Ingenting kan man, når man kun har én funktionsdygtig arm. Ingenting. Jeg må have hjælp til alting. Selv til billeder. Godt jeg har fotografer på matriklen, som gider smutte en tur i haven sammen med mig. Noget skal jeg jo bruge tiden på.
Det hele handler om at iagttage og bare finde ud af at nyde, at jeg virkelig ikke kan noget som helst. Hold op, som det er svært for mig. Ind imellem glemmer jeg, men det hævner sig. Selv at læse en bog er et projekt nu, for højre arm kan ikke holde, vende blade eller agere bogstøtte. Puder og venstre arm må i gang, men ind imellem bliver det altså kedeligt og jeg må ud…
Vi snupper en tur omkring blåbærrene. Det ser lovende ud. I køleskabet har jeg to bakker bær stående. De er ikke af egen avl, men de smager godt. De skal spises sammen med god vanilleis og valnøddetærte, når vi rammer eftermiddagens trang til sødt og kaffe.
Efter blåbær trækker vi længere ned i haven…
For tolv år siden forærede en kvinde mig noget Anisisop. Det stod i sirlige, lilla rækker mellem mine grøntsager, fordi det skræmte stort set ethvert uønsket angreb på planterne væk. Sidenhen forsvandt Anisisoppen kun for at dukke op tilfældige steder og i år er ingen undtagelse. Det er en insektmagnet og en virkelig fin plante, som spreder den mest vidunderlige duft.
I år har Anisisoppen valgt at sprede sig så vældigt. Jeg kan finde enkelte planter mange steder i haven, men specielt nede for enden af huset, op langs den varme mur, er der mange planter. De står måske ikke det mest hensigtsmæssige sted, men de er der og det er vigtigste.
Senere i dag vil jeg hente en håndfuld blade sammen med en god stak æblemynte. Den te man brygger på Anisisop smager pragtfuldt og sammen med mynten, bliver det ikke meget bedre. Så går tiden da med det.
8 kommentarer
Liselotte
2. august 2009 at 18:43Jo tak, Helle – jeg er nu helst fri, men det er vist et medlemsskab, der i mistænkelig grad ligner en boomerang. Jeg melder mig ud, men ender alligevel derinde igen ;-)
Helle
2. august 2009 at 18:37Velkommen i klubben ” Dumme arme” :-) God bedring !
Liselotte
2. august 2009 at 18:10Frida, sommeren er blevet væk her i Danmark, men jeg håber, at du nyder din, som lyder skøn :-)
Fríða
2. august 2009 at 17:58uha, god bedring og held og lykke med rygestop. og så må det da siges at være lidt omvendt at du går i haven iklædt en tyk sweater samtidig som jeg sidder her på terrassen og må flygte ind med jævne mellemrum for ikke at smelte helt bort i varmen.
kh.fra Island
Frida
Liselotte
2. august 2009 at 17:48Hold da fast hvor er jeg frustreret, men der er bare ikke noget at gøre. Jeg kan ingenting. INGENTING. Det tager tid. Jeg venter… *suk*
Lupo
2. august 2009 at 16:33Ih, hvor jeg kender det. Jeg husker -engang jeg var i næsten samme båd: Man kunne blive helt misundelig på nogen, der var i stand til at ryste en flaske ketchup eller en liter cacao :)
Det kommer du til igen – jeg tror det!
God bedring, Liselotte.
Sissel
2. august 2009 at 15:00Jeg tror kroppen din trenger denne “kunstpausen” – man kan ikke være aktiv HELE tiden, du trenger bare å lade opp igjen :)
suzanne
2. august 2009 at 14:45Flotte farver; det lilla og grønne mod den rødkalkede mur. Bare hold den venstre hånd godt beskæftiget, så er der ingen til at holde cigaretten. Godt gået og god bedring.