Albuen var stille og fuld af fred, da jeg stod op denne morgen. Så lavede jeg mine øvelser. Nu larmer den. Jeg er tæt på, at hade den.
Jeg husker lige, at der rent faktisk var stilhed denne morgen. Som noget nyt. Det er vist godt.
Albuen var stille og fuld af fred, da jeg stod op denne morgen. Så lavede jeg mine øvelser. Nu larmer den. Jeg er tæt på, at hade den.
Jeg husker lige, at der rent faktisk var stilhed denne morgen. Som noget nyt. Det er vist godt.
10 kommentarer
Liselotte
20. august 2009 at 14:02Træerne vokser ikke ind i himlen, det ved jeg jo godt, men for pokker da… :-(
juni, tak for dit input med Glukosaminen. Det er afprøvet over en lang periode, fordi fagkundskaben i en periode mistænkte en let slidgigt, men det er muskeloverbelastning og der hjælper det desværre ikke – hos mig i hvert fald :-)
Juni
20. august 2009 at 13:49Hei!
Jeg er en trofast leser av bloggen din av flere årsaker, men en av disse årsakene er at du er en “racer” til å strikke de vakreste ting…!
Derfor synes jeg det er leit at du ikke får begynt på den lekre cardiganen fra Knits, og tenkte på hva jeg kan gjøre for å hjelpe på situasjonen (som jeg forstår begynner å bli litt av en prøvelse ;).
Jeg kom på an min mor slet med en vond skulder i flere år, helt til hun ble anbefalt å ta glukosamin i en helsekost-forretning. Siden har hun vært helt smertefri i skulderen.
Dine smerter har kanskje en helt annen årsak, men jeg synes det er bedre å dele på positive erfaringer, kanskje kan de komme andre tilgode også.
Legger ved et klipp med opplysninger om virkning osv. (det er nå et reseptbelagt middel i Norge)
“Klassifisering: Ikke-steroid antiinflammatorisk og reumatisk middel. Virkningsmekanisme: Glukosamin er en endogen substans. Eksogen tilførsel til dyr kan øke syntesen av proteoglykan i brusk og dermed hemme nedbrytingen av brusken. Langgtidsstudier indikerer at glukosamin kan ha en positiv virkning på metabolismen i brusk. Glukosamin har vist å gi smertelindring i løpet av 4 uker, samt forbedre bevegeligheten i berørte ledd hos pasienter med mild til moderat artrose.”
God Bedring!
KirstenK
20. august 2009 at 13:48Kan godt forstå du synes det er træls, også selvom morgenstilheden kune tyde på et lille bitte skridt i den rigtige retning
Karin
20. august 2009 at 13:22Er det ikke noget med at det skal gøre ondt før end det kan gøre godt. Altså noget kan da sagtens være godt fra starten, men vi sætter mere pris på forskellen når vi har erfaret den. Ja, det er måske nok noget træls vrøvl, men jeg prøver vist bare på at sige, at det er dejligt at du nu kan mærke at det gør ondt OG at det ikke gør ondt. Ting tager tid og gode ting tager lang tid.
Og nu skal jeg nok standse mit ordgas ;-) Fortsat god bedring!
Pernille
20. august 2009 at 10:43Jeg synes jeg sporer en bedring gennem dine sidste indlæg. Det glæder mig, og jeg håber for dig, der ikke går for lang tid, før albuen igen vil samarbejde.
Solen skinner i dag – hav en dejlig dag :)
et cetera
20. august 2009 at 10:29Det er godt, Liselotte!
– og husk at “ting” som har været længe om at bygges op – skal have lang tid til at falde i lave. Sådan er det i grunden i alle livets forhold, men det gælder altså også her …
Catarina
20. august 2009 at 10:16Æv hvor træls altså – håber den larmer som en sidste “gøren-opmærksom-på-sig-selv-for-alt-tid” og der derefter bliver fuldstændig ro. :-)
Lene
20. august 2009 at 10:16Det er godt, og det er også godt at du skriver det, for vi har det med kun at huske det trælse. Nu står det lille fremskridt sort på hvidt her :-) Ha en stille dag :-)
Bolette
20. august 2009 at 09:39sjovt og godt
mit bækken bliver først stille efter morgenøvelser ..
tænkte lige at vi to kunne være et kønt par IRL , jeg skal nu nok ha et slags korset til mit bækken da det træææææææækker ud med bedring kunne se os gå ned ad havegangen med slynge og korset :-)
nåh men endnu en dag med sol og god bedring fra gudme til gug :-)
Hanne C
20. august 2009 at 09:33Åh, hvor jeg håber den stilhed snart bliver permanent :-)