8

Så går tiden da…

Ingenting kan man, når man kun har én funktionsdygtig arm. Ingenting. Jeg må have hjælp til alting. Selv til billeder. Godt jeg har fotografer på matriklen, som gider smutte en tur i haven sammen med mig. Noget skal jeg jo bruge tiden på.

Det hele handler om at iagttage og bare finde ud af at nyde, at jeg virkelig ikke kan noget som helst. Hold op, som det er svært for mig. Ind imellem glemmer jeg, men det hævner sig. Selv at læse en bog er et projekt nu, for højre arm kan ikke holde, vende blade eller agere bogstøtte. Puder og venstre arm må i gang, men ind imellem bliver det altså kedeligt og jeg må ud…

Kæmpestore Blåbær

Vi snupper en tur omkring blåbærrene. Det ser lovende ud. I køleskabet har jeg to bakker bær stående. De er ikke af egen avl, men de smager godt. De skal spises sammen med god vanilleis og valnøddetærte, når vi rammer eftermiddagens trang til sødt og kaffe.

Efter blåbær trækker vi længere ned i haven…

For tolv år siden forærede en kvinde mig noget Anisisop. Det stod i sirlige, lilla rækker mellem mine grøntsager, fordi det skræmte stort set ethvert uønsket angreb på planterne væk. Sidenhen forsvandt Anisisoppen kun for at dukke op tilfældige steder og i år er ingen undtagelse. Det er en insektmagnet og en virkelig fin plante, som spreder den mest vidunderlige duft.

Anisisop

I år har Anisisoppen valgt at sprede sig så vældigt. Jeg kan finde enkelte planter mange steder i haven, men specielt nede for enden af huset, op langs den varme mur, er der mange planter. De står måske ikke det mest hensigtsmæssige sted, men de er der og det er vigtigste.

Anisisop

Senere i dag vil jeg hente en håndfuld blade sammen med en god stak æblemynte. Den te man brygger på Anisisop smager pragtfuldt og sammen med mynten, bliver det ikke meget bedre. Så går tiden da med det.

Du vil sikkert også kunne lide