Rigensborg Antik & Loppefund

Det var ligesom så rigt og fyldt med ting og sager hos Rigensborg Antik & Loppefund, at det løb ud over alle bredder. Nogle vil måske finde den slags skrækkeligt rodet eller uden systematik og de har vel ret, men jeg ser ikke det. Jeg ser charme og masser af muligheder for fantastiske fund, så jeg følte mig straks hjemme, da vi ankom på gårdspladsen.

Alene ved indgangen til alle herlighederne er der fyldt med ting, som gør, at man ikke er i stand til at gå indenfor med det samme. Først må tingene kigges efter i sømmene og når det er gjort, er der allerede gået en rum tid, men indenfor må man jo…

Køkkenafdelingen var som sagt den del af udbuddet, som trak allermest i mig. Og afdelingen med gamle tekstiler, som desværre ikke gemte på guld, men man kan ikke være heldig hver gang. Til gengæld bød afdelingen for køkkenremedier jo på sjove fund, så der er ikke noget at klage over på den front.

Se lige en rigdom…

Madam Blå var rigt repræsenteret og havde endda følgeskab af enkelte veninder i både gul, grøn og rød, som ellers er noget sjældne. Jeg ledte efter tragter, men der var ikke én eneste. Øv, men så var der jo de lilla smørebrædder. Der var forøvrigt også dem nedenfor. Fire for en hurtig tyver…

Dem havde farmor og farfar. Jeg kan stadig huske lyden, når farmor satte dem på bordet inde i Dannebrogsgade, når vi skulle spise aftensmad. Hos farmor serveredes den varme mad til frokost. Om aftenen var der mellemmadder og måske en skive hjemmebagt sigtebrød med puddersukker, hvis man var rigtigt heldig.

Der var også citronvand fra Rørkær om søndagen. Den med patentprop, så vi kunne have den længe. Hos Rigensborg kunne man sagtens finde en flaske med patenprop eller to… og faktisk skulle jeg have investeret i nogle stykker, for de er helt eminente til hjemmegjort sirup, men jeg glemte det.

Der er ALT i den butik. Alt, siger jeg dig. Selv gamle, smukke dukkevogne, som fik det til at krible i fingrene på mig, for at hjemtage og istandsætte, men jeg har gjort det den ene gang det var relevant og på loftet står en fin dukkevogn fra 60’erne, som Oline fik en jul og siden ikke gad røre med en ildtang. Måske der engang kommer en lille pige forbi, som gider.

I den ene ende af bygningen var der sat plads af til lidt større møbler. Det var lige før der var luft derinde og smukke møbler var der altså. Gamle skabe, kister og borde. En grøn enkeltseng i den helt rigtige farve fangede min interesse, men jeg havde ikke pladsen, så den får en anden glæde af.

Kan du huske dem her? Kenneth husker Rasmus Klump, men det gør jeg altså ikke, må jeg med skam melde. Til gengæld var den gule ugle med til at sende mig direkte tilbage til barndommens eftermiddage, hvor trangen til en af bagerens romkugler blev for stor og en kniv ude fra mors køkkenskuffe snildt kunne aftvinge uglen en 25-øre eller to.

Uglen ville jeg have med hjem. Jeg glemte den. Nu står den og venter på en anden ugleelsker på hylden med gamle dametasker. Øv.

Jeg sluttede besøget af med at snuble over Esmeralda, som stod på gulvet midt på en af de smalle gange ved udgangen. Måske stod hun der for at byde velkommen, men det hjalp gevaldigt, da hun blev flyttet op på en stol, udenfor underbens rækkevidde.

Skulle du nogensinde mangle idé til en søndagsudflugt, så synes jeg altså bare, at du skal smide familien i bilen og køre til Salbrovad.