Mens Kenneth har restitueret herhjemme, har jeg været i City Syd, det store og omtrent uoverskuelige handelscentrum lige syd for byen. Bauhaus, Harald Nyborg og Metro. I den rækkefølge. Bagefter var jeg helt udmattet, men med hjem havde jeg alle de ting, jeg havde fået besked på at erhverve til de haveplaner, som lige nu er skrinlagt på grund af usamarbejdsvillig fysik. Havetraktoren kan dog snart komme ud at køre igen og plænen trænger.
På vej ind i Metro mødte jeg Susanne, min allerbedste hjerteveninde fra første til sjette klasse. Jeg har ikke set hende siden, bortset fra den ene gang det lykkedes os at overtale vores forældre til, at hun kunne komme og besøge mig. Der er gået næsten tredive år.
“Jeg ser kun barnet Liselotte. Jeg ser simpelthen bare den lille, søde pige hele tiden…”, sagde Susanne pludselig midt i vores snak. Ja, det er underligt sådan at mødes efter så mange år og alligevel synes, at vi egentlig ikke har forandret os en tøddel. Jeg havde det på samme måde med hende. Vi er blevet godt og vel voksne, men det var nu stadig “min” Susanne, som stod foran mig.
Til august er der arrangeret klassefest. Jeg flyttede midt i sjette klasse, så jeg synes måske ikke, at jeg helt hører til. Efter at have mødt Susanne, kan jeg mærke, at jeg har lyst til at deltage alligevel. Der er flere af mine gamle kammerater, som det kunne være sjovt at få sat ansigt på i dag.
Blandt dagens indkøb var en lille grill. Vi har en allerede. En monsterstor grill, som er ualmindelig fantastisk, men lige i det største, når vi bare er tre eller ind imellem fire med mors selskab. Så orker vi ikke altid at tænde op i den store grill. I aften kan der tændes op i en lille, handy grill, som tilmed er så smart, at den kan medtages på stranden eller på en tur ud i det blå. Der er stadig næsten to ugers ferie at tage af, så der er potentiale for grillaftener på nye og endnu uopdagede steder.
I køleskabet hviler aftenens mørbrad sammen med ingredienserne til morgendagens frokost. Jeg mangler fortsat en del forberedelser, men tempoet, det sætter jeg. Måske jeg lige skulle tage en pause ude på terrassen. Vejret er vidunderligt. Varmt og lækkert på trods af et tæt skydække, men jeg holder meget af det danske sommervejr. Også når det ikke er solskin fra en klar blå himmel.
Pause…
7 kommentarer
Liselotte
14. juli 2009 at 20:19JJH, du er ikke den eneste. Jeg kender adskillige, som ikke bryder sig om konceptet, men jeg elsker det altså :-)
JJH
14. juli 2009 at 18:30Er jeg mon den eneste i hele Danmark, der ikke kan lide at spise udendørs og helst undgår grillmad? det lyder så hyggeligt, når du og andre skriver om jeres grillaftener, men nej, ikke for mig.
Liselotte
14. juli 2009 at 18:26Sifka, du har forhåbentlig ikke travet så meget, at du ikke har kræfter til i morgen. Jeg glæder mig jo :-)
Julie, der er noget forunderligt ved at opleve, at tiden nogen gange har stået stille :-)
En lille grill… tror jeg er tricket. En Weber blev det ikke, for Smokey Joe er tilsyneladende udsolgt allevegne heroppe. Vi klarer os vist alligevel, ser det ud til :-)
Julie
14. juli 2009 at 17:29Hvor hyggeligt med gensynet! Jeg er også inviteret til klassefest med folkeskolen, og i år er det tyve år siden, jeg gik ud af 9. klasse.
Mht. til gril-kapacitet, så nåede jeg også til samme konklusion i sidste uge og købte derfor en lille og lækker “Smokey Joe” fra Weber. Den er selvfølgelig taget i brug, og det er en kæmpelettelse ikke at skulle tænde op i den store Weber-grill hver gang.
Sifka
14. juli 2009 at 16:58I ren og skær solidaritet har jeg travet Silkeborg tyndt;)
Liselotte
14. juli 2009 at 15:20Randi, det var en virkelig dejlig oplevelse :-)
Randi Glensbo
14. juli 2009 at 15:15Nej hvor dejligt, sådan uventet at møde en barndomsvendinde! Det er jo som at få en gave i “utide”. Det er fantastisk, som de år der er gået, siden man så hinanden sidst, ligesom bare forsvinder, når man mødes igen. Skønt, når man uden besvær kan tune ind på hinanden igen selv efter mange års pause.