Lys er der da, men ikke sol. Sommervejret lader vente på sig. Måske til næste år. Hvem ved, for om hjørnet venter det ikke, men lyset er venligt i dag, hvor grå regnvejrsskyer endnu ikke har forvandlet dag til nat. Der løber rygter om, at de kommer senere i dag, men lige nu er der lyst og endda med en snert af sol, som gør godt, når alt andet glipper.
Jeg har en kvalme på størrelse med en boligkarré i den tidligere østblok, jeg har ondt i min arm og jeg kan ikke hverken strikke eller hækle. Når man ikke kan hverken det ene eller det andet, vil man det hele. Også ryge. Altså, jeg er et sølle skvat…
– men jeg gør ingen af delene. For mere skvat er jeg altså heller ikke.
Jeg sørger for, at jeg er optaget. Af alt og intet. Og ting og sager. Altsammen noget, som ikke kræver funktionsdygtige arme, ingen kvalme eller cigaretter.
Jeg snupper en tredje dag uden røg. Jo! Det gør jeg.
Om lidt er jeg ikke-ryger. Ha!
29 kommentarer
singne
17. august 2009 at 22:13Liselotte, it was a nice surprise to find your comment on my blog!
I admire so much your creativity in all areas of your life – I wish I could read Danish, because I love all the photos on this blog – and wish I could know what you are saying about them!
I hope you are having a happy August. All the best, Singne
Marianne L
2. august 2009 at 20:31Det er så sejt. Hver en dag uden røg er en sejr som aldrig kan tages væk.
Du får lige et par skulderklap og roser herfra- brug dem når du har brug for dem ;)
Det er f….. uhyggeligt hvad den røg har gjort ved os :(
Liselotte
2. august 2009 at 18:12Tak Irene :-)
Irene
2. august 2009 at 18:07Jeg hepper dig lige i mål! Snart kan man tillade sig at gå i seng og så gik den dag jo også uden røg!
HEP-HEP-HEP-HEP!
Liselotte
2. august 2009 at 17:47Nu er det meste af dagen da gået, uden jeg er faldet i, men denne tredjedag, den er altså skide irriterende, fordi de to første dage var så “nemme” at komme igennem – men jeg holder fast :-)
KirstenK
2. august 2009 at 16:40Godt gået..og respekt til dig Liselotte..god bedring med armen…
Anna Marie
2. august 2009 at 16:32Jeg startede med at ryge da jeg var 24 og det er mange, mange år siden. Men nu har jeg ikke røget i 7 måneder, ikke fordi jeg tog en skæbnetung beslutning, men et par dage efter nytår holdt jeg simpelthen op, fordi jeg hostede og harkede. Når trangen meldte sig spiste jeg en TicTac eller en gulerod. Det gør jeg stadigvæk en gang imellem og nyder ekstra meget en kop expresso eller et glas rødvin. Men jeg er ikke spor frelst og synes det er hyggeligt, når min mand eller andre tager sig en smøg.
PS
Indendørs ryger han kun under emhætten,hm, hm.
Ella
2. august 2009 at 16:30Du er den sejeste kone, Liselotte – tillykke med beslutningen – og god bedring :-)
Sister Bonde
2. august 2009 at 16:18Kæmpe støttekram sendes fra syd til nord. Uhhh, hvor er det godt Liselotte. Stort tillykke med at du vil – det er det vigtigste.
Kan man give sin mand det der medicin – uden han opdager det ;o)
Irene
2. august 2009 at 15:43Uhhh, hvor jeg husker den trediedagskrise. Jeg stod imod og var nok en liiiiiille smule hyper på dagen, men jeg gjorde det ikke. Altså tændte den der ene cigaret man bare SKAL holde sig fra. Den første, du ved!
Den trøst jeg kan give dig er at når trediedagen er overstået, så går det altså rigtig godt indtil man når til den 3. uge, der havde jeg en krise på en dags tid, men jeg jeg holdt ud, det gjorde jeg så også da jeg ramte 3 måneder og siden har jeg ikke haft en krise og nu gør jeg det ikke mere … Måske er det 10 år, måske det er 11, måske det er 9 eller 12. Jeg kan simpelthen ikke huske årstallet …
Tina Poulsen
2. august 2009 at 13:15Faktisk er selve nikotintrangen hurtigt ude af kroppen. Det er nemlig mest hjernen der lægger op til magtkamp. Jeg læste en god bog undervejs, som netop forklarede dette. Og det fik mig til at tænke: “DÆLME om det er min hjerne der skal bestemme over mig og min beslutning”!! ;)
Liselotte
2. august 2009 at 12:51Tusinde tak for opmuntring allesammen. Det er svært i dag, men det er ikke sværere, end jeg lader være, for jeg vil ikke. I stedet bruger jeg tiden på at frustreres over, at jeg ikke kan lave en hujende fjer med de begrænsede muligheder jeg har – gid jeg dog kunne strikke… *suk*
Hjælpen – det, som gør det nemt at sige nej – er Champix, som må siges at være meget, meget effektive. Der er ingen fysisk trang til røg længere. Det hele foregår der, hvor vaner skal knækkes og viljen sejre. Det kan jeg vel finde ud af, tænker jeg :-)
Hanne C
2. august 2009 at 12:42Respekt :-)
Gitte (Kreativiteter)
2. august 2009 at 12:37Jamen – selvfølgelig gør du det ;-) Kan nu godt forestille mig at det ikke er let. Hvad nu hvis jeg ikke måtte spise chokolade mere…..
Det burde jeg faktisk heller ikke det næste stykke tid. Var ved at dø af grin, da jeg læste overskriften til “Jeg er blevet bredere” – for det er lige sådan jeg føler mig lige nu, efter en skøn ferie med dejlig mad…… Var nødt til at “linke” til dig fra mit seneste indlæg ;-)
Anne Dyrholm Stange
2. august 2009 at 12:33Sådan skal det lyde!!
Med din styrke og beslutsomhed er det selvfølgelig et projekt du kan styre i havn, måske med lidt storm undervejs, men helt til kaj alligevel, det tror jeg på…
Om nogle dage har jeg 11 års jubilæum som ikke-ryger, det er en af de bedste beslutninger, jeg har taget for mig selv.
Men når jeg bliver gammel og skal sidde på en bænk i min italienske have og glo ud over det blå hav, så skal jeg ryge igen, det er både sikkert og vist, og så ha’ en masse sjusser til…
Maria Jensen
2. august 2009 at 12:19gu er Du så Liselotte altså ikke ryger.
Hav en god søndag.
Tina Poulsen
2. august 2009 at 12:14Sejt gået Liselote :)
Jeg tog selv en kold tyrker for 3 år siden her den 11. september :) Jeg synes at huske at de første 2 uger var seje,,,, resten var bare en beslutning. :)
Tillykke med xrygerstatus! ;)
Cathrine
2. august 2009 at 12:10Wow, imponerende!! Så flink du er! Har selv prøvet det noen ganger, men har ikke helt klart det….hva er hemmeligheten mon tro??
Lykke til videre!!!!
Hanne
2. august 2009 at 12:10SÅDAN :)
anette
2. august 2009 at 12:02Du er for sej :-)
diana
2. august 2009 at 11:33Kære Liselotte.
Held og lykke med røg-projektet. Det er ekstra sejt, du kan holde dig i skindet, når du ikke er på toppen med din arm og kvalmen – fordi netop i sådanne situationer, har man brug for “trøst”.
Knus fra Diana
djohanne
2. august 2009 at 11:30Varme og adspredende tanker fra en medkriger.
Jeg er på 5-dagen, og i forhold til dig så heldig at jeg kan bruge mine arme.
Håndarbejde er min medicin, så der bliver broderet, syet og hæklet meget intenst:)
God søndag
Sifka
2. august 2009 at 11:15Hep!!!
Liselotte
2. august 2009 at 11:14Gerdur, det er ikke nemt at stoppe med at ryge, men jeg får rigtig god hjælp medicinsk, så jeg skal ikke klage :-)
Karen, tak… og nu er det så bare med at være standhaftig, tror jeg :-)
Hanne P, jeg gør det! Absolut! :-)
Hanne P.
2. august 2009 at 11:08Liselotte tillykke med din viljestyrke. Jeg har aldrig røget, men jeg har da set, hvor svært det kan være at stoppe. Men du gør det !
Sådan - super flot!!
2. august 2009 at 10:56Sådan – super flot gået!!
PS Rigtig flot med det bredere design!
Gerdur
2. august 2009 at 10:51Hej Liselotte. Jeg bor pa Island og jeg læser dit meget fine blog. Jeg strIkker og er din ven pa Ravelry. :=). Jeg Rökte Winston extra long í 33 ar. jeg fik kræft og dræpte i sigaretten, Det er ikke nemt at stoppe at röke.:=( Venlig hilsen Gerdur.
Liselotte
2. august 2009 at 10:36Jeg gør det, Yt – jeg VIL og det går faktisk strålende :-)
yt
2. august 2009 at 10:35Et sejt træk at komme igennem.
Ingen tvivl om du gør det.
Hvor der er vilje er der vej ;)
Yt, som har været smøgfri i 17 år.