17

Sommerens overflod

Sommerens overflod er blandt andet billige cherrytomater. Fem kroner bakken er kun en slat og alt for fristende, så der er købt ind, så der kan laves ovntørrede tomater i morgen. Måske jeg ender med at hente lidt flere, for tomaterne får alt for hurtigt ben at gå på. Jeg elsker solvarme tomater, så de står fremme og bliver spist som slik, hvis ikke jeg er hurtig, og får dem i ovnen inden.

Sommerens overflod

Lidt af tomaterne ryger på panden med forårsløg, krydderurter, hvidløg og en ordentlig spandfuld af de gode, store rejer, som vi elsker herhjemme.

Rejer og hvidløg

Nu putrer det hele sagte på komfuret, mens jeg går lidt til og fra. Udenfor er der vidunderligt vejr. Det nydes. Jeg nipper blomster, nyder varmen og leger ind imellem lidt med Oskar, som får held til at smide sig i et eller andet udefinerbart, som jeg slet ikke vil vide, hvad er. Jeg har stadig bare arme og nyder bare, at vejret er med os lidt endnu.

På terrassen står en Geranium. Da jeg fik den, var den i fin form, men ikke særligt stor. Det er den blevet efter en flytning. Den har kvitteret med smukke, sarte blomster og en berusende duft hele sommeren.

Sommerens overflod

Efter en tid i potte, flyttede jeg planten over i min balje med Cosmos. Jeg skal love for, at det var noget, den kunne lide. Den er vokset til enormt omfang og er omtrent ved at overtage hele baljen.

Sommerens overflod

Det er et godt, lille sted, jeg har, med plads til gode bøger og en konstant konkurrence mellem Geranium og Lavendel om at sende den mest berusende duft ud i hjørnet, men det bliver ikke i aften, det indtages. Der får sofaen lov til at holde for og det lige om et øjeblik.

Du vil sikkert også kunne lide