Jeg bliver så pokkers glad…

Mens tiden er gået og snakken på intet tidspunkt er forstummet, er der blandt andet indtaget ualmindelig lækker kage…

Jo, vi fandt tid ind imellem alle ordene, men tro endelig ikke, at det var let. Sifka og Hanne har også masser af ord at byde på og jeg har hygget mig noget så dejligt hele dagen. Også da det pludselig begyndte at regne skomagerdrenge…

Torden og lyn gled over himlen i takt med regnens skiftende intensivitet og jeg skal love for, at de havde noget vand på lager længere oppe. Heldigvis havde vi et halvtag at krybe i læ under og der sad vi så og nød mere kage og de lækreste biscotti serveret i Sifkas utroligt smukke gave. Hun havde bare ramt plet! Jeg elsker det smukke fad og er helt vild med Art Noveau-stilen.

Ikke alene silede regnen ned, men det allerbedste var, at det tordnede tillige med. Når det en sjælden gang sker, sidder jeg altid ude under halvtaget og nyder naturens kræfter. I dag havde jeg godt selskab at gøre det i.

Det havde Hanne også, for Oskar er livræd i tordenvejr og Hannes favn var tilsyneladende det sted, som gav bedst ly for alt det uforståelige og skræmmende. Der sad han så og rystede ynkeligt, mens Hanne forsøgte at berolige ham.

Hanne havde også en smuk gave med. Jeg ELSKER at få gaver. Det er helt ufortjent, synes jeg, for jeg er jo bare smældende glad for, at de har lyst til at komme og besøge mig, men de skønneste gaver har jeg altså fået.

Hanne har syet en projektpose. En pose til strikketøjet og jeg elsker den. Den er praktisk og flot og den gør mig glad med de smukke farver, Hanne har valgt, og som om det ikke er nok, var posen fyldt med smukt, pertroleumsfarvet garn og allerbedst, det sødeste kort med de smukkeste ord på. Åh, som jeg blev glad :-)

Hvor gør det mig bare glad, at jeg endnu en gang kan konstatere, at der er genklang, varme og sympati ude i den virkelige verden også. At virkeligheden lever op til mine forestillinger. At vi er dem, vi giver udtryk for, når vi sætter ord på alt det, som omgiver os. At empati, menneskeklogskab og rummelighed ikke bare er ord, men virkelighed. Jeg bliver så pokkers glad af den slags :-)