Mere Vifte

Jeg har stor glæde af at være medlem af ravelry, som danner inspiration for rigtigt mange af mine strikkeprojekter.

Jeg kan bruge timer på at kigge, få idéer, notere, gemme og vælge til og fra, ligesom jeg elsker, at der er mange, rigtigt gode opskrifter til salg derinde. Jeg sørger også selv for at bidrage med inspiration i form af billeder af nogle af mine projekter.

I dag var det Viftens tur til forevigelse, så nu får den lige endnu en tur her på bloggen og denne gang vil jeg prøve at uddybe en smule.

Jeg endte med Viften som projekt biltur ned gennem Europa, fordi jeg vidste, at jeg var nødt til at vælge noget, som kunne vare mere end en eftermiddag. Jeg har Marianne Isagers bog Japan Strik, men på engelsk, fordi jeg faldt over et ualmindelig godt tilbud og tænkte, at vi ikke er gode venner på dansk, så måske vi ville være det på engelsk.

Jeg fik delvist ret, men ikke mere ret, end jeg kan konstatere, at vi ikke taler samme strikkesprog. Jeg forstår simpelthen ikke hendes måde at forklare strik på. Det er ingens skyld, men det er et faktum. Jeg render altid ind i problemer og denne gang var jeg heller ikke fri for at tænke, at mit store held er, at jeg er garvet strikker og derfor selvstændigt tænkende. Hvor tingene blev uklare, uforståelige eller bare ualmindelig indviklede, sprang jeg direkte ned i urstrikkerhjernen og fandt al min opsparede erfaring frem og gjorde, som jeg fandt logisk. Det endte lykkeligt, men det var altså ikke uden sværdslag.

Resultatet er til gengæld, at jeg nu er indehaver af et smukt stykke strik, som har været rigtigt sjovt at sidde med.

Jeg fascineres og imponeres over Mariannes design. Hun ER dygtig. Hun forstår virkelig at arbejde med de mange kreative muligheder, enkle strikteknikker giver for formgivning. Hun skaber smukke stykker strik. Designet er tidløst og anderledes. Jeg kan ikke lide alt hun designer, men jeg har enkelte modeller, hvor jeg virkelig synes, at hun rammer plet.

Viften har været sjov at strikke. Rigtig sjov. Den har været sådan et stykke strik, som næsten ikke er til at slippe igen, fordi man hele tiden skal se, hvad det næste skridt bliver og faktisk er den ikke spor svær at strikke. Vanskelighederne eksisterer kun, fordi jeg har så svært ved at forstå hendes opskrifter, for teknikkerne er enkle, og selv en novice indenfor strikning vil kunne strikke denne her, forudsat at man forstår opskriften.

Monteringen var en hyggelig beskæftigelse. Omhyggeligheden omkring detaljerne gør, at det er en fornøjelse at samle trøjen. Alle dele passer smukt sammen og der er fine anvisninger på, hvordan man får et godt resultat, så jeg er faktisk rigtig tilfreds med slutproduktet.

Hvis jeg ikke (igen) var rendt i forståelsesproblemer i opskriften, ville jeg varmt anbefale Viften. Er du sikker på, at du og Marianne Isager taler samme strikkesprog, er der absolut ikke noget, som skal stå i vejen for en rigtig sjov strikkeoplevelse og så fatter du bare pindene, men har du det som mig, skal du være garvet strikker, for at turde arbejde ud fra egen intuition. Til gengæld får du også en fin strikkeoplevelse og et resultat, som er anstrengelserne værd. Jeg er i hvert fald rigtigt glad for min Vifte – og klar til endnu en, hvis det skulle blive aktuelt.