Stille, forudsigelig hverdag. Dét er lykken.
Gentagelse på gentagelse. Ingen store udsving. Op, i bad, kaffe og stille hus i en times tid eller to. Morgentur i haven. Pakke tasken og løbe dagens opgaver igennem en sidste gang, finde nøglerne frem og træde ud i verden.
Jeg er stadig ikke der, hvor jeg behøver mere spænding, end den morgentrafikken kan byde på. Faktisk elsker jeg det og er dybt taknemmelig for, at det er sådan lige nu. Kald mig bare kedelig.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
13 kommentarer
Louise
24. juni 2009 at 18:53Forudsigeligheden er vigtig, når alt er anderledes indeni, end man havde regnet med. Når verden vælter, og man er helt kørt over, orker man ikke at skulle tænke udenpå.
Liselotte
23. juni 2009 at 07:08Miamaja, så må jeg altså godt! :-)
Kirsten, tusinde tak for de søde ord :-)
kirsten pauli
23. juni 2009 at 06:49du ER aldrig kedelig.. jeg nyder dig..
Miamaja
22. juni 2009 at 23:39Det må man gerne være, når der går garn i garnet (håret) :)
Liselotte
22. juni 2009 at 18:18Maria, det er jeg ;-)
Maria Jensen
22. juni 2009 at 18:09ps Liselotte!
Jeg kender en Kamma og hun er IKKE kedelig
:-D
Liselotte
22. juni 2009 at 17:14Maria, du rammer hovedet på sømmet. Efter mange år, hvor hverdag bare var et ord og ikke virkelighed, nyder jeg virkelig de perioder, hvor alting bare er stille og intet sindsoprivende sker. Åh, som jeg nyder dem. Jeg beruses af dem og jeg elsker dem.
Måske kommer der en dag, hvor jeg igen kan rumme kaos og udfordringer, men ikke lige nu. Lige nu er trummerum rigtig godt for mig, kan jeg mærke.
Maria Jensen
22. juni 2009 at 16:27efter år med en hverdag hvor “Hverdag”bare var et ord forstår jeg godt din trang til forudsigelighed.
knus herfra
Hege
22. juni 2009 at 12:04Både innlegget og kommentarene er balsam for en småsliten firesmåbarnsmor. Roen skal prioriteres ! Ha en fin dag!
Pernille
22. juni 2009 at 10:21Min mormor sagde altid at det vigtig at kunne kede sig, at kunne være alene med sig selv. Jeg tror egentlig ikke hun var forud for sin tid, men snarere at det er gammel visdom, som nogengange glemmes.
Husk på dig selv og nyd roen alene :)
Kirsten
22. juni 2009 at 09:56Det er ikke at være kedelig. Det er at kende sig selv, og at stå ved sine egne behov. Og dét er godt.
Kærligst Kamma Kedelig 3
Liselotte
22. juni 2009 at 07:46Jeg har brug for roen i disse år, Hanne og jeg gør en indsats hver eneste dag, for at etablere den. Jeg vil gerne kede mig. Jeg kender alternativet og jeg nyder, at det ikke er virkeligheden lige nu :-)
Hanne
22. juni 2009 at 07:42Spændingen kommer som regel af sig selv, det gør roen ikke, den skal man ville og erkende at man har brug for, siger Kamma Kedelig 2 ;-)