14

Småt bliver stort

Snegletempo

Mit tempo er som sneglens, langsomt, men sikkert. Jeg kommer fremad og det må vel være dér, den skal foldes. Jeg skal huske, at jeg rent faktisk kan nogen ting nu, som jeg ikke kunne for en uge siden. Lade armen hvile kortvarigt, hængende langs kroppen, lyder så banalt, men når man ikke har kunnet strække armen, er det ualmindelig dejligt, når man endelig kan. Ah…

Det er de små ting, som pludselig bliver vigtige og skelsættende, når man ikke kan ret meget. Jeg opdagede, at jeg rent faktisk var begyndt at inddrage højre arm i teskeoptagning fra skuffen, når morgenens kaffe brygges. Småt bliver stort. Det er vel, som det skal være.

Solen skinner :-)

Du vil sikkert også kunne lide