14

Hep og atter hep!

To nybagte ikke-rygere skal holdes i kort snor og beskæftiget, så Kenneth gør sit bedste og /many og jeg er ikke sene til at finde på. “Du kan jo også…”, siger vi så til hinanden, mens vi roser, klapper på skuldre og forsøger at overbevise hinanden om, at vi aldrig nogensinde har været så sunde/smukke/spændstige/lækre/velduftende/fantastiske o.s.v. Motivation kalder nogen det. Det går faktisk forrygende. Vi er stadig røgfri begge to.

Jeg har det nemt. Jeg spiser piller, som tager den fysiske trang. Jeg kan sagtens spille helt. Der er andre på matriklen, som må tage anderledes drastiske metoder i brug. Lige nu er hun ved at vælte to æbletræer, mens jeg kan sidde stille og inaktiv og beundre hendes arbejde og de mange hundrede sommerfugle, som har slået sig ned i sommerfuglebuskene lige ved siden af.

Masser af sommerfugle

Der er et leben dernede, som insekterne svirrer fra blomst til blomst. Sammen med bierne får de samlet forråd og det er også tiden lige nu. Om en uge er buskene afblomstret, så jeg nyder hver morgen et øjeblik på hushjørnet, hvor fra jeg kan se alle sommerfuglene.

Vi deler...

Jeg har stadig ondt i armen. Jeg kan stadig ingenting, men jeg kan heppe. Det vil jeg gå ned at gøre igen om et øjeblik.

Du vil sikkert også kunne lide