Mens jeg plejer albuen, hvilket indebærer stort set ingen aktivitet, kulegraves en del af haven af en arbejdshest af de sjældne. Sådan én, som ikke er til at stoppe, når den først er kommet i gang. Om lidt tilbyder jeg den altså en tår kaffe…. og en humpel rugbrød. Det skulle nødig hedde sig…
4
4 kommentarer
Liselotte
5. august 2009 at 17:46Hun er simpelthen en knag, Lene – og det med landmanden, det vil jeg da lige foreslå hende, når hun kommer retur fra byen ;-)
Lene
5. august 2009 at 16:54Sådanne kvinder er guld værd, har many overvejet at finde en landmand? han ville blive frygtelig glad :-)
Liselotte
5. august 2009 at 14:56Catarina, hun arbejder simpelthen helt vildt sejt igennem, den kvinde. Jeg kender ingen, der kan fortsætte, som hende. Nu er hun færdig med bedet – og det er blevet super :-)
Catarina
5. august 2009 at 12:44Hi hi jeg elsker gode gedigne arbejdsheste som kan får noget fra “hånden” og det ser ud til at dit eksemplar er at god støbning. :-)
I må ha’ en god dag og velbekomme. ;-)