7

En på opleveren

Man må lette sig... allevegne... tilsyneladende

I dag har vi været hos mor. Til frikadeller. Verden bedste ifølge Oline. Bagefter var der lunteluftetur med kræet i snor og ned over græarealerne, hvor Oline snurrede så meget og så tosset, at hun til sidst faldt og åbenbarede den fineste numse, som ikke tåler gengivelse her, men lavtaljede bukser smutter altså nemt ned om hælene, kan vi konstatere. Ha.

Der var mirabeller fra krone, rønnebær så orange, at øjne gjorde ondt, duften af sensommer og fornemmelsen af efterår om hjørnet. Der var Subaru og Harley under presenning, væk fra nysgerrige blikke, og en slidt Corolla for syns skyld, når donkraften skulle luftes. Der var tuscher og overarme, som med garanti fik lysten til spørgsmål til at fordufte på et splitsekund.

Og så var der de to gutter ovenfor. Den ene kunne ikke holde sig. Så han lettede sig. Lige dér på gavlen af det hus, han sikkert selv bor i. Der er meget, jeg ikke forstår…

Du vil sikkert også kunne lide