Jeg skal love for, at der er noget at se frem til…
Næsten modne blåbær frister i det nye bed. Kenneth og /many er gået til den i hver sin ende af haven, så der nu er nyt surbundsbed med blåbær oppe ved terrassen – og for øvrigt også planer om Petanquebane, fordi de to mennesker altid er fulde af gode idéer – med fint kantafstukken, organisk form og med et kæmpestort forarbejde, som /many kan takkes for.
Hun var allermest lykkelig, da hun erhvervede den første vabel. Nu har hun tre…
Det er endt supergodt og jeg er bare så glad for det bed. Hun er altså en knag, er hun.
I bunden af haven har Kenneth ryddet et kæmpestort areal og er i gang med at gøre det klar, så vi endelig kan etablere vores lille frugtplantage. Der skal være et bredt udbud af frugt dernede og jeg glæder mig rigtig meget til, at vi om nogle år kan begynde at høste frugterne af Kenneths store arbejde.
Jeg har ingenting, som i INGENTING lavet, for det forbyder albue og arm mig. Der er ikke så meget at være i tvivl om. Det hele gør ondt, men ikke nær så ondt, som det gjorde i går. Det er da godt, tænker jeg.
Den sidste times tid har jeg bare nydt at iagttage Oline og Oskar i haven. Om lidt kommer /many retur fra byen og så skal der vist grilles, for sikke en skøn sommerdag, der dumpede ned fra himlen i dag. Tak for den, si’r jeg bare :-)
2 kommentarer
Liselotte
6. august 2009 at 08:56Ja, hun er vild med de skjorter, Nadia :-)
Nadia
5. august 2009 at 23:05Der er vist en som elsker sin fars klæder …. :)