Feriefredag

Jeg vågnede sent, for jeg sad oppe og strikkede det sidste ærme, monterede og prøvede med bævende hjerte. Viften er endelig færdig. Den ligger og svulper blidt i vaskemaskinen, inden den skal lufttørre, i det vidunderlige vejr vi tilsyneladende bliver begavet med i formiddag på disse breddegrader.

Jeg havde strikketøjet med på ferie. Jeg strikkede stort set ikke. Lidt pinde om morgenen, hvis jeg da ikke lige fandt på andre udflugter, men jeg nåede alligevel så langt, at kun det sidste ærme manglede. Jeg havde valgt at strikke den mindste størrelse. Så var det, at jeg alligevel kom i tvivl, for vel har ingen cola givet færre kilo på sidebenene, men det er jo ikke sådan, at jeg er blevet en lille splint. Langt fra.

Den passede perfekt. Den er virkelig blevet et smukt stykke strik, som jeg med sikkerhed får glæde af og allerbedst har den været utrolig sjov at strikke. Om lidt ryger den udenfor i det gode vejr og jeg gør vist det samme. Om et øjeblik er det slut, så det skal nydes.

Egentlig ville jeg havde nydt dagen i Lenes gode selskab, men Kenneth har sat sig tungt på min bil i dag. Så må det være sådan. Lenes gode selskab må vente til næste uge og jeg vil i stedet nyde, at der ligger en dag med sol og dejlige temperaturer forude.

Terrassens blomster kan trænge til lidt omsorg, der er vel ved at have samlet sig en vask eller to og ind imellem bliver der så tid til at finde et nyt strikkeprojekt, som kan holde mig fanget, mens jeg sidder under parasollen og nyder denne uges sidste sommerdag.

Den ene af mine sommerfuglebuske er for øvrigt sprunget ud. Den har den mest vidunderlige farve, en sød og gennemtrængende duft og den trækker en sand velsignelse af insekter og sommerfugle ned i bunden af haven. Jeg holder meget af at sidde og iagttage livet dernede. Måske jeg skulle overveje lidt flere buske oppe omkring terrassen, men før jeg lægger flere planer, er der vist et knæ, som skal finde ro.

Det bliver en dejlig feriefredag. Uhm…