Det endte som en umanerlig praktisk søndag. Lavpraktisk. Fire maskinfulde tøj, vasket, hængt til tørre, pillet ned og lagt sammen. For det ikke skal være løgn, er strygetøjet endda onduleret midt i den kongelige barndåb, som nok lige fik mig til endnu en gang at konstatere, at det nok ikke er specielt morsomt at være sat til skue konstant.
Tænk engang, Prinsgemalen mødte op med morgenhår og en habit, hvor jakken sad så stramt, at den kunne være malet på og koncentrationen i kirken var det altså småt med. Vi er mennesker allesammen. Høj som lav. Der er ingen forskel dér, men forskellen er, at Prins Henrik ikke kan komme i det jakkesæt, som allerede for to sæsoner siden var blevet for småt, uden en stor del af Danmark bliver vidne til det. Og kommenterer det. Altså sådan nogen som mig i hvert fald. Jeg er nok også alt for opmærksom, så måske var jeg den eneste, som bemærkede, at der var fare for knappeflugt. Godt der var langt til genboen.
Jeg er umanerlig tilfreds med at være Liselotte, en anonym dansker, sådan en eftermiddag, kan jeg mærke.
24 kommentarer
Liselotte
27. juli 2009 at 19:37Kate, han kan da have haft ondt i ryggen – du har ret, men derfor kunne han da godt have fundet kammen i baglommen og så havde det været pænt med en jakke, som ikke havde indbygget sprængningsfare, men ellers… jo, så var den barnedåb da vist, som sådan en skal være. Vi har ikke selv haft og kun været til ganske få, men jeg kunne lide, at det ikke var så frygteligt højtragende :-)
Tak for, at du hepper :-)
Kate
27. juli 2009 at 19:28Tænk jeg syntes, at prinsgemalen gik og så ud som om han havde vældig ondt i sin ryg. Jeg fik faktisk helt ondt af ham.
Ellers synes jeg det var en pragtfuld barnedåb. Erik Normann Svendsen er én af mine helte.
Og hjertelig tillykke med beslutningen om en røgfri tilværelse – du vil ikke fortryde – jeg hepper her på sidelinien og tror på dig ;o)
Liselotte
27. juli 2009 at 14:17Diana, jeg tror bare, at han er ved at være træt af at være, hvor han er. Det er min fornemmelse. Omkring hans korpus og omfanget af det, så bestemmer han selv, men han kunne skisme nok få råd til tekstiler, som passer, tænker jeg ;-)
hannekludekone, han var rigtig stolt, det er der vist ingen tvivl om – og dejligt må det da også være, at få et barnebarn opkaldt efter sig. Kronprinseparrets børn er helt som børn skal være – fuld fart frem :-)
hannekludekone
27. juli 2009 at 12:02Jeg grinede specielt meget, da farfar Henrik stoltserede ud af kirken efter at den lille havde fået hans navn. Hans kropssprog i den alt for stramme habitjakke set bagfra udstrålede stolthed! og hans gang var simpelhen som en hanes!
Iøvrigt er jeg temmelig vild med den dejlige lille Christian, som får lov at springe af sted! Han er godt nok charmerende, hvor jeg tror, de har fået dame med temperament (herligt) i Isabella.
diana
27. juli 2009 at 11:51Kære Liselotte.
Med hensyn til Kong Gulerod – han vil jo gerne være konge – prinsgemalen – så er dine ord som talt ud af mit hjerte. Det kunne være Mary kunne undvære bare een robe, så Henrik kunne fået et sæt tøj, han kunne være bekendt at vise sig i. Det var da godt han og hele vennekredsen var på slankekuer i Italien til 40.000 kr pr. styk pr. uge, og jeg kan konstatere at det heller ikke lykkes for ham at holde en kur.
Jeg tror også hans manglende popularitet hos folket skyldes – foruden hans dårlige dansk, at han altid ser ud til at kede sig, ser sur ud, og ved mange private og offentlige arrangementer brillierer ved sit fravær, fordi han hellere vil sejle – desværre – ikke egen sø.
God arbejdslyst igen og knus fra Diana
Liselotte
27. juli 2009 at 07:39Christine, min datter ville også have lignet en vild i den alder, så hvordan de gør er en gåde :-)
Gitte, næ… for det er jo Oskar, men det kan godt være, at hun kommer ind på en andenplads ;-)
Kirsten, det var sjovt :-)
kirstenpauli
27. juli 2009 at 05:49LOVE IT…
smil… :)
Gitte
26. juli 2009 at 22:52Nå for filan. Måske er vores 9 uger gamle Sigga så alligevel ikke verdens klogeste hund? :-)
Christine
26. juli 2009 at 22:37Jeg er helt klart fan af Isabella. Hun ligner jo et rigtigt barn! Med temperament og det hele…. Kan også godt lide, at hun ikke lige falder i den tændstiktynde-lille-nipsprinsesse kategori. Men én ting forstår jeg simpelthen ikke. Hvordan i al verden får de redt hendes fine, lange, krøllede hår? De to-årige jeg kender, ville skrige deres lunger ud. Om ikke andet, så i protest over at skulle sidde stille.
Sjovt indlæg, Liselotte! Det er altid hyggeligt at læse her på din blog.
Liselotte
26. juli 2009 at 22:11Gitte, den er såmænd også meget hyggelig, synes jeg – lidt rod og meget liv, så det er dejligt :-)
Oskar har aldrig tygget ting i stykker, så…. øh… ;-)
Liselotte
26. juli 2009 at 22:09Vita… lige over… og et fransk MUMS herfra også, for de er da skønne – og morgenhår kan jeg også præstere og det i en grad, så jeg kan skræmme de fleste helt fra koncepterne ;-)
Gitte
26. juli 2009 at 21:09Aj, hvor ser din stue hyggelig ud!!
Spekulerer over, hvor gammel Oskar var, før du igen kunne have ting liggende under spisebordshøjde? :-)
Vita
26. juli 2009 at 20:58Ha. Vi var altså ikke de eneste der opdagede morgenhåret i nakken.
Jeg elsker kongefamilien.
De er autentiske!
MUMS! (sagt med fransk accent)
Liselotte
26. juli 2009 at 20:56Pia, du var lige havnet ude i maskinhuset, men her er du og ja, sikke meget de skal stille op til. Jeg misunder dem bestemt ikke :-)
Liselotte
26. juli 2009 at 20:54Ellen, ikke i mit tilfælde ;-)
Suzanne, han har da valgt med hjertet, håber jeg, men sikke en masse, man skal stille op til… :-)
Mette, det var da herligt at se og den lille Isabella, hende er jeg vild med. Der er noget krudt i hende, tror jeg :-)
Sifka, det skulle da kun være for at se, om jeg har ret :-)
Sifka
26. juli 2009 at 20:42Arj, hvor du hygger dig. Bli’r jeg nu nødt til at se sammendraget, eller er det lige meget?
Pia
26. juli 2009 at 20:41Liselotte, jeg må give dig ret. At skulle stå model til alt det de kongelige gør, og uden mulighed for at kunne forsvare sig offentligt, det kræver sin mand/ kvinde. Jeg vil ikke bytte mit dejlige anonyme liv for et kongerige. Men jeg sidder altid med når tv sender fra bryllup, barnedåb eller fødselsdag, og sluger det hele råt. Med en god kop Latte og en hjemmebagt kage til.
Mette
26. juli 2009 at 20:08Jeg synes, det var dejligt befriende, at små prinser og prinsesser også kan få hysteriske anfald på ubelejlige tidspunkter, her tænker jeg på Isabellas lille optræden under det sikkert smukke guitarspil. Mine unger tog turen i Bilka, hun gør det på nationalt TV…Helt fantastisk ;O)
suzanne
26. juli 2009 at 19:53I valget mellem knappeflugt og faneflugt… hmmmm….må man jo erkende, at han har valgt den modiges vej.
Ellen Lund
26. juli 2009 at 19:38Lige mine ord Liselotte. Tænkte nøjaktig det samme om prinsen.
Og alt for stramme jeans er nok trods alt smartere end en alt for stram jakke.
Liselotte
26. juli 2009 at 19:33Eli, fuldstændig anonym… altså forstået på den måde, at I ikke behøver se på mig, når jeg har de alt for stramme jeans på ;-)
Eli
26. juli 2009 at 19:31Liselotte, en anonym dansker
arrr kom igen!!!
jeg kunne ikke lade være :-)
Liselotte
26. juli 2009 at 19:22Jeanne, jeg synes bare, at det er så meget i orden, at han kommer sådan. Meget menneskeligt og det er netop pointen; han er kun et menneske, som du og jeg, men forskellen er, at han hele tiden deltager i en udstilling, hvor forventningerne om det perfekte må føles temmelig påtrængende :-)
Jeanne
26. juli 2009 at 19:20Jeg kan næsten ikke holde op med at grine…… Vi andre tænker det, du siger det. Hvor er du dog befriende…..
Fortsat rigtig god søndag til dig og dine.
Jeanne