Kusudama næsten…

Jeg har altid været fascineret af origami, den japanske papirfoldekunst, som vist for øvrigt oprindeligt stammer fra Kina, hvilket i denne sammenhæng er en fuldstændig overflødig spekulation. Det handler om origami, men det handler først om billen på bladet.

Jeg fik øje på ham,da jeg tidligere var nede, for at tjekke vindruerne. Da sad han lige foran næsen på mig, og hans slags minder mig altid om origami. Det er den kantede, lidt flade krop, tror jeg. Og så var det jo, at jeg huskede, at jeg for måneder tilbage havde set nogle smukke Kusudamablomster på en eller anden amerikansk blog. De var foldet af siderne fra en gammel, antikvarisk bog og meget, meget fine.

Så kom Ella forbi til en hurtig kop kaffe. Egentlig havde jeg meldt vores ankomst ude i Vejgaard til kaffetid, men Ella havde glemt, at hun skulle til frisøren og derfor blev det til, at hun – lige inden frisørsaksen – kørte her ud forbi. Det var rigtigt dejligt og jeg glemte alt om Kusudamablomsterne indtil for en halv times tid siden. Så huskede jeg dem…

Jeg er til lidt flere farver. I dag, i hvert fald. Jeg fandt en stak gamle boligmagasiner frem og snuppede et par sider. Skæremaskinen stod lige nede under bordet, så den kunne klare det seje træk med at få produceret nogle kvadrater af det glittede papir og det i en hulens fart. Bagefter var det bare at folde.

Jeg foldede nogle stykker, men den går altså ikke. Jeg får ondt. Heller ikke det kan arm/albue endnu, men inden jeg måtte opgive, var der nu alligevel produceret tre fine blomster, som kommer med op på den græsgrønne lysbakke i stuen. “Tænk engang…”, kan jeg så sige, “…dem har jeg lavet. Helt selv. Med en tennisalbue”.

Og så er det for øvrigt også slut med det, men jeg gjorde det :-)

Selvfølgelig kunne jeg ikke huske, hvordan blomsterne foldes, men jeg har bøger fyldt med anvisninger og fandt dem i én af dem. Bagefter fandt jeg flere anvisninger på nettet, så har du lyst, kan du se hvordan her, her og her. God fornøjelse :-)