Hardcore Connaisseurs vil med det samme vide, hvor jeg sidder, men til de, som ikke er bekendte med stedet, så er jeg lige ankommet til Middelfart på Fyn. Ad den gamle Lillebæltsbro vel at mærke. Så rammer man nemlig Skovgrillen og den kræver lige en lille pause. Og en omgang grillmad, god udsigt og herligt mange, glade mennesker, som også snupper en pause.
Bagefter er det videre ud gennem Middelfart og en smule til højre. Ikke langt. Bare langt nok… og så ankommer man… og overvældes…
Rigensborg Antik & Loppefund er en opsigtsvækkende omfangsrig omgang. Så er det sagt…
Der gemmer sig glade minder i alle kroge dernede… når man ser sig for…
Og Kenneth fordyber sig… i Sound of Music i vinyludgave og med den fineste pamflet som akkompagnement.
Mens jeg forsvinder ind i dybet, for jeg er ikke kommet efter noget bestemt, som Kenneth. Jeg er med, som det tynde øl, der må gå på opdagelse, så det gør jeg…
Og dér er Annemettes tallerkener pludselig og jeg er barn igen og husker lyden af skeen mod melaminen og den lille fyr med de stribede bukser, som hed “Lillebror” og alle dyrene… og Annemette, når hun sad med tallerkenen foran sig. Og jeg bliver sådan helt blød indeni og pludselig smertefuldt bevidst om, at det er et halvt liv siden. Jeg må snart udrette noget. Stort. Tiden løber jo…
Og så finder jeg Hippie-pendanterne til de smørebrædder i lyseblå, som havnede i min turban forleden, da jeg var hjemme forbi mor. De lyseblå er mine yndlinge og fra mit barndomshjem, men de lilla her – dem kan du få en mellemmad på, når du kommer forbi til en frokost. Fedt, ikke?
Og pludselig er det alt, alt for meget og jeg står der med syv lilla melaminsmørebrædder, Sound of Music og to dametasker, som bliver vidunderlige efter en omgang med læderfedt og om lidt skal jeg have kræfter til at handle lidt med Erik, for en god pris skal vi vel begge to have og den slags er mit job, for Kenneth er fløjtenfisemig ikke specielt god til det, men betaler bare ved Kasse 1.
Sikke en udsigt. Sikke et lys, der falder ind gennem vinduet her, tænker jeg og gemmer mig i hjørnet et øjeblik eller to.
Bagefter går jeg ud til Kenneth og Erik og får handlet mig frem til en formidabel pris. Og jeg får en glad og tilfreds Kenneth med hjem. Han fik, hvad han kom efter. Det gjorde jeg også. Og mere til. Sådan skal den skæres.
27 kommentarer
Flere smørebrædder
28. oktober 2009 at 10:17[…] af kældertrappen stod til gengæld en kurv, som fangede min interesse, for i den lå jo flere af barndommens smørebrædder. I rød melamin lå de i stakkevis sammen med tallerkener, krus og noget, jeg tror var en […]
Helle K.
18. august 2009 at 10:13Det er bare de feeedeste lilla smørebrædder du fik der :)
Mette
17. august 2009 at 21:54Blev helt nostalgisk af din foto-safari – og fik sådan en hjemve da jeg så den dejlige is fra Skovgrillen. Bedre is finder man bare ikke.
Hilsen Middelfart-pigen, nu bosat i Hvidovre…
Lotte
17. august 2009 at 12:52Jeg har også spist af “lillebror”, og var det ikke mit barndoms ishus du lige fangede der. Da jeg var barn fik man de bedste is der oppe.
Hvilken dejlig dag det har været, loppefund og minder.
Kirsten
17. august 2009 at 12:36Neeej, der var tallerknerne jo! Dem der stod i farmors køkken, til os børnebørn når vi kom på ferie og så´n. Vi skiftedes, så nogle gange havde jeg Lillebror, andre gange giraffen og andre gange igen Rasmus Klump. Og så var der varm mad til middag MED rødgrød til dessert – og en middagslur på divanen bagefter, og farfar havde Stiftstidende over hovedet for fluerne. Og når vi unger så ikke kunne holde bøtte længere blev der spillet Femhundrede ved skrivebordet om 5- og 10ører. Og jeg kunne blive ved, men det gør jeg ikke. Selvom jeg godt gad :-)
Aaah… :-)
Liselotte
17. august 2009 at 12:04Jeg er vist ikke den eneste, som finder minder frem ved synet af alle de ting. Det er så sjovt :-)
Hannah, jeg handler bare altid lidt… for det er sjovt, hvis det gøres pænt, respektfuldt og humoristisk – så er det da noget, man kan leve længe på :-)
Hannah
17. august 2009 at 10:53Haha – det aner mig, at du engang har nævnt, at Kenneth ikke er fra Nordjylland, men er …. SJÆLLÆNDER? Jeg er som sådan selv tit og ofte blevet taget i skole af min veninde og gamle nabo fra Aalborg, som tilmed oprindelig kommer fra landet ude vestpå. Hvordan man skal cirkle rundt, ikke virke alt for interesseret i enkelte ting, for GUDS skyld ikke udbryde i begejstrede udråb, men tage en kritisk kendermine på, rynke lidt på næsen, hvis man absolut bliver nødt til at tage en ting op, og så indlede en dialog med noget i retning af: joh, jeg syn’s nok I plejer at have lidt bedre varer at byde på… jam, jeg kom bare lige forbi, der er ikke noget, jeg lige står og mangler… Eller hvis man gerne vil have mængderabat: det er da nok ikke altid lige let for jer at komme af med tingene, jeg kan da se, de står og tager en del plads op…
Og så skal man ikke være bange for at holde laaaaaange pauser, sælgeren skal jo have tid til at tænke sig om.
Eller hvad, Liselotte? Har du din egen krejlerskole, eller er dine tricks dybt bevarede hemmeligheder?
Birgitte
17. august 2009 at 08:38Der er min tallerken jo…. Den med giraffen og elefanten :-) Den havde jeg da jeg var lille…… Hold da op hvor blev jeg lige kastet tilbage til den sorgløse barndom :-)
Eva
17. august 2009 at 07:54Totalt fede smørebrikker… og så er de lilla (yndlingsfarven)… :-)
Har faktisk kun set dem i orange og brun før…
Håber du får en god uge Liselotte og at dine arme snart må være fit for fight igen. Hvor er det forøvrigt flot, at du nu har været røg fri så længe. Rigtig godt gået… :-)
Karin
17. august 2009 at 07:39Jeg fik de organge smørebrædder af min mor for ikke så længe siden. De havde ligger i deres campingvogn i mange år.
Og loppemarkedet er noteret. Det er så dejligt at gå og rode i og måske finde en skat eller to. Og vi kommer da forbi Fyn ind i mellem. Jowjow.
Dejligt dag (og is ;-) I er har haft jer :-D
Bolette
17. august 2009 at 00:39den lille dreng med ballonerne var min og den spise jeg af min søn på 22 år ligeså men ups væk er den , tak for kigget tilbage down memory lane og ja det er skønt at komme ud god forsat bedring natnat ..
Liselotte
16. august 2009 at 23:19Nøj, hvor har jeg nydt denne dag. Jeg trængte sådan til lidt eventyr og fik det :-)
Jeg elsker steder som dette her, hvor der er så mange skægge ting og ikke mindst så mange minder fra barndommen, for jeg fandt faktisk rigtigt mange inde i afdelingen med køkkenremedier. Mors Eva Pålægsmaskine, mors fine små pålægsgafler med pastelfarvede skafter, gryder, potter og pander, håndpiskeris magen til det, som piskede flødeskum til mormors æblekage o.s.v. Der er meget skæg gemt i sådan nogle hyldemetre nostalgi :-)
Frau Putz
16. august 2009 at 23:13Jeg havde også “Annemettes tallerken”. Bliver helt nostalgisk ved tanken. Der var både en dyb og en flad – og et krus med hank. Elskede alle ballonerne.
Jeg kan også næsten smage jordbærgrøden igen… Den lidt for tykke jordbærgrød, som min mor lavede. Og mælken, som var helt tyk og lyserød, når man havde rørt det sidste rundt :o)
Tænk, hvad et billede kan sætte gang i. Nu får jeg pludselig lyst til at koge jordbærgrød – og klokken er 23:11… Jeg må hellere holde mig i skindet og udsætte det til i morgen.
Lisbeth Bula
16. august 2009 at 23:09Hadde det vært meg som gikk inn i den kaotiske butikken hadde jeg neppe kommet meg ut igjen. Min mann sier at jeg altid må forsikre meg at jeg har fått studert absolutt alt på slike steder- og da går jeg systematisk til verks, mens han tar et overblikk for siden å studere noe spesifikt som fanger interessen. Nei- jeg hadde måttet bli over til neste dag, salig og oppspilt.
Alice M
16. august 2009 at 22:30Isene er store på skovgrillen men endnu større på den anden side af vejen ved Karolinelund.
Hilsen en lokal :)
Ej – må hellere en tur til det fine loppemarked som man ikke anede eksisterede…
Din mor
16. august 2009 at 22:12Det var da skægt at du lige skulle finde Annemettes tallerken jeg har stadig kruset også dit med Pluto på
Jette K
16. august 2009 at 22:05Og min morbror havde den udgave af The Sound of Music. Den havde jeg helt glemt. Han har den sikkert også endnu..
Stine
16. august 2009 at 22:04Sikke et slaraffenland!
Jette K
16. august 2009 at 22:03For hulen da! Vi er lige kørt forbi der TO gange i sommer! Altså loppemarkedet. DET skulle jeg ha’ vist. Og vi havde/har også de smørebrædder. Min mor har dem stadig, jeg kan huske grønne, men jeg tror også der var nogle orange. Og vist også en brun.
Pernille
16. august 2009 at 21:48Åh ja, smørrebrædderne. I mine forældres hjem var de orange. Min far bruger dem stadig, og ved slet ikke det er ren retro :)
yt
16. august 2009 at 21:41Så har i nok fået en gl. isvafel der siger spar to ;)
Kaffen kunne i også have fået, ikke langt fra isen ;O
Yt.
Trine F
16. august 2009 at 21:38Uhh der ser dejligt ud, tænk at vi bare kørte helt uvidende forbi ude på motorvejen, det er da en skandale ;-)
Når man nu for en gangs skyld var i bil, og havde muligheden, øv altså
god uge til jer
Nina
16. august 2009 at 21:35Sikke et vidunderligt sted. Jeg er notorisk loppemarkedsgænger – så tak for linket til endnu et himmerige at bruge timer i. De er godt nok fancy de der smørebrædder!
Ella
16. august 2009 at 21:31Sikke en skøn ide, det ligner paradis – hvor har du nydt det, Liselotte – jeg gider godt spise fra en lilla :-)
Mrs Cakeaholic
16. august 2009 at 21:26Ja, sådan skal den skæres…Sikke dejlig tur i havde der, jeg elsker også loppemarkeder….Om ikke andet så bare for at kikke og mindes svundende tider :-)
Louise
16. august 2009 at 21:14Åh, jeg har spist af den tallerken med dyrene på mange gange. Der hørte også en kop til, den fik min mor uheldigvis smadret, selvom melamin kan holde til meget, jeg var så ulykkelig som kun en teenager kan være, heldigvis kunne den stadigvæk købes. Det gjorde min søde mor heldigvis!
Må vist kigge i mine forældres gemmer, næste gang turen går fra Jylland til Sjælland.
Dorthe lige om hjørnet
16. august 2009 at 21:07Ja, jeg kendte straks skovgrillen, har holdt ferie en spytklat derfra mange gange gennem de sidste 20 år, så det var bare hjemligt. Men tænk vi kender slet ikke loppe-stedet :-)