg synes, det er helt på sin plads at du klapper dig selv på ryggen og siger “GODT GÅET”! Keep up the good work!
unikarina
24. august 2009 at 11:54Jeg synes det er super sejt gået. Jeg har aldrig røget – var i min barndom “hellig” ikke-ryger og forsøgte at få min far og 2 søstrer til at stoppe med at ryge. Det lykkedes med min far!!! Men mine søstrer ryger stadig- og ryger meget. Jeg pådutter dem ikke til at stoppe – kun at tage hensyn. Jeg håber, at de en dag vil stoppe med at ryge – men det er kun et valg de kan tage, for det er dem, som skal have lysten og motivationen.
Endnu en gang – super sejt gået!!!
H.R
24. august 2009 at 11:51Det er super godt gået ! Oven i hatten har du haft din “tossede” albue og slås med.
Mega flot Lise Lotte . Tillykke med det og pøj pøj med albuen. Ønsker for dig,at den snart bliver brugbar igen.