Der er mennesker, som tror de kender mig. Det gør de ikke. De glemte at spørge og talte om sig selv i stedet for.
Der er også mennesker, som lader andre tro, at de kender mig. Det gør de ikke. De glemte at spørge og talte om sig selv i stedet for.
Det er forunderligt, at det er de mennesker, som udtaler sig mest skråsikkert om, hvordan jeg er. Men sådan er det vist.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
64 kommentarer
Anne
25. august 2009 at 10:37Mine smerter og ledproblemer går op og ned og langt oftest kan jeg ikke forudsige, om det går sådan lidt over igen, eller om det bliver langt værre. Men forskellen er nok, om man det meste af tiden er (næsten) smertefri eller om man i et eller andet omfang “altid” har ondt/ømhed. Jeg hører til sidste kategori, så jeg ved det sjældent, før jeg sidder i ekstra-ondt-suppedasen. Meget besværligt. :-)
Liselotte
24. august 2009 at 09:41Jeg ved ikke hvordan du har oplevet dine skader, Fru Møller, men jeg tror de fleste og i hvert alle de, jeg har kendskab til, har oplevet gradvist tiltagende ømhed/smerter. Sådanne advarselssignaler tages naturligvis meget alvorligt og der handles derefter.
Fr. Møller
24. august 2009 at 02:09Jamen – kommer tennisalbuer, seneskedehindebetændelser da ikke altid uden varsel? Ellers ville man vel sygemelde sig i tide – for ikke at gøre ondt værre? Jeg kan kun tale for mig selv – selvfølgelig var det et tab ikke længere at kunne strikke halvanden sweater om ugen – plus det løse. Jeg strikker stadig i ny og næ – men det gør mig ikke længere noget, at det tager længere tid. Jeg er jo ikke på akkord i min fritid ;-).
For mig er det vigtigere, at det ikke for alvor “sætter sig” – det med de skide ledsmerter.
Sister Bonde
23. august 2009 at 20:57Tak skal du ha, så er aftenlæsningen i hus, og én undres bravt.
Imponerende, hvad få linjer kan udarte sig til.
God bedring Liselotte og herfra sendes de bedste ønsker til alt og alle.
Liselotte
23. august 2009 at 19:08Laura, tak – de ord varmede meget :-)
Laura
23. august 2009 at 09:54Hei og god morgen :-) Uten noen lange forklaringer og resonemanger vil jeg bare si en ting: Du imponerer meg :-)
Liselotte
23. august 2009 at 01:58Fru Møller, jeg har selv tænkt, at dette her kunne være enden på mit strik og hækling. Fagkundskaben er ikke enig, men jeg tænker også de tanker og det gør mig faktisk rigtig, rigtig ked af det.
Tennisalbuen er for øvrigt kommet uden forvarsel og umiddelbart efter 5 ugers ferie/begrænset aktivitet.
Irene
23. august 2009 at 00:21Kæben ramte lige gulvet her. Hold da helt kæft manner, gang i den dér!
Jeg må konstatere, at der er meget jeg ved, at jeg ikke ved …
Anja
22. august 2009 at 22:50Undskyld, men nu kan jeg da ikke lade være. Nu begynder det altså at lugte en kende af hetz, og det var jo ikke meningen med dette indlæg, hvis man skal tro det skrevne ord. Jeg kan personligt virkelig godt lide fr. Møller. Og jeg mener virkeligt godt, uagtet jeg også har fået mangen en kommentar med bid i. Og jeg synes endvidere, at damen udtrykker sig meget fint og skarpt på den gode, ærlige måde. Det er faktisk dejligt med et så bramfrit og ligetil sprogbrug. Kald tingene hvad de er. Så jeg synes egentlig, det er uretfærdige ord, der her bliver sagt om hende. Det var – in mente – blot min mening, og den er skrevet uden nogen form for vederlag herfor, såfremt nogen skulle få gode ideer ;) Og .. god lørdag plus søndag til alle.
Alice
22. august 2009 at 22:39Fr. Møller jeg tror ikke det er nødvendigt at møde dig, før man kan udtale sig om din måde at deltage i en blog på. Det oser af irritation i alle dine indlæg. Jeg synes det er helt ubehageligt at læse. Hvorfor ikke stoppe nu og koncentrere dig mere om din egen side.
Fr. Møller
22. august 2009 at 18:42Ja, det gør jeg også – etc. Og jeg tager afstand fra skinhelleighed. Rigtig god lørdag til dig ;-).
et cetera
22. august 2009 at 17:04Næh nej, den går ikke, Fr. Møller – jeg forholder mig til dét jeg læser …
Fr. Møller
22. august 2009 at 14:56etcetera – nu gør du dig jo skyldig i præcis det, Liselotte anholder – at tro, du ved en masse om en anden – i dette tilfælde mig – uden nogensinde at have mødt vedkommende ;-).
Jeg har ingen “rådne fisk” pakket ind. Jeg forholder mig bare til, hvad jeg læser. Og “tillader mig” i den forbindelse f.eks. at synes, det er en dårlig idé at turbostrikke, når man i forvejen har alvorlige problemer med arme/hænder. Det havde jeg faktisk selv, da jeg i tidernes morgen gik på handelsskole – fik stillet et ultimatum af en lærer – hvis jeg ikke droppede håndarbejdet for en tid, ville min kroniske seneskedehindebetændelse ikke blive accepteret som grundlag for evt. sygeeksamen. Den måtte jeg jo tage til mig, for jeg ville gerne bestå den eksamen! Og det gjorde jeg så – det kaldes vist prioritering.
Som susling er inde på, har jeg faktisk aldrig skjulte dagsordener – det er jeg helt enkelt for dum til. Derfor kommer det notorisk bag på mig, når andre har – og hiver mystiske knive ud af ærmerne.
Susling
22. august 2009 at 11:22Ups! Der er da vist noget, jeg i allerhøjeste grad har misforstået. Jeg opfattede overhovedet ikke FR. Møllers kommentar som andet end en generel betragtning. Det samme omfattede jeg også indlægget som. Og min kommentar var også ment som en sådan. En generel betragtning.
Desværre er det sådan, at en tekst aldrig kan stå alene i sig selv. Den vil altid blive skabt i mødet med læseren og den ånd læseren læser teksten i. Og det kan jo være en trillion forskellige måder. Det lærte jeg i hvertfald, den gang jeg var en ung studine på Litteraturvidenskab.
Lisbeth
22. august 2009 at 10:44Hej Liselotte og alle i andre der læser med.
Jeg kom lige i tanke om noget jeg har læst og som jeg synes jeg vil dele med jer.
Sandhedens-, godhedens og nyttighedens sier:
Sokrates, den store vismand, fik besøg af en af sine bekendte, der med synlig velbehag skulle til at fortælle om en fælles bekendt.
Sokrates standsede ham, og sagde: Har du ladet din viden gå igennem de tre sier?”
Nej han kendte intet til de tre sier.
Sokrates sagde: Den første si er sandhedens si. Er det noget sandt du vil fortælle?
Nej det kunne han ikke garantere, men hans kilde plejede at være pålidelig.
“Den anden si er godhedens si: Er det noget godt du vil fortælle?
Nej det var det i hvert fald ikke.
“Den tredie si er nyttighedens si. Er det til nogen nytte, at du fortæller mig din viden?
Nej det kunne man vidst ikke sige.
“Der ser du” sagde Sokrates, ” du ved ikke om det er sandt, og det er ikke godt, det du vil berette, og så er det heller ikke nyttigt. Jeg vil derfor bede dig holde din viden for dig selv.”
Knus og god bedring herfra med ønsket om at vi/du må komme tilbage til normale tilstande.
Yrsa
22. august 2009 at 10:06Hold da lige op for en gang møg spredt ud på denne kommentarside.
Jeg er helt enig med Liselotte, uden at være rygklapper! – der er ALT ALT for mange der ved en hel masse om andre mennesker uden at vide en pind, men de spreder deres gylle ud over os andre, som ikke gider høre på det.
Liselotte
22. august 2009 at 09:29Den sobre tone kan man ikke fremtvinge, tror jeg, men man kan forsøge at efterleve den.
Jeg tror, at jeg er rystet over, at tre linjer i den grad har kunnet sætte gang i en debat, som på ingen måde var tilsigtet. Mit mål med indlægget var bare at huske på, at det er så uendelig vigtigt at vide, når man ikke ved og så holde mund.
Det var så nok i virkeligheden dét, jeg selv skulle have gjort.
Niels, du har på ingen måde gjort mig vred. Jeg har ikke set dit spørgsmål, men jeg tænker om det (lidt forenklet), at det er vigtigt at være til stede i nu’et i stedet for at bruge tiden på at dvæle ved fortiden eller planlægge fremtiden :-)
Landet på tværs
22. august 2009 at 09:17Farvel til denne blog. Mine grænser – også som tilskuer – er overskredet.
ANNIE
22. august 2009 at 09:07Hold da op sikken en morgenlæsning, tolkning af andres ord, (fr møller.
Dagens tekst fra Liselotte er vel som den er, ikke en fis andet.
Din kritik af (skæve strikketrøjer) er da slet ikke relevant. den er dum og malplaceret. Jeg er målløs.
et cetera
22. august 2009 at 08:35Fr. Møller, du kan fortsætte med at pakke dine rådne fisk ind så mange floromvundne og patroniserende vendinger (og citationstegn og smiley’er), som du orker, de stinker stadig fælt …
Nils
22. august 2009 at 02:37Jeg har måske kvajet mig. Liselotte, det var ikke for at gøre dig vred, at jeg spurgte dig om, hvorfor man skulle arbejde på at være i nuet, når nuet findes helt naturligt. Og jeg kender dig ikke, men du inspirerer mig.
Fr. Møller
22. august 2009 at 00:22Liselotte, jeg er ikke det fjerneste irriteret over dig – hvorfor skulle jeg dog være det? Jeg er bare ikke altid blind rygklapper – og det kan måske godt virke lidt – ved sgu ikke, om jeg skal kalde det forvirrende?
Vi læser, og vi forholder os til det læste. Længere er den vel ikke. Især ikke, hvis vi tilsætter lidt mere Piet Hein:
Mine medmennesker er nogle grusomme kvaj.
De taler om sig, når jeg taler om mig.
;-)
Lotte
21. august 2009 at 23:23Hold da op, der sker da også ting og sager i kommentarfeltet her hos dig!
Ovre hos mig er både du og jeg selv blevet tilsvinet af en anonym kommentator, som gennem nogen tid har hældt giftigheder ud. Hvad f***** gør man for at opretholde en lødig og sober tone i sit kommentarfelt?
Alice
21. august 2009 at 23:08Jeg tror mange der vælger at blogge, har et behov for privatliv når det kommer til meget tunge emner. Noget deler man, og noget holder man tæt på en selv, og jeg synes du er god til at finde en balance i det.
Jeg elsker at komme her, og dit lyse sind skinner igennem på din side, hvilket er dejligt og derfor vender jeg hele tiden tilbage. Godnat
Rie
21. august 2009 at 22:47Hmm.. Jeg hygger mig ved at læse med her hos dig, Lise-Lotte. Men jeg håber at du snart får det bedre med albuen.
Rigtig god weekend til alle også Fru Møller, men især til Lise-Lotte, fordi du er som du er:-) Bliv ved med det.
Solveig
21. august 2009 at 21:32Ups,….. her skjer det saker og ting….. ja, ja det er gjerne godt når ein engasjerer seg, eller….., men lytte til andre er no ein god egenskap……
God helg!;.)
Liselotte
21. august 2009 at 20:30Måske jeg lige skal opklare endnu en gang. Der hintes ikke til noget som helst konkret/oplevet for nylig/lige sket i går og slet ikke noget, som har relation til Blogland…
Det var en generel betragtning og en dyb undren over de mennesker, som udtaler sig skråsikkert om andre, uden at besidde evnen til at lytte og fordybe sig i andet end sig selv. De mennesker, som fortæller løs om sig selv og uden ophør tilsyneladende mener, at de kun behøver at lade munden løbe, for at interessere andre. Ingen ophold i talestrømmen. Ingen interesse, som rækker ud over deres egne, men til gengæld en forkærlighed for at foregive, at de både ved og interesserer sig…
Det blev gjort lidt konkret, fordi jeg anvendte mig som eksempel, men faktisk kunne dette jo være en sløret oplevelse med modsat fortegn, hvor jeg var i selskab med en person, som udtalte sig skråsikkert om et andet menneskes motiver, men viste sig ikke at vide det mindste om dem, da jeg spurgte ind til det. Ingen ved det, men alle kan tilsyneladende forholde sig til følelsen – og derfor er det vel noget, de fleste oplever på et eller andet tidspunkt.
Det er vigtigt at vide, når man ikke ved… og det var mit budskab.
Fr. Møller, uagtet at du formulerer dig vældig nydeligt og omtrent ufejlbarligt, så er du både perfid og ubehagelig, når din indebrændte irritation over mig skal ud mellem sidebenene. Du er højrøvet ad helvede til (indbildsk på et pænere dansk), hvis du bilder dig ind, at dine formuleringer gør det mindre tydeligt, mindre indlysende eller mindre ubehageligt og derfor mere tilforladeligt.
Laura
21. august 2009 at 20:29Velg dine venner med omhu. Dine fiender vil velge deg.
Yasir Arafat
Fr. Møller
21. august 2009 at 19:57*LOL* ja klart må jeg være bitter, mavesur og det, der er værre, fordi min tilgang til blogland er en anden end at udstille alle mine skæve strikketøjer. Rigtig god weekend også til dig, H.R. – det lyder da, som du kunne trænge.
H.R
21. august 2009 at 19:09Kære LIselotte
Følger med på din blog hver dag, og kan kun sige at jeg syntes du har en fantastisk realistisk tilgang til livets små og størrere fortrædeligheder !
Glem alt om den ganske snævertsynede Fr. Møller,som jo helt åbenlyst holder enormt meget af at provokerer, og ikke mindst at promoverer sig selv. Konen må da være bitter, og rigtig godt mavesur . Misundelsens orm gnaver og gnaver…..
Pyt med hende, og rigtig god bedring med armen
Fr. Møller
21. august 2009 at 19:07“Sødeste” etc – jeg kan – som alle andre – læse det, der står. Undskyld mit ydmyge forsøg på at gøre opmærksom på, at blogland ikke nødvendigvis er mere foret med lyserødt bomuldsvat end resten af verden. Fortsat god dag også til dig. Smileyen springer jeg lige over.
et cetera
21. august 2009 at 18:16Nå, men så er det da godt, at du kan gennemskue det hele, Fr. Møller …
– og udlægge Liselottes ord – på hendes egen blog – godt indpakket i perfiditeter, som formentlig også menes skjulte for det utrænede øje?
Anja
21. august 2009 at 18:04Uh.. kogalskab? :D
Nej, spøg til side – jeg synes da, det er dejligt at også andre anser det for vigtigt at kunne lytte til hinanden og virkelig… føle hinanden.
Og jeg vil ligeledes ønske alle en dejlig weekend :-)
Fr. Møller
21. august 2009 at 17:43Nej, etc. Liselotte skriver i virkeligheden ikke en hujende fis – og anbringer dermed sig selv på nøjagtig samme niveau som dem, hun er ude med riven efter. Blot en smule mere subtilt “for det utrænede øje”…
God weekend – også til de skinhellige ;-)
Bolette
21. august 2009 at 16:41hmmm ???? nåh ja aha … fred og ro go weekend
et cetera
21. august 2009 at 16:28Hør her, allesammen!
Prøv nu lige at læse, hvad Liselotte faktisk skriver!
Hun skriver da ikke om, at der sladres.
Hun skriver om kunsten at lytte til, interessere sig for og kunne fordybes i andre – end sig selv …
Mille
21. august 2009 at 15:14Søde Liselotte, hvad sker der dog??
Skal lige nævne, at blive udsat for rygter og sladder i den virkelige verden er heller ikke særlig rart, men siger mere om dem, der sladrer end det gør om den det går ud over!
Landet på tværs
21. august 2009 at 15:14Hold da op, jeg er helt stået af og forstår ikke et kuk, – men håber I behandler hinanden og bliver behandlet pænt på kryds og tværs.
Liselotte
21. august 2009 at 15:02Jeg er ikke spor vred. Jeg konstaterer blot. Og undrer mig. Og tænker mit, for skal man vide, skal man interessere sig for andre end sig selv… og spørge uddybende… og lytte… og ikke bare tale om sig selv.
Og så er det vel for øvrigt noget, som vi allesammen udsættes for fra tid til anden. Med eller uden digitalt udstillingsvindue. Alment, banalt og fuldstændig uden hold i virkeligheden, hvorfor det ikke behøver give anledning til mere end det lille skuldertræk jeg præsterede på skrift :-)
Lisbeth Bula
21. august 2009 at 14:55Ja. Sånn er det. (Jeg bor i en liten by)
Susanne
21. august 2009 at 14:55Gad vide hvad der mon er hændt.
Har syntes dette er det dummeste men også sejeste reaktion – læs blot mere.
http://leonorachristinaskov.bl.....-okay.html
Dorit
21. august 2009 at 14:52Godt sagt!
Eva
21. august 2009 at 14:43Ingen tvivl Liselotte, det nok ikke lige rygtesmederi man har brug for, når man i forvejen tumler med en “dum” albue. Din beskrivelse er meget rammende, uden at jeg dog kender til den pågældende sag.
Jeg kender dig kun fra din blog (men lysten til at lære dig nærmere at kende popper da op ind imellem). Èn af de ting din blog bl.a. fortæller om dig, er at du virker sej og at du har gode venner, en dejlig mand, skøn datter osv. omkring dig. De er der jo altid for dig og det må være det vigtigste.
God weekend og snarlig bedring Liselotte…
Susling
21. august 2009 at 14:21PS. @Fr. Møller: Wauow…Du kan sige ting så hamrende eminent. Stor respekt herfra.
Susling
21. august 2009 at 14:19Æhm…måske sku’ du bare være stolt istedet for vred? Knejs med nakken og tænk:”Stærke og karismatiske kvinder provokerer – og hvad så!?” Uanset om det er on- eller off line-liv. Man kan jo ikke være venner med alle…Og så er der jo den lille historie om en fjer, der blev til fem høns. Kvinder knævrer og gokker (for satan, jeg kom til at sige det…) men det gør de altså…
(Har selv prøvet at komme med en enkelt harmløs bemærkning, der så er blevet udlagt som det store drama. Men dem der gør/gjorde det havde hovedet fuld af sig selv…sådan er det vist bare…gok, gok…)
Fr. Møller
21. august 2009 at 14:10Jeg ved ikke… Dit indlæg er kryptisk, og jeg har ikke “hørt noget ude i byen”. Til gengæld vil jeg godt skille mig ud fra det pæne selskab ved blankt at indrømme, at jeg elsker god sladder! Til gengæld sladrer jeg kun med nogle ganske få mennesker, jeg ved, jeg kan stole på – det bliver mellem os!
Hvis vi nu vender blikket mod blogland – er enhver blog et slags udstillingsvindue. Nogen vælger damebladsversionen, hvor det hele er smukke stilleben og aldrig en sky på himlen. Skulle der endelig komme en forbi, gør det i hvert fald ikke noget, man skal bruge to dage på at tørre vasketøjet om. Sådan kender jeg ingen, der lever. Men jeg “kender” efterhånden mange, der forsøger at illudere, at sådan lever de. Det må de gerne for mig. Chaqun est libre por vivre sa vie. Eller noget…
Så er der andre, der mere giver “the full monty” – erkender, at livet ikke kun er flot bolig og endeløse “krea-projekter”, der ind imellem nok kan få de mindre “kreative” til at krumme tæer.
Min pointe er, at i begge ender af den skala opstår sladder og rygter. Blogging er digital exhibitionisme, og vi kan vælge i hvor høj grad, det skal være et glansbillede. Eller – vi kan da prøve – som de glade amatørskribenter, vi er, har vi ikke lært den professionelle ordmanipulations kunst til bunds. Heldigvis!
Jeg har gennem tiden fået særdeles perfide kommentarer på min blog. Men aldrig fra mennesker, der rent faktisk kender mig. Så det tager jeg med samme stoiske ro som div. rygte- og klikedannelser i den lille skolegård, vi kalder blogland ;-).
Og så har du skævt fat i Piet Hein. Den rigtige tekst er:
At vide, hvad man ikke ved
– er også en slags alvidenhed.
Anita
21. august 2009 at 14:07Jeg tror altid der vil sladres rundt omkring i hjørnerne og jeg er næsten sikker på, vi alle har stået i det på én og anden måde, mindst én gang i vores liv. Enten at være genstanden for sladderen eller at være den der sladrer om andre. Sådan har mennesket tilsyneladende haft et behov igennem mange år og ingen kan vist være uenige i, at det ikke er godt. Ingen kender dig bedre end du selv, Liselotte. Det sku’ da lige være Kenneth om nogen ;-)
Jeg fornemmer, at der luftes godt og grundigt ud ligenu og når det så er gjort, så er der igen frisk luft og til at være. Og så vil jeg gerne ønske dig/Jer rigtig god weekend :-)
Margrethe
21. august 2009 at 13:50Hvad søren sker der, Liselotte?
Linda
21. august 2009 at 13:48Kære Liselotte
jeg kender dig ikke – og så kender jeg dig alligevel – via Slagthelligko – hvor meget af dig trænger igennem, tror jeg :-)
Alligevel.. vil jeg ønske dig en rigtig god weekend, og ønske for dig, at din arm får det meget bedre.
God weekend.
Linda
lise
21. august 2009 at 13:47Øhhh jeg er lidt langsom…hvad er hændt…er det et prej til en bestemt person…
Jeg læser med glæde din blog HVER dag :- selvom jeg er en gammel tudse på 81år,så nyder jeg det hele,især håndarbejdet,som jeg stadig selv dyrker.
God bedring…alles wird gut.
Mette
21. august 2009 at 13:37hmmm – det virker utroligt bekendt Liselotte. Jeg kan sommetider slet ikke kende mig selv. Enten er mit liv meget interessant… eller også er deres bare meget kedeligt!
Kirsten
21. august 2009 at 13:36Hold da op. Kort og præcist, og pointen kom igennem. Flot formuleret – men træls at der skal være brug for det.
God weekend til dig :-)
Anne-Marie
21. august 2009 at 13:24Kære Liselotte,
Jeg kender dig kun fra din dejlige blog, som jeg læser med stor glæde og som er mig til megen inspiration. Tusind tak for det! Flok, der sladrer, lugter værre end prutter! Rigtig god bedring – og positive vibs herfra Sydsjælland.
Kærlig hilsen
Anne-Marie
Hanne
21. august 2009 at 13:23De findes også i en udgave, som kopierer andre helt vildt, for derefter selv at tage hele æren ;O)
Stina
21. august 2009 at 13:23Jeg ved hvem Liselotte er. Hun er helt og aldeles sin egen :)
Anita
21. august 2009 at 12:51Det får mig sådan til at tænke på det indlæg, Mette skrev fornyligt. Om løgnene, om sladderen og om den ærgerlige følelse, man efterfølgende skal bære rundt på…
Tante T
21. august 2009 at 12:47Smiler. Det er ramt lige i øjet.
Jeg er vokset op med en far, der i forretningsøjemed har indprentet mig sætningen : SPØRG, LYT og HOLD KÆFT!
Kør efter den, og alle vil synes du er flink og interessant at snakke med, – for de taler om dem selv!
Men husk at give dig selv, helt og ægte, til dine kære og nære ;-)
God weekend…
Shabby Marianne
21. august 2009 at 12:43Lige mine ord og tanker, men så velformuleret kan jeg ikke sige det…..Tak Liselotte fordi du perspektiveret nogle personer for mig :-)
Camilla
21. august 2009 at 12:38At vide at man bliver talt om som det første… og selv får det at vide som den sidste.. At vide at man altid er på dagsordenen, men aldrig at kende den selv… Jeg forstår det bare ikke..
Dejligt set Liselotte. God weekend :-)
Hanne
21. august 2009 at 12:31Å bli skråsikkert snakket om av andre – mens man selv ikke er der og kan korrigere – nei, det er ikke noe særlig.
Vi har et norsk ordtak “På seg selv kjenner man andre”. Bruker dere det i Danmark?
I hvert fall – to psykologsøstre fra Bodø har gitt ut en bok som heter “På seg selv kjenner man ingen andre”. Og det er mye sannere!
Ønsker deg en fin helg og god bedring i den lite samarbeidsvillige armen :-)
Pludrehanneklem
et cetera
21. august 2009 at 12:20Pinefuldt sandt, men dog så fint formuleret, Liselotte – short, sweet and to the point!
Bolette
21. august 2009 at 11:59<3 …
hvem er jeg og hvem er du husk at
væer autentisk og det er du … knus ( vil jeg vælge at tro ikke vide ;-)
Anja
21. august 2009 at 11:54Det er ikke alle forundt at have åbnet for indsigten til at se rent Liselotte, og i virkeligheden skal vi alle huske på dette hver eneste dag. Det er let at falde i den gryde hvor vi higer efter rygklap, at være den kloge og smukke, og hvor det er andre vi bruger som middel til at nå dette mål. Hvis vi prøver at se på vores egen handlen, og tage ansvaret for den, kan vi begynde at øve os på at slide de mekanismer af – dem du her mærker andre have. De vil altid dukke op, fra tid til anden, i os selv, og i andre. Det er godt at se dem – men også godt at tilgive for dem. Knus <3
Pernille
21. august 2009 at 11:53Ja, det er da ufatteligt hvad man skal høre om dig ude i byen!
God weekend og god bedring med armen :-)